Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60438@1990-11-05/da

Indhold

1. Indledning

Kendelse af 5. november 1990 i sag 312/1990 (Børneopsparingskonto. Rentegaranti. Overførsel).

Klageren K ønskede at overføre to børneopsparingskonti ført i pengeinstituttet P til pengeinstituttet U. K anmodede U om at foretage overførslen og betingede sig, at renten på kontiene ikke var højere hos P end hos U.

U rettede herefter telefonisk henvendelse til P herom, og kontiene overføres til U.

P oplyste efterfølgende over for U, at renten på kontiene var 15%, idet der var knyttet en særlig rentegaranti til kontiene.

K indbragte herefter sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at lade K tilbageføre børneopsparingskontiene til en forrentning på 15%.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Ankenævnet tog K's påstand til følge med følgende bemærkninger:

»Det må lægges til grund, at P's afdeling under telefonsamtalen med U's afdeling den 19. juni 1990 var klar over eller i hvert fald måtte anse det for nærliggende, at forespørgslen var begrundet i en påtænkt overførsel af en eller flere børneopsparingskonti fra P til U. Selv om U's medarbejder alene måtte have forespurgt generelt om, hvad P's rente for børneopsparingskonti var, burde P's medarbejder, for hvem problemstillingen måtte være fuldt bekendt, ikke blot have oplyst om P« normale rente, men også om, at visse børneopsparingskonti forrentes med en særlig høj rente som følge af, at de er omfattet af en rentegaranti. I så fald ville det uden tvivl være blevet afklaret, at de konkrete konti netop var omfattet af en sådan rentegaranti, og at det derfor ville være ufordelagtigt for K at overføre kontiene til U. Ankenævnet tager derfor K' påstand til følge.'

Versioner

1. 1990-11-05