Tv-reklame - vildledende prisangivelse mv.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/26150@1990-09-13/da
Indhold
Forbrugerstyrelsen har på foranledning af en telefonisk klage fra Torben Nielsen, Slagelse, med skrivelse af 6. august 1990 klaget til Radio- og TV-Reklamenævnet over et reklameindslag for D.E.R. tv-udlejning, udsendt i TV 2.
Forbrugerstyrelsen anfører, at reklamen er urigtig, vildledende og derfor i strid med god markedsføringsskik, jf. §§ 1-2 i markedsføringsloven. Forbrugerstyrelsen henviser i den forbindelse til, at ikke alle væsentlige oplysninger vedrørende indgåelsen af en lejekontrakt om leje af tv-apparater hos D.E.R. fremgår af reklameindslaget.
TV2 Reklame A/S er i skrivelse af 7. august 1990 blevet anmodet om en udtalelse vedrørende klagen.
TV2 Reklame A/S anfører i svarskrivelse af 22. august 1990, at TV2 Reklame A/S ikke i forbindelse med godkendelsen af reklamen har stillet krav om, at tv-reklamen skulle indeholde yderligere informationer om vilkår vedrørende en lejekontrakts indgåelse, idet TV2 Reklame A/S finder, at der er grænser for, hvor mange detaljerede oplysninger en tv-reklame kan indeholde på grund af dens korte form.
TV2 Reklame A/S oplyser desuden, at TV2 Reklame A/S vedrørende en lignende reklame tidligere telefonisk har forespurgt den daværende forbrugerombudsmand om institutionens holdning til udtrykket »0 kr. første måned« i et reklameindslag. TV2 Reklame A/S fik telefonisk oplyst, at dette udtryk var acceptabelt.
Advokatfirmaet Thyregod, Andersen, Elmer og partnere har på annoncørens vegne i skrivelse af 20. august 1990 supplerende udtalt, at man ikke er enig i Forbrugerstyrelsens synspunkter om at reklamen er vildledende.
Advokatfirmaet finder således, at reklameindslaget indeholder så sparsomme oplysninger om lejevilkårene, at det må stå klart, at lejekontrakten skal have et supplerende indhold, og at det særligt vedrørende tv-reklamer må være kendt, at disse på grund af deres korthed ikke kan indeholde så detaljerede oplysninger, som det kendes fra de trykte medier.
Advokatfirmaet anfører desuden, at det må være almindeligt kendt, at der ved oprettelse af lejekontrakter sædvanligvis opereres med omkostninger vedrørende stempelafgift og oprettelsesgebyr m.v.
Endelig anfører advokatfirmaet, at reklameindslagets oplysning om, at lejen udgør 0 kr. for den første måned, suppleret med oplysningen om lejens størrelse for de følgende måneder, implicit indeholder oplysning om, at tilbudet alene gælder leje af et tv-apparat over en længere periode.
Advokatfirmaet finder derfor ikke reklamen vildledende.
Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet sagen og har truffet følgende afgørelse:
Nævnet finder at den påklagede reklame er vildledende og i strid med markedsføringsloven, §§ 1-2, og bekendtgørelse nr. 416 af 18. juni 1987 om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2, § 1.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på følgende forhold:
Det påklagede reklameindslag indeholder visse oplysninger om vilkårene for leje af tv-apparater hos D.E.R. Disse oplysninger er dog af begrænset omfang og vedrører primært det for lejeren gunstige vilkår, at der ikke skal betales leje i lejeperiodens første måned.
Det oplyses derimod ikke, at lejekontrakten som minimum skal indgås for 12 måneder, at der skal betales et oprettelsesgebyr i forbindelse med indgåelsen af kontrakten, samt at der, jf. stempelafgiftslovens § 49 A (lovbekendtgørelse nr. 805 af 1. december 1986), skal betales stempelafgift af en sådan lejekontrakt ved lejekontraktens indgåelse.
Nævnet finder, at den i den påklagede reklame valgte form, hvor alene det for lejeren gunstige vilkår fremhæves, medens der ikke henvises til de øvrige vilkår, udover at det nævnes, at lejen i de følgende måneder udgør kr. 139-, gør reklamen vildledende. Reklamen går således ud over, hvad der kan accepteres med henvisning til tv-reklamens særlige form, idet der mangler balance mellem fremhævelsen af de for lejeren gunstige vilkår og de bebyrdende vilkår. Dette gælder uanset, at budskaber ofte må affattes i en forholdsvis kortfattet form indenfor dette medie.
Nævnets afgørelse er enstemmig.