Pantebreve. Gebyr ved ejerskifte. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60449@1990-08-27/da
Indhold
Kendelse af 27. august 1990 i sag nr. 169/1990 (Pantebreve. Gebyr for notering af ejerskifte).
I forbindelse med klageren K's køb af en ideel anpart af en fast ejendom, hvoraf K allerede ejede 1/4, udfærdigedes gældsovertagelseserklæringer vedrørende to i ejendommen lyste pantebreve. Pengeinstituttet P administrede på kreditors vegne pantebrevene og opkrævede for omkostninger i forbindelse med notering af ejerskifte et gebyr på 325 kr.
Efter at have betalt gebyret indbragte K sagen for Ankenævnet med påstand om tilbagebetaling.
P nedlagde påstand om frifindelse.
Ankenævnet tog P's påstand til følge med følgende bemærkninger:
»Efter pkt. 8, h, i den tidligere anvendte pantebrevsformular I kunne kreditor i tilfælde, hvor pantebrevet forblev indestående i tilfælde af ejerskifte, forlange, at debitor - foruden at give underretning om ejerskiftet - skulle »give pantebrevet påtegning om gældsovertagelsen og berigtige alle dermed forbundne omkostninger, derunder salær til kreditors advokat for varetagelse af hans tarv«. I den gældende pantebrevsformular A hedder det i pkt. 8, 2. pkt.: »Kreditor skal underrettes om ethvert ejer- skifte og kan forlange, at den nye ejer berigtiger gældsovertagelse samt afholder om- kostningerne derved«.
I den beretning af 20. juli 1971, der ligger til grund for den gældende pantebrevsformular, hedder det s. 44 om denne bestemmelse: »I lighed med den gældende regel foreskrives det, at debitor på forlangende skal berigtige ejerskiftet og betale eventuelle omkostninger erved. Det har været overvejet, om omkostning- erne ved gældsovetagelsen burde afholdes af kreditor som led i den normale administration af pantebrevet, men da der kun kan være tale om mindre beløb, har arbejdsgruppen ikke fundet det nødvendigt at ændre hævdvunden praksis vedrørende dette spørgsmål«.
Pantebrevsformular A, kt. 8, 2. pkt., findes på denne baggrund at måtte forstås således, at kreditor ligesom efter pantebrevsformular I kan forlange, at pantebrevet forsynes med en af den nye ejer underskrevet påtegning om gældsovertagelsen, og at den nye ejer skal betale omkostningerne herved, uanset at en sådan påtegning ikke er nødvendig efter bestemmelsen i tinglysningslovens § 39, stk. 1. Heraf og af de citerede forarbejder findes videre at måtte følge, at kreditor generelt kan forlange, at den nye ejer friholder ham for rimelige omkostninger, der er forbundet med notering af ejerskiftet, også selv om der i det konkrete tilfælde ikke sker påtegning på pantebrevet.
Det af P krævede gebyr findes ikke at kunne anses for urimeligt stort.'