Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/4026@1990-08-03/da

Indhold

1. Indledning

KENDELSE

i

Voldgiftssag nr. C 2543

A/S Ka, y-sted,

mod

A, z-by, og

Voldgiftssag nr. C 2640

Kb ApS, z-by,

mod

A/S Ka

Procestilvarslet:

C A/S, z-by

I 1988 lod A, (i det følgende kaldet bygherren), foretage en større ombygning af ejendommen x i z-by med A/S Ka, y-sted, som hovedentreprenør. Til udførelse af tømrerentreprisen antoges Kb ApS, z-by. I sommeren 1988 - inden byggeriets afslutning -, skete der ret betydelige vandskader i bygningen, og der opstod tvist mellem parterne om årsagen hertil og om, hvem der havde ansvaret for skaderne. Der opstod endvidere tvist om, hvorvidt hovedentreprenøren var i forsinkelse med byggeriet, således at der skulle udløses dagbøder.

Tvistighederne har givet anledning til, at hovedentreprenøren har indbragt en sag for Voldgiftsnævnet overfor bygherren, og at tømreren har indbragt en sag for Voldgiftsnævnet overfor hovedentreprenøren. I forbindelse hermed har den projekterende, tilsynsførende ingeniør, B, A/S, z-by, været procestilvarslet. Sagerne har for voldgiftsretten været behandlet under eet, hvorunder også ingeniøren har været repræsenteret.

I sagen mellem hovedentreprenøren og bygherren har hovedentreprenøren påstået bygherren dømt til at betale ialt 542.516,65 kr. med nærmere angivne renter. Beløbet fremkommer således:

Udgifter til reparation af skaderne 273.157,49 kr. Desuden kræver hovedentreprenøren betaling af et af bygherren tilbageholdt beløb på 269.359,16 kr. Ialt 542.516,65 kr. --------------

Bygherren har påstået frifindelse og har herudover nedlagt påstand om selvstændig dom over hovedentreprenøren på 110.883 kr. med nærmere angivne renter. Bygherren har gjort gældende, at reparationsudgifterne på 273.157,49 kr. er ham uvedkommende, og at han har et selvstændigt krav på 31 dagbøder a 12.265,90 kr.

eller ialt 380.242,00 kr. hvorfra skal gå det tilbageholdte beløb på 269.359,00 kr. Ialt 110.883,00 kr.

I sagen mellem tømreren og hovedentreprenøren har tømreren påstået hovedentreprenøren dømt til betaling af reparationsudgifterne samt forskellige andre udgifter med ialt 353.927,47 kr. med nærmere angivne renter. Hovedentreprenøren har påstået frifindelse og har herved henvist til, at tømreren har ansvaret for vandskaderne og for eventuelle forsinkelser ved byggeriet, således at tømreren selv må bære reparationsudgifterne og desuden må friholde hovedentreprenøren for et eventuelt dagbødekrav fra bygherrens side.

Under sagens behandling for voldgiftsretten har der fundet en omfattende bevisførelse sted og er blevet dokumenteret et ligeledes omfattende bilagsmateriale.

Voldgiftsretten skal udtale:

Det ligger fast, at bygningen under regnskyllet den 25. juni 1988 var uden tag og afdækning i den del, der vender mod i, at membranen over gårdhavearealet flere steder var utæt, og at skotrenden over midterbygninigen ikke var færdiggjort. Efter de forklaringer, der samstemmende er afgivet af flere personer, som kunne iagttage forholdene, mens regnskyllet stod på og umiddelbart derefter, findes det endvidere utvivlsomt, at vandskaderne på bygningen i tilslutning til regnskyllet den 25. juni 1988 i det væsentlige skyldes, at vand er trængt ind i bygningen fra de nævnte områder fra oven og kun i mindre omfang - om overhovedet - skyldes opstuvning fra afløbssystemet. Det må endvidere antages, at den skade, der efterfølgende skete på gulvet på 1. sal i bygningen mod ii, skyldes manglende afpropning af et kondensrør.

Det har rummet en åbenbar risiko netop for de skader, som faktisk skete efter regnskyllet den 25. juni 1988, at arbejdet med trægulve, lofter og forskellige installationer m.v. blev udført,inden bygningen var lukket. Beslutningen om denne rækkefølge i byggeprocessen blev truffet af hovedentreprenøren, og den blev fastholdt overfor tømreren trods dennes både mundtlige og skriftlige advarsler. Baggrunden herfor må antages at have været, at byggeriet var forsinket, og at hovedentreprenøren for at undgå dagbøder i anledning af forsinkelsen har ment at kunne fremme byggeriets færdiggørelse ved den nævnte fremgangsmåde og har satset på, at vejret ikke ville give problemer, før bygningen var under tag. Tømrerens forslag om, at der til imødegåelse af risikoen for regnskader i hvert fald blev udlagt en membran over hele det øverste dæk blev ikke fulgt, og der blev heller ikke fra hovedentreprenørens side truffet andre foranstaltninger i så henseende forud for den 24. juni 1988, da C blev anmodet om at opsætte presenninger over den åbne del af bygningen mod i.

På denne baggrund findes det ikke at kunne pådrage tømreren noget ansvar for skaderne, at anmodningen om opsætning af presenninger ikke blev fulgt, da det viste sig forbundet med praktiske vanskeligheder at fastgøre presenningerne forsvarligt, men i forholdet mellem hovedentreprenøren og tømreren må ansvaret for skaderne fuldtud påhvile hovedentreprenøren, som ligeledes har ansvaret for den manglende afpropning af kondensrøret.

Tømreren har derfor krav på at få arbejdet med reparationerne efter vandskaderne betalt af hovedentreprenøren. Arbejdet er udført som regningsarbejde, og da der ikke er grundlag for at kritisere regningen, tager voldgiftsretten i det hele tømrerens påstand i sagen mod hovedentreprenøren til følge.

I den sag, hovedentreprenøren har anlagt mod bygherren, udgør en del af kravet udgifterne til udbedringen af skaderne. Da det er fastslået, at skaderne i det væsentlige må tilskrives hovedentreprenørens egne uforsvarlige dispositioner, kan denne del af kravet mod bygherren som udgangspunkt ikke tages til følge. Det er imidlertid fra hovedentreprenørens side yderligere anført, at der også må påhvile den tilsynsførende ingeniør et ansvar bl.a. på grund af mangelfuld udførelse af tilsynet, og at dette svigt fra ingeniøren, som var bygherrens repræsentant, må medføre, at bygherren selv må bære en del af ansvaret.

Det må på dette punkt lægges til grund, at ingeniøren intet har foretaget sig i anledning af den valgte rækkefølge i byggeprocessen, men at ingeniøren - som han selv har udtrykt det - ikke ønskede at blande sig i hovedentreprenørens dispositioner. Ingeniørens standpunkt er videre, at hovedentreprenøren havde påtaget sig en forpligtelse til at færdiggøre byggeriet til et bestemt tidspunkt. Det måtte være tilsynet uvedkommende, hvordan hovedentreprenøren løste denne opgave, og tilsynet måtte gå ud fra, at hovedentreprenøren selv traf de nødvendige foranstaltninger til at imødegå den særlige risiko.

Voldgiftsretten finder ikke at kunne give ingeniøren medhold i dette standpunkt, men må fastslå, at ingeniøren har undladt at opfylde sine tilsynsforpligtigelser med hensyn til byggeriets tilrettelæggelse på en sådan måde, at det må pådrage ham et medansvar, som i forholdet mellem hovedentreprenøren og bygherren må medføre, at bygherren selv må bære 1/3 af ansvaret for de skete skader bortset fra de skader, der skyldes den manglende afpropning af kondensrøret, og som parterne er enige om at ansætte til 25.875,27 kr. incl. moms.

Kravet overfor bygherren for udbedring af skaderne er på 273.157,49 kr. I overensstemmelse med, hvad der er anført fra bygherrens side, må det antages, at nogle af de udgifter, der er medgået, skyldes en forcering af arbejdet, som hovedentreprenøren beordrede på grund af sin egen hidtidige forsinkelse, og som derfor ikke bør belastes bygherren. Det samlede krav ansættes herefter skønsmæssigt til 200.000,00 kr. incl. moms, hvoraf hovedentreprenøren selv skal bære de 25.875,27 kr. og 2/3 af resten med 116.083,16 kr. eller ialt 141.958,43 kr., således at den del af reparationsudgifterne, som bygherren skal godtgøre hovedentreprenøren, bliver 58.041,57 kr.

Om det af bygherren rejste dagbødekrav skal voldgiftsretten udtale:

Allerede fordi hovedentreprenøren, som det er fastslået, selv bærer den væsenligste del af ansvaret for vandskaderne, kan der ikke indrømmes hovedentreprenøren tidsfristforlængelse i anledning af det ekstraordinære regnskyl den 25. juni 1988, og der er heller ikke iøvrigt grundlag for at indrømme hovedentreprenøren tidsfristforlængelse.

Det blev på et byggemøde den 9. juni 1988 aftalt, at byggeriet den 27. juni 1988 skulle være så langt fremme, at inventar kunne installeres. Fristen blev ikke overholdt, og en del af bygherrens dagbodskrav vedrører overskridelsen af denne mellemfrist. Der var i parternes oprindelige aftale ikke fastsat mellemfrister og derfor heller ikke sanktioner for overskridelse af mellemfrister, og der blev heller ikke truffet aftale herom i forbindelse med fastsættelsen af fristen. Det blev på et møde den 30. juni 1988 angivet, at der ville blive stillet krav om dagbøder på grund af overskridelsen af tidsplanen, men på byggemødet den 2. august 1988 blev antallet af dagbøder ved aflevering af byggeriet den 9. august 1988 opgjort til 18, og i en skrivelse af 11. august 1988 fra ingeniøren til hovedentreprenøren blev antallet af dagbøder ligeledes opgjort til 18. Kravet om 31 dagbøder er først fremsat under skriftvekslingen i voldgiftssagen. Der findes på denne baggrund ikke at kunne gives bygherren medhold i kravet om dagbøder for overskridelse af mellemfristen.

Antallet af dagbøder er under de angivne forudsætninger opgjort til 18 a 12.265,90 kr., og det beløb, der tilkommer bygherren for dagbøder, udgør herefter 220.786,20 kr., som der ikke er holdepunkter for at nedsætte hverken ud fra et af hovedentreprenøren fremsat synspunkt om, at det overstiger det af bygherren lidte tab, eller på andet grundlag. Da hovedentreprenøren i forvejen var i forsinkelse med byggeriet, kan det ikke pålægges tilsynet og dermed bygherren at bære nogen del af dagbodsbeløbet.

Mellemværendet mellem hovedentreprenøren og bygherren kan herefter opgøres således:

Bygherrens tilgodehavende for dagbøder 220.786,20 kr. med fradrag af bygherrens andel af reparationsudgifterne 58.041,57 kr. -------------- Bygherren tilgode 162.744,63 kr. -------------- Bygherren har tilbageholdt 269.359,16 kr. men får kun tilkendt 162.744,63 kr. -------------- således at bygherren skal betale 106.614,53 kr. ==============

Med sædvanlig procesrente af 44.893,39 kr. fra den 1. august 1988 til den 3. november 1988 og af 106.614,53 kr. fra den 1. august 1988 til den 3. november 1988 og af 106.614,53 kr. fra den 4. november 1988, til betaling sker.

Det bemærkes for en fuldstændigheds skyld, at dagbodsbeløbet, der udelukkende er opstået på grund af hovedentreprenørens egne forhold, hverken helt eller delvis kan overvæltes på tømreren i forholdet mellem ham og hovedentreprenøren.

Der kan ikke under denne sag hverken ved omkostningsfastsættelsen eller på anden måde tages stilling til berettigelsen af de krav, ingeniøren har fremsat overfor bygherren i anledning af ingeniørens merarbejde i forbindelse med vandskaderne og i forbindelse med ekstra byggemøder med videre på grund af anmodninger om tidsfristforlængelse. THI BESTEMMES:

A skal til A/S Ka betale 106.614,53 kr. med sædvanlig procesrente af 44.893,39 kr. fra den 1. august 1988 til den 3. november 1988 og af 106.614,53 kr. fra den 4. november 1988, til betaling sker.

A/S Ka skal til Kb ApS, betale 353.927,47 kr. med sædvanlig procesrente af 345.022,69 kr. fra den 23. september 1988 til den 3. november 1988, af 350.950,67 kr. fra den 4. november 1988 til den 19. november 1988 og af 353.927,47 kr. fra den 20. november 1988, til betaling sker.

A/S Ka betaler sagens omkostninger til A med 25.000 kr. og til Kb ApS med 24.000 kr.

De angivne beløb skal betales inden 14 dage efter denne kendelses modtagelse.

I sagen mellem A/S Ka og A betaler parterne henholdsvis 2/3 og 1/3 af de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

I sagen mellem Kb ApS og A/S Ka betaler A/S Ka samtlige de med voldgiftsrettens behandling af sagen forbundne omkostninger.

Omkostningerne til voldgiftsretten betales efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

København, den 3. august 1990

Knud Toppenberg Peter J. Rørdam Per H. Villadsen

p.v.c.

G. Stark

Versioner

1. 1990-08-03