Henvendelse til offentlig myndighed om konkurrencebegrænsninger - diskriminering (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60404@1990-10-10/da
Indhold
På sit møde den 10. oktober 1990 besluttede Konkurrencerådet at rette en henvendelse til Kulturministeriet om KODA's takstpolitik i medfør af konkurrencelovens § 15.
En række klager fra kommercielle tv-stationer gjorde gældende, at KODA's takstpolitik indebærer en diskrimination mellem de kommercielle tv-stationer og de offentlige danske tv-stationer, som medfører de i konkurrencelovens § 11 omtalte skadelige virkninger for konkurrencen. Derudover var det klagernes opfattelse, at KODA permanent opnår en indtjening, der klart overstiger indtjeningen på et marked med virksom konkurrence, jf. konkurrencelovens § 13.
Konkurrencerådet fandt, at KODA's takster næppe er objektiverede og næppe er konsekvent gennemførte over for samtlige musikbrugere på tv-området. Disse forhold er uforenelige med intentionerne i konkurrenceloven, idet de medfører en diskrimination mellem musikbrugerne på området.
Konkurrencerådet har i sin henvendelse til Kulturministeriet påpeget, at der bør tilvejebringes en ensartet behandling af musikbrugerne ud fra en række objektive og konsekvent gennemførte kriterier. I denne forbindelse bør KODA's takstpolitik lægges offentligt frem.
KODA's virksomhed:
KODA er en selvejende institution, der har eneretsbevilling til at varetage komponisters og tekstforfatteres enerettigheder i medfør af ophavsretslovens § 2, stk. 3. Der opkræves også afgifter til arvinger og musikforlæggere, der ved anvendelse eller aftale har fået overført komponistrettigheder. KODA's eneretsbevilling er meddelt af Kulturministeriet i henhold til bekendtgørelse nr. 898 af 15. december 1986 af lov om Det kgl. Teater og oprettelsen af en kulturel fond.
Praktisk talt alle danske komponister, tekstforfattere og musikforlæggere er tilsluttet KODA. KODA kan karakteriseres som et retligt monopol og konstruktionen med kun et selskab til varetagelse af disse interesser, kendes fra andre lande.
Konkurrencelovens indgrebsbestemmelser kan ikke bruges over for KODA:
KODA's virksomhed er omfattet af konkurrenceloven. Konkurrencelovens § 2, nr.1, 1. pkt. omhandler også offentligt reguleret erhvervsvirksomhed og KODA's virksomhed kan beskrives inden for disse rammer.
Konkurrencelovens § 2 fastslår imidlertid også, at offentligt reguleret erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i henhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, er undtaget fra bestemmelserne om indgreb i konkurrencelovens §§ 11-14. I stedet giver loven Konkurrencerådet mulighed for at rette henvendelse til vedkommende myndighed. Henvendelsen offentliggøres.
KODA's virksomhed er netop reguleret på grundlag af særlig hjemmel. Det hedder i KODA's eneretsbevilling § 2 blandt andet, at ændringer af selskabets afgiftstariffer skal forelægges (kultur)ministeriet til godkendelse.
I bemærkningerne til konkurrencelovens § 2 er det en betingelse for undtagelsen fra bestemmelserne i konkurrencelovens §§ 11-14, at den særlige hjemmel til bestemmelse eller godkendelse er udnyttet af vedkommende offentlige myndighed.
Konkurrencerådet har ved behandlingen af sagen fundet, at Kulturministeriet i praksis udnytter sin hjemmel til at godkende KODA's takster. Det er dog opfattelsen, at godkendelsesproceduren har en noget speciel karakter, idet Kulturministeriet ingen mulighed har for direkte at fastlægge en tarif på området. Dog kan KODA heller ikke opkræve sine afgifter uden godkendelse fra Kulturministeriet.
Konkurrencelovens bestemmelser i §§ 11-14 kan således ikke anvendes over for KODA: men Konkurrencerådets bedømmelse af KODA's takstpolitik har alligevel ud fra en lighedsbetragtning basereret sig på de konkurrenceretlige standarder og normer, der har dannet sig ved anvendelsen af indgrebsbeføjelserne i konkurrenceloven. Således er det ud fra et konkurrenceretligt synspunkt et krav, at tv-stationerne i deres betaling af vederlag til KODA behandles ensartet: det vil sige ud fra rimelige, saglige, objektive og konsekvent gennemførte kriterier.
Klagerne:
Som nævnt repræsenterer klagerne en række kommercielle tv-stationer i Danmark. Konkurrencerådet modtog således klage fra TV1000, Kanal 2-gruppen, herunder Kanal 2 Prime Time A/S, Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder (FAEM), Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TV-stationer (KOMM), Den Kristne Producentkomite for Nærradio/TV samt fra ScanSat Broadcasting Ltd. Klagerne omfatter både satellit-tv-stationer og lokal-tv-stationer. Derudover opererer naturligvis Danmarks Radio og TV2 på tv-markedet.
Aftalerne mellem de forskellige tv-stationer og KODA kan opdeles i to hovedgrupper, idet der er indgået een aftale gældende for samtlige lokale tv-stationer, hvorimod satellit-tv-stationerne og de offentlige tv-stationer indgår individuelle kontrakter med KODA.
Konkurrencerådets vurdering af KODA's takstpolitik:
Hovedprincippet i aftalerne på tv-området er, at vederlaget sættes som en procentdel af indtægtsgrundlaget for den pågældende tv-station. Inden for dette hovedprincip indeholder de enkelte aftaler imidlertid forskellige varianter, idet der i aftalerne indgår forskellige muligheder for reduktion af beregningsgrundlaget, minimumsvederlagsprincipper, estimering af musikprocent mm.
En direkte sammenligning af stationernes vederlagsbetalinger til KODA er umiddelbart vanskelig, dels fordi vederlagsberegningen sættes i procent af forskelligt beregningsgrundlag, dels fordi stationerne er forskellige i henseende til musikprocent, antal husstande mv. Det er imidlertid svært at se, hvorledes forskellene mellem stationerne afspejler sig i forskellene i vederlagsprocenten.
KODA har i dag opstillet en række kriterier, der danner baggrund for beregningen af vederlaget til KODA: men det er uigennemskueligt, med hvilken vægt disse kriterier enkeltvis indgår i prisen, og dermed er det tillige uigennemskueligt, hvorledes de forskellige procentsatser eller minimumsbeløb fremkommer.
På ovennævnte baggrund kan der således være tvivl om, hvorvidt der forekommer en ensartet behandling af musikbrugerne på tv-området i tarifmæssig henseende.
KODA's takstniveau og indtjeningsforhold:
Hverken i Danmark eller i andre lande foregår prisdannelsen på markedet for køb og salg af retten til benyttelse af beskyttet musik under konkurrencelignende forhold. Det er således ikke muligt i praksis at bedømme KODA's takstniveau og indtjening ud fra forholdene på et marked med fuldkommen konkurrence.
En sammenligning af det danske takstniveau for ophavsretslige fremførelsesrettigheder med det internationale takstniveau, giver ikke formodning om, at KODA's takstniveau er væsentlig højere end niveauet i andre EF-lande. Selv om det internationale takstniveau ikke bestemmes på et konkurrencepræget marked, indikerer sammenligningen efter Konkurrencerådets opfattelse ikke, at niveauet for KODA's takster er urimeligt.
Konkurrencerådets henvendelse til Kulturministeriet i henhold til konkurrencelovens § 15:
»En række musikbrugere på tv-området har henvendt sig til Konkurrencerådet for at få en vurdering af KODAs tariffer i henhold til konkurrencelovens bestemmelser. Således har Konkurrencerådet modtaget klager fra TV1000, repræsenteret ved akvokat K.L. Nemeth, fra Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medievirksomheder, Foreningen af Kommercielle Lokalradio- og TV-stationer og Den Kristne Producentkomite, alle repræsenteret ved advokat B. Vejby og fra ScanSat Broadcasting Ltd. (»ScanSat«), repræsenteret ved advokat P.E. Alvsing.
Konkurrencerådet har på sit møde den 10. oktober 1990 behandlet klagerne over KODAs takster, dels i forhold til spørgsmålet om taksternes rimelighed, dels i forhold til diskrimination mellem forskellige musikbrugere på tv-området. En diskrimination, der i udgangspunktet relaterer sig til forholdet mellem offentlige danske tv-stationer og kommercielle tv-stationer. Konkurrencerådet besluttede, at der i sagen skulle rettes henvendelse til Kulturministeriet i medfør af konkurrencelovens § 15. Det tilføjes, at en sådan henvendelse ifølge loven skal offentliggøres.
Efter en vurdering af det for Konkurrencerådet foreliggende om KODAs takstpolitik finder Konkurrencerådet, at KODAs takster på tv-området næppe er objektiverede og næppe heller konsekvent gennemførte over for samtlige musikbrugere på tv-området. Disse forhold er uforenelige med intentionerne i konkurrenceloven, hvis udgangspunkt er, at virksomheder, der udøver den i loven nævnte dominerende indflydelse, skal benytte sig af saglige, rimelige, objektive og konsekvent gennemførte pris- og forretningsbetingelser. I modsat fald vil der kunne fremkomme skadelige virkninger for konkurrencen og effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser mv.
Derimod finder Konkkurrencerådet ikke, ved en sammenligning af KODAs takstniveau med det internationale takstniveau, at niveauet for KODAs takster fremstår som urimeligt.
Det må som nævnt ud fra et konkurrenceretligt synspunkt være et krav, at de respektive tv-stationer i deres betaling af vederlag til KODA, behandles såvidt muligt ensartet.
KODA har over for Konkurrencerådet anført, at bedømmelsen af den enkelte stations vederlagsbetaling, tager udgangspunkt i elleve faktorer. Disse faktorer er: Stationens status, stationens finansieringsform/indtægtsgrundlag, stationens musikforbrug, stationens sendetid, stationens dækningsområde, sendefladens sammensætning i navnlig fiktion, fakta og nyheder, stationens egenproduktion, sendeform, stationens omkostningsstruktur, KODAs omkostninger og kontrol- og administrationshensyn.
Det er klart, at disse faktorer er saglige og i varierende omfang kan være rimelige. Det er imidlertid ikke muligt at gennemskue med hvilken vægt disse faktorer indgår i den konkrete vederlagsberegning over for den enkelte tv-station. Vægtningen mellem de forskellige faktorer synes således at afhænge af skøn.
Takstberegningen over for de forskellige musikbrugere indeholder naturligvis en række fællestræk, for eksempel en estimering af musikprocenten, men der synes ikke desto mindre at være tale om en skævvridning både inden for de forskellige tv-stationskategorier og mellem stationerne generelt. Stationerne betaler varierende beløb for samme ydelse, uanset hvordan den beregnes, eksempelvis opgjort ved afgift pr. musiktime henholdsvis husstandsafgift pr. musiktime.
Konkurrencerådet har således ikke ved en gennemgang af KODAs aftaler med de forskellige musikbrugere på tv-området og ved en gennemgang af den overordnede takstpolitik kunnet genfinde noget konsekvent gennemført tariferingsmønster. På denne baggrund virker tariferingspolitikken uigennemsigtig. En uigennemsigtighed, der samtidig åbner for muligheden af en ikke-konsekvent gennemført takstpolitik. Denne uigennemsigtighed er uforenelig med konkurrencelovens overordnede formål om skabelse af størst mulig gennemsigtighed vedrørende konkurrenceforhold, herunder priser og forretningsbetingelser, jf. konkurrencelovens § 1.
Konkurrencerådet henstiller derfor til ministeriet at medvirke til, at KODAs takstpolitik i fremtiden efter forhandling med parterne gøres forenelig med de konkurrenceretlige principper og fastlægges med hensyntagen til ovennævnte forhold.'
Konkurrencerådets henvendelse til Kulturministeriet er offentliggjort.
Kulturministeriets svar på henvendelsen:
Kulturministeriet har efterfølgende orienteret Konkurrencerådet om, at man over for KODA har pålagt selskabet, ved fastlæggelsen af fremtidige takster på tv-området, at tage hensyn til de af Konkurrencerådet fremførte synspunkter.