Obligationer, køb (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60441@1990-01-31/da
Indhold
Kendelse af 31. januar 1990 i sag nr. 427/1989 (Køb af obligationer).
Klageren K indgav til pengeinstituttet P's afdeling en ultimiteret ordre om køb af nominelt 29.000 kr. 7% Kreditforeningen Danmark 92. serie 2.005. Ordren blev afgivet den 27. oktober 1989.
Om eftermiddagen den 31. oktober meddelte P K, at P havde undladt at effektuere ordren, da P ikke mente at kunne handle til en kurs, som var passende til den gældende markedsrente. P foreslog en alternativ investering. K ønskede imidlertid alene at købe de bestilte obligationer.
Den 8. november 1989 afregnedes ordren til kurs 85,45.
K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at effektuere ordren til kurs 85, der var den officielle kurs for den første børsdag efter ordrens afgivelse.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet tog P's påstand til følge med følgende bemærkninger:
»Det lægges til grund, at indklagede den 30. oktober 1989 ikke har haft mulighed for at købe de pågældende obligationer til den officielle kurs på 85, som var et resultat af en mellem to andre parter afviklet handel, men at købet i givet fald måtte være sket til kurs 87, som var den bedste udbudskurs.
Klageren modtog obligationerne til kurs 85,45 og har således ikke lidt tab ved, at ordren ikke blev effektueret straks.«