Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/3830@1990-11-10/da

Indhold

1. Indledning

ASE har ved skrivelse af 30. august 1990, journal nr. XXX, rettet en forespørgsel til Arbejdsmarkedsstyrelsen angående spørgsmålet om bevilling af iværksætterydelse til N.N., Y-vej 51, X-købing.

Det fremgår af det oplyste, at medlemmet den 9/6 1990 af AF i Hjørring fik bevilget iværksætterydelse til erhvervsfiskeri for perioden 9/5 1990 - 6/4 1993.

Det er endvidere oplyst, at den pågældende, idet han efter eget udsagn i henhold til lov om saltvandsfiskeri ikke selv kunne opnå godkendelse som erhvervsfisker, har udlejet sit fiskefartøj til fiskeskipper A.A. Lejekontrakten, som er udateret, har virkning fra den 7/5 1990, og den årlige leje er fastsat til kr. 36.000,00.

Samtidig med eller i forlængelse af indgåelse af ovennævnte lejekontrakt er der mellem parterne indgået en anden, udateret leje- og ansættelseskontrakt, hvorefter ovennævnte lejer, fiskeskipper A.A. ansætter medlemmet til, som skipper at forestå fiskeri fra fartøjet. I denne »tillægskontrakt« er det samtidig fastsat, at medlemmet tilbagelejer fartøjet med virkning fra den 7/5 1990. Den årlige leje er fastsat til kr. 43.000,00. Det er endelig i tillægskontrakten fastsat, at fiskeriet fra fartøjet sker for medlemmets regning.

I et notat, modtaget hos ASE den 15/8 1990, anfører medlemmet, at ovennævnte kontrakter »er indgået i samråd med Fiskerikontrollen i Frederikshavn.« Medlemmet anfører endvidere, at han har været nødsaget til at indgå de ovennævnte kontrakter for at kunne få lov til at drive selvstændigt fiskeri. Medlemmet skriver endelig, at kontrakterne har en løbetid på 1 år, hvorefter medlemmet kan få sin egen fiskeritilladelse.

I sin skrivelse af 30/8 1990 har ASE heroverfor anført, at A-kassen, idet man er af den opfattelse, at det er tvivlsomt, hvorvidt medlemmet opfylder betingelserne for udbetaling af iværksætterydelse, den 20/8 1990 har rettet henvendelse til AF i Hjørring.

AF i Hjørring har ved skrivelse af 23/8 1990 fastholdt den givne bevilling, idet man henviser til, at Fiskerikontrollen i Frederikshavn har tilkendegivet, at der ikke er noget til hinder for, at medlemmet fisker, når han, som det fremgår af kontrakten, er ansat som fiskeskipper. AF anfører endvidere, at tilladelsen til erhvervsfiskeri står i lejerens navn - d.v.s. A.A.

Medlemmet har endelig til ASE fremsendt genpart af skrivelse fra Fiskeriministeriet af 12. juli 1990, hvorefter ministeriet under henvisning til indgået lejekontrakt mellem medlemmet og A.A., godkender kontrakten og endvidere godkender, at A.A. driver erhvervsmæssigt fiskeri med fartøjet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i sagens anledning rettet telefonisk henvendelse til Fiskeriministeriet, 4. kontor, med henblik på at få afklaret spørgsmålet om fortolkning af lov om saltvandsfiskeri.

Det følger af § 2 i lov om saltvandsfiskeri, jfr. herved lov nr. 306 af 4. juni 1986, at erhvervsmæssigt fiskeri kun må drives af personer eller selskaber, som er registrerede af Fiskeriministeriet i henhold til §§ 3, 4 eller 6.

Efter samme lovs § 3, stk. 1 er det en betingelse for at blive registreret efter § 2, at den pågældende har været beskæftiget med erhvervsfiskeri de foregående 12 måneder og at mindst 3/5 af den pågældende bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående måneder stammer fra erhvervsfiskeri.

Fiskeriministeriet har oplyst, at begrebet »drives« i § 2 fortolkes således, at der skal være tale om, at den pågældende for egen regning og risiko driver fiskeri fra eget eller lejet fartøj.

Hvad angår den ovenfor skitserede konstruktion med udlejning og efterfølgende tilbagelejning af fartøjet i tilfælde, hvor fartøjets ejer på grund af forudgående arbejdsløshed ikke selv kan opnå tilladelse/registrering i henhold til saltvandsfiskerilovens § 2, har kontorchef B.B. oplyst, at en sådan konstruktion ikke ville blive godkendt af ministeriet, idet den omhandlede fremgangsmåde må anses for en omgåelse af saltvandsfiskeriloven.

Arbejdsmarkedsstyrelsen skal til det således oplyste udtale, at det ud fra ordlyden fra Fiskeriministeriets skrivelse af 12. juli 1990 til medlemmet, sammenholdt med de ovenfor citerede udtalelser fra Fiskeriministeriet, må lægges til grund, at ministeriet i forbindelse med udstedelse af tilladelsen af 12. juli 1990 har været uvidende om, at der mellem parterne var indgået endnu en kontrakt, hvorefter medlemmet tilbagelejer fartøjet, og herefter driver fiskeri fra dette for egen regning og risiko.

Da indgåelse af »leje- og ansættelsesaftalen« efter Fiskeriministeriets opfattelse er udtryk for en omgåelse af saltvandsfiskeriloven for så vidt angår den del af kontrakten, som indebærer, at medlemmet med virkning fra den 7/5 1990 tilbagelejer fartøjet og derefter driver fiskeri fra fartøjet for egen regning, vil denne del af aftalekomplekset i forhold til lov om arbejdstilbud til ledige være at betragte som en nullitet.

I henhold til lov om arbejdstilbud til ledige er det en betingelse for at modtage iværksætterydelse, at den ledige etablere og driver selvstændig virksomhed, jfr. herved § 11 i lov nr. 122 af 24/2 1989.

Under henvisning til det ovenfor anførte, må det ved vurdering af medlemmets ret til iværksætterydelse herefter lægges til grund, at medlemmet har udlejet sit fiskefartøj til fiskeskipper A.A. og derefter ved indgåelse af »leje- og ansættelseskontrakt« har opnået ansættelse hos A.A. til som skipper at forestå fiskeri fra fartøjet.

Da en ansættelse som fiskeskipper ikke kan sidestilles med etablering og drift af selvstændig virksomhed, jfr. herved § 11, stk. 1 i lov om arbejdstilbud til ledige, har der ikke været lovmæssig baggrund for AF bevilling af 9/6 1980.

Da medlemmet endvidere ved notat til ASE af 15. august 1990 har tilkendegivet, at de to kontrakter alene er indgået med henblik på at kunne drive selvstændigt fiskeri fra fartøjet, finder Arbejdsmarkedsstyrelsen ud fra en samlet vurdering, at bevillingen skal tilbagekaldes.

Genpart af nærværende skrivelse er dags dato oversendt til medlemmet samt til AF i Hjørring.

Versioner

1. 1990-11-10