Gelex

Grænser for accessorisk virksomhed i relation til livsforsikringsselskabers og pensionskassers virksomhed (* 1)

GældendeVersion 1990-09-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60422@1990-09-27/da

Indhold
  1. Indledning

Finanstilsynet har behandlet spørgsmålet om grænserne for accessorisk virksomhed i relation til livsforsikringsselskabers og pensionskassers virksomhed. Ændringen af lov om forsikringsvirksomhed ved lov nr. 325 af 24. maj 1989 medførte, at begrebet »dermed direkte forbunden virksomhed« i den hidtidige § 6 nu indeholdes i lov om forsikringsvirksomhed § 6a, stk. 1, nr. 3 om andre forretninger, der må anses for accessoriske til forsikringsvirksomhed/pensionskassevirksomhed.

Nogle pensionskasser knyttet sammen i et fælles administrationskontor oprettede i fællesskab et selskab hvis formål er at yde administrations- og systemrådgivning samt konsulentbistand i forbindelse med etablering af pensionskasser, salg af edb-systemer, kursusvirksomhed vedrørende pensionskasseforhold samt andre opgaver, der er accessoriske i forhold til pensionskassevirksomhed.

Af bemærkningerne til lovforslaget L 139 af 14. december 1988 fremgår, at man ved accessorisk virksomhed blandt andet forstår at sælge en erhvervet ekspertise indenfor tilgrænsende områder, som det ud fra en samfundsmæssig betragtning vil være hensigtsmæssigt at stille til rådighed for selskabernes/pensionskassernes kunder og i begrænset omfang overfor andre. Som eksempler nævnes statistikudarbejdelser og risikovurderinger.

Med udgangspunkt i en fortolkning af disse bemærkninger har tilsynet fundet, at det stiftede selskabs virksomhed ligger i forlængelse af pensionskassernes nuværende virksomhedsområder, men at det til stadighed forudsættes, at aktiviteterne efter deres art har relation til pensionskassevirksomhed.

Versioner

  1. 1990-09-27