Begrænsning i varighed af udbetaling af supplerende dagpenge. Betydningen af manglende ret til arbejdstilbud.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/3265@1990-04-10/da
Indhold
X
Med skrivelse af 14. marts 1990 fra Hotel- og Restaurationspersonalets Arbejdsløshedskasse har direktoratet modtaget Deres klage over en af kassen truffen afgørelse, ifølge hviken De ikke længere er berettiget til supplerende dagpenge, da De inden for de sidste to år sammenlagt har modtaget supplerende dagpenge i 78 uger.
Det fremgår af sagen bl.a., at De er over 60 år, og at De derfor ikke har krav på et arbejdstilbud.
Kassen har i sin afgørelse tilkendegivet, at beslutningen om at standse dagpengeudbetalingen er en følge af den praksis, som er anlagt af Arbejdsmarkedsstyrelsen med hensyn til arbejdstilbud til personer, der har modtaget supplerende dagpenge i over 78 uger, og som er over 60 år.
De har i Deres klage af 5. marts 1990 anført, at De ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 60 bevarer retten til nedsatte dagpenge, indtil De har fået mulighed for at påbegynde et arbejdstilbud. Da De ikke har modtaget et arbejdstilbud som forudsat, kan De ikke acceptere indgrebet i Deres rettigheder.
Kassen har ved sagens oversendelse til direktoratet ikke ændret afgørelsen, men har bl.a. anført, at kassen giver Dem ret i Deres klage, da kassen finder, at det forhold, at De afskæres fra at modtage et arbejdstilbud, bevirker, at retten til nedsatte dagpenge ikke afbrydes.
AFGØRELSE
Ifølge arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 1, bortfalder et medlems ret til nedsatte dagpenge, når et medlem har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 78 uger indenfor de sidste to år, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.
Ifølge samme bestemmelses stk. 2 bevarer et medlem, hvis ret til dagpenge er bortfaldet efter stk. 1, uanset stk. 1, retten til dagpenge, indtil medlemmet påbegynder et arbejdstilbud efter § 1, stk. 1, 2. punktum, eller § 1, stk. 4, nr. 5, i lov om arbejdstilbud til ledige, eller har afslået et arbejdstilbud.
Ifølge lov om arbejdstilbud til ledige, § 1, gives arbejdstilbud til personer under 60 år, som enten er langtidsledige eller står over for at miste retten til supplerende dagpenge.
I Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989, § 2 og § 7, er på tilsvarende måde angivet, at forudsætningen for at kunne modtage et arbejdstilbud er, at der er tale om ledige under 60 år, som er medlemmer af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Da De således ikke har krav på et arbejdstilbud, finder direktoratet, at forudsætningerne for at fortsætte dagpengeudbetalingerne i medfør af arbejdsløshedsforsikringslovens § 60, stk. 2, ikke er til stede.
Direktoratet har lagt vægt på, at der ikke i arbejdsløshedsforsikringslovens § 60 er fastsat undtagelser for personer, der på grund af aldersbetingelsen ikke vil kunne modtage et arbejdstilbud. Der er alene i direktoratets bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989, § 4, stk. 4, gjort undtagelse fra bestemmelsen for fuldtidsforsikrede medlemmer, der er beskæftiget som midlertidigt ansatte m.v.
Direktoratet tiltræder således kassens afgørelse af 2. marts 1990.
Direktoratets afgørelse kan inden fire uger efter afgørelsens modtagelse indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 99, stk. 1, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Klagen skal sendes til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, Finsensvej 78, 2000 Frederiksberg, der snarest videresender klagen til ankenævnet sammen med sagens akter og direktoratets eventuelle bemærkninger.
Direktoratet er bekendt med, at der er anlagt sag om Arbejdsmarkedsstyrelsens praksis. Hvis denne praksis underkendes, vil direktoratet være rede til at vurdere Deres sag på ny.
P.D.V.
E.B.
Charlotte Skydsbjerg
fuldmægtig