Ret til nyt ATB selvom tidl. ATB i ægtefælles virskomhed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/3745@1990-10-16/da
Indhold
I en skrivelse af 29.12.1989 til D.f.A. har Handels- og Kontorfunktionærernes Arbejdsløshedskasse redegjort for, at kassens medlem nr. xxx, N.N., HK-Lemvig, i perioden 1.2 - 31.10 -1989 har været ansat i et jobtilbud i et firma, som for 50 %s vedkommende ejedes af hendes ægtefælle.
Det fremgår af sagen, at Arbejdsformidlingen i Holstebro ikke har været bekendt med, at ægtefællen var medejer af omhandlede virksomhed og derfor har godkendt arbejdstilbudet.
Kassens hovedledelse har anmodet om, at medlemmet alligevel betragtes som lønmodtager i jobtilbudsperioden: skulle D.f.A. ikke finde at kunne dispensere fra arbejdsløshedsforsikringens regler, har kassen anmodet D.f.A. om at videresende kassens ovennævnte skrivelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen, idet kassen så vil henstille, at medlemmet får tilbudt et nyt arbejdstilbud.
Med skrivelse af 13.3.1990 har D.f.A. fremsendt sagens akter til Arbejdsmarkedsstyrelsen til afgørelse af spørgsmålet, om pågældende kan få et nyt arbejdstilbud, idet direktoratet samtidig har truffet afgørelse om, at der ikke har været grundlag for at dispensere fra § 57, stk. 3 i arbejdsløshedsforsikringsloven med tilhørende bekendtgørelse, jfr. neden for.
Af en herfra indhentet udtalelse fra Arbejdsformidlingen i Holstebro fremgår bl.a., at pågældende har været beskæftiget som langtidsledig hos firmaet B.B., X-købing, at formidlingen ikke af arbejdstilbudsskemaet fra arbejdsgiveren har kunnet aflæse, at medlemmets ægtefælle var medejer af virksomheden, ligesom kontoret ej heller på anden vis har været bekendt med forholdet, og at kontoret ikke har foretaget sig videre i sagen, idet Arbejdsformidlingen først efter arbejdstilbudsperioden er blevet gjort bekendt med ejerforholdet.
Af DfA.s afgørelse af 13.3.1990 vedrørende sagens arbejdsløshedsforsikringsmæssige aspekter fremgår - ud over hvad allerede er anført - bl.a., at medlemmet anses for selvstændig erhvervsdrivende, jfr. arbejdsløshedsforsikringslovens § 41, stk. 1, og at medlemmet derfor ved ledighed er omfattet af reglerne for selvstændige. D.f.A. har herefter til kassen vejledende udtalt, at medlemmet skal opfylde betingelserne i ovennævnte § 57, stk. 3, samt direktoratets bekendtgørelse nr. 418 af 14. juni 1989 for at kunne anses for ledig og dagpengeberettiget, at dette kan ske ved, at medlemmet efter sin udtræden af den selvstændige virksomhed har haft arbejde på gennemsnitligt over 30 timer ugentligt uden, at arbejdet på forhånd har været bestemt til at være af kortere varighed, at arbejdet skal have haft en varighed af mindst 13 uger for at være tilstrækkeligt til, at der kan foretages en lønmodtagerberegning samt, at D.f.A. har fundet, at der ikke i sagen har været grundlag for at dispensere fra de gældende regler inden for arbejdsløshedsforsikringen.
Det fremgår endelig af sagen, at D.f.A.s afgørelse af 13.3.1990 i henhold til § 99, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. er blevet indanket for Arbejdsministeriet.
I denne anledning skal man meddele, at Arbejdsmarkedsstyrelsen må være enig med D.f.A. i, at medlemmet i realiteten i perioden 1.2 - 31.10. - 1989 ikke har gennemført et arbejdstilbud, men har været beskæftiget som medhjælpende ægtefælle i den anden ægtefælles selvstændige virksomhed.
Styrelsen finder imidlertid, at det bør tillægges betydelig vægt, at pågældende blev ansat i det omhandlede »arbejdstilbud« via Arbejdsformidlingen på et tidspunkt, hvor Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30.5.1989 om arbejdstilbud m.v. endnu ikke var trådt i kraft og hvori forbudet mod at ansætte ægtefæller i arbejdstilbud i egen virksomhed for første gang er indholdt i en bekendtgørelse, jfr. dennes § 11, stk. 2.
Styrelsen finder det endvidere af betydning, at der ikke i blanketten »Tilbud fra private arbejdsgivere om ansættelse af langtidsledige« er indholdt en rubrik med spørgsmålet, om arbejdstilbudsvirksomheden indehaves af en ægtefælle eller samlever m.v.
Styrelsen finder derfor, at der efter omstændighederne bør gives medlemmet et nyt arbejdstilbud.
Kopi af denne afgørelse er d.d. sendt til Arbejdsformidlingen i Holstebro og til Arbejdsministeriet.
Endvidere vedlægges en kopi af denne skrivelse til medlemmet.
Arbejdsmarkedsstyrelsen skal afslutningsvis præcisere, at denne afgørelse på ingen måde anfægter D.f.A.s afgørelse af 13.3.1990 om medlemmets retsstilling i relation til arbejdsløshedsforsikringslovens bestemmelser.