Livsforsikringsselskabers anvendelse af bedømmelsessystemer til vurdering af helbredsrisici (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60418@1990-02-21/da
Indhold
Nogle livsforsikringsselskaber meddelte Finanstilsynet, at de havde udmeldt sig af Foreningen til Bedømmelse af Personforsikringsrisiko (i det følgende foreningen), og at de agtede fremtidig at overlade bedømmelsen af helbredsrisici til udenlandske genforsikringsselskaber.
Tilsynet fandt, at det af foreningen anvendte bedømmelsesgrundlag ikke kan siges at være så meget bedre end det, som de udenlandske genforsikringsselskaber kunne tilbyde også danske kunder, at det er ubetænkeligt at tvinge de pågældende selskaber til fortsat at blive i foreningen mod deres vilje.
Tilsynet gav derfor de pågældende selskaber tilladelse til at anvende de påtænkte systemer under følgende betingelser:
Selskabernes godkendte aktuar skal i den årlige beretning rapportere til tilsynet om de erfaringer, som selskaberne måtte indhente om benyttelse af udenlandske bedømmelsessystemer i forhold til det tilsvarende danske system. Selskaberne skal etablere genforsikringsmæssig dækning af forsikringsbestanden af mindre gode liv. Selskaberne skal ved forsikringstegning oplyse, at de ikke er medlem af foreningen, og hvilket bedømmelsesgrundlag de anvender.