Gelex

Kaution for byggegaranti, omfang. (* 1)

GældendeVersion 1990-10-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60431@1990-10-08/da

Indhold
  1. Indledning

Kendelse af 8. oktober 1990 i sag 146/1990 (Kaution for byggegaranti, omfang).

Pengeinstituttet P afgav på foranledning af klageren Ks søn S en arbejdsgaranti overfor et boligselskab, som havde overdraget en delentreprise ved opførelsen af et boligkompleks til S. Garantien var stillet for byggeriets mangelfrie gennemførelse. K kautionerede til sikkerhed for garantien.

I forbindelse med Ss likviditetsproblemer forlod medarbejderne byggepladsen, og P indgik herefter aftale med et andet firma om færdiggørelse af entreprisen.

S havde på det pågældende tidspunkt et større tilgodehavende for allerede udført arbejde, og havde meddelt bl.a. transport i entreprisesummen.

Efter at P havde anmodet K om at indfri garantibeløbet med henvisning til, at der var afholdt et beløb, der oversteg garantibeløbet til færdiggørelse af arbejdet, indbragte K sagen for Ankenævnet og nedlagde påstand om, at P tilpligtedes at anerkende at K var frigjort for kautionsforpligtelsen.

Ankenævnet tog Ks påstand til følge med følgende bemærkninger:

»Da S indstillede arbejdet, valgte P - formentlig under hensyn til den meddelte transport i entreprisesummen - selv at drage omsorg for arbejdets færdiggørelse. Den af P udstedte garanti er ikke gjort gældende af bygherren, og der er heller ikke foretaget nogen opgørelse, som viser, at der ville have været grundlag herfor. Det bemærkes herved, at bygherren, hvis denne havde antaget en anden til færdiggørelse af arbejdet, kunne have modregnet udgifterne hertil i den resterende del af entreprisesummen. P kan herefter ikke gøre krav gældende mod S i dennes egenskab af garantirekvirent, og da K alene har kautioneret for S's forpligtelser som sådan, kan P - uanset om man på andet grundlag måtte kunne rejse krav mod S i anledning af de afholdte færdiggørelsesomkostninger - ikke gøre krav gældende mod K.«

Versioner

  1. 1990-10-08