Strafbare forhold (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60460@1990-11-16/da
Indhold
Udtalt, at Registertilsynet ikke havde indvendinger imod, at Fiskeriministeriet oprettede et edb-baseret register vedrørende overtrædelser af fiskerilovgivningen, idet nødvendighedskriteriet i lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2, måtte anses for at være opfyldt. Registertilsynet lagde herved vægt på, at Fiskerikontrollen i en række love og administrative forskrifter er tillagt hjemmel til at udøve kontrol inden for fiskeriområdet af politimæssig karakter, herunder har hjemmel til administrativt at afgøre sager gennem konfiskation, bødeforlæg m.v.
Endvidere udtalt, at Registertilsynet havde principielle betænkeligheder ved, at Fiskeriministeriet, på grundlag af den ønskede samlede oversigt over domstolspraksis inden for fiskerilovgivningens område, i realiteten ville have adgang til et register med karakter af et egentligt kriminalregister på dette specielle område. Registertilsynet henstillede derfor, at sletningsfristerne for sager, der var endeligt afgjort ved domstolene, blev afkortet.
Registertilsynet modtog i beretningsåret et udkast til forskrifter og en anmodning om en udtalelse fra Fiskeriministeriet i anledning af, at man agtede at oprette et register ved navn »Fiskerikontrollens Sagsregistreringssystem« med oplysninger om strafbare forhold.
Projektets formål var at registrere visse oplysninger vedrører sager, hvor Fiskeriministeriet havde truffet beslutning om at pålægge - eller om at anmode anklagemyndigheden om at søge pålagt - en sanktion for overtrædelse af fiskerilovgivningen. De registrerede oplysninger skulle anvendes til:
a. hurtig og korrekt ekspedition af overtrædelsessager, specielt med hensyn til:
- om en sag mod en given fisker/virksomhed allerede verserede, således at et nyt forhold skulle indgå i den verserende sag,
- om en overtrædelse er gentagelse af betydning for tiltalerejsning, sanktionsstørrelse samt type,
b. at have klarhed over sanktionspraksis vedrørende overtrædelse af fiskerilovgivningen (visdomskartotek)
c. at skabe et system af lettilgængelige statistiske oplysninger vedrørende overtrædelsessager.
Formålet med visdomskartoteksdelen var at kunne fremfinde de dokumenter, som hører til den enkelte sag, navnlig anklageskriftet eller den dom/administrative afgørelse, som var nødvendig for at uddybe oplysningerne i selve registeret.
Det fremgik af sagen, at Fiskerikontrollen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af lovgivningen og i tilfælde af overtrædelser optager rapport til brug for retsforfølgning i henhold til fiskerilovgivningen.
Udøvelsen af den egentlige fysiske fiskerikontrol bliver varetaget af de decentrale enheder efter instrukser og retningslinier givet af Fiskerikontrolkontoret i Fiskeriministeriet.
Der bliver foretaget kontrol af såvel salt- som ferskvandsfiskeri.
Kontrollen foregår dels til havs fra inspektionsskibene og dels til lands, hvor mobile hold kontrollerer fartøjernes landinger, ligesom fiskeri foretaget fra kysterne og i de ferske vande også bliver kontrolleret.
Foruden kontrollen af, om selve det udøvede fiskeri er lovligt, bliver der tillige foretaget kontrol af, om krav til fiskens opbevaring, hygiejne og kvalitet er opfyldt, det være sig om bord i fartøjerne, ved landingen af fangsten, ved salg af fisken samt ved den videre behandling af fisken på virksomhederne.
Generelt sagt udfører de decentrale enheder bl.a. opgaver, der i høj grad svarer til de opgaver, politiet udfører inden for andre områder.
I det omfang, der bliver konstateret overtrædelser ved den ovennævnte kontroludøvelse, bliver den umiddelbare efterforskning samt eventuelle administrative afgørelser af sagen varetaget i form af henstilling, advarsel, påtale, administration, bøde eller konfiskation af den pågældende decentrale enhed. Eventuel tiltaleanmodning til politiet bliver udfærdiget og fremsendt af den decentrale enhed. Det centrale kontrolkontor i departementet yder bistand og vejledning i fornødent omfang, men overtager kun i yderst få tilfælde en sag, der er konstateret ved decentral kontrol.
I det centrale kontrolkontor i departementet bliver udarbejdet generelle forskrifter og retningslinier for de decentrale enheders kontroludøvelse, ligesom der bliver ydet den ovenfor nævnte vejledning og bistand til de decentrale enheder i forbindelse med sagernes behandling. Endvidere foretager afdelingen i ministeriet edb-baseret kontrol af bl.a. logbøger og afregninger for alle fangstrejser via ministeriets centrale edb-system. De overtrædelser, der bliver konstateret ved denne kontrol, bliver efterforsket i det centrale kontor og bliver herfra sendt til politiet til sagsrejsning.
Endelig er det normalt kun den centrale enhed, der varetager udstedelse og fratagelse af tilladelser, licenser og autorisationer.
For såvel den centrale som de decentrale enheders vedkommende gælder, at man ud over udførelsen af alle de ovennævnte kontrolopgaver tillige varetager en lang række servicefunktioner.
En række overtrædelsessager bliver processuelt behandlet således, at Fiskerikontrollen og Fiskeriministeriet forestår indhentelsen af relevante oplysninger til brug for rejsning af eventuel straffesag, hvorefter sagen bliver overgivet til anklagemyndigheden til videre retslig behandling. I andre sager bliver der iværksat strafferetlige sanktioner i form af advarsel, påtale, bøde og lignende udenretligt ved Fiskeriministeriets foranstaltning i kraft af særlig hjemmel hertil i lovgivningen. Desuden forekommer tilfælde, hvor Fiskeriministeriet i kraft af generel eller særlig hjemmel i lovgivningen kan tilbagekalde forvaltningsakter i tilfælde af gentagne overtrædelser af meddelte vilkår for en given tilladelse.
På denne baggrund ønskede Fiskeriministeriet, at registeret skulle indeholde oplysninger, der kunne tjene til identifikation af den ansvarlige person, den pågældendes skib eller virksomhed, tidspunkt for lov-/vilkårsovertrædelsen samt journalnummer i det lokale fiskeriinspektorat og i Fiskeriministeriet.
Registeret skulle endvidere indeholde oplysninger om, hvad de enkelte sager beroede på. Var der truffet afgørelse i sagen, skulle den administrative afgørelse angives, eksempelvis i form af tilbagekaldelse af en forvaltningsakt, meddelt henstilling/advarsel eller udenretligt bødeforlæg.
Ligeledes skulle det angives, om der i givet fald var afsagt dom, herunder dommens resultat, eller om sager var anket.
Desuden skulle registeret indeholde oplysninger vedrørende eventuelle principielle aspekter af domme samt visse oplysninger til rent statistisk brug.
Endelig fremgik det af udkastet til forskrifter, at visse oplysningstyper i administrativt afgjorte sager skulle slettes henholdsvis 1 og 3 år efter sagens endelige afgørelse, og i alle andre sager efter 5 år.
De resterende oplysningstyper bl.a. oplysninger om dom, politibødeforlæg, bødevedtagelse, appeldom, højesteretsdom og principielle spørgsmål, skulle slettes efter 5 år i administrativt afgjorte sager, og efter 10 år i alle sager der er endeligt afgjort ved domstolene i 1. instans, og efter 20 år i alle sager der er endeligt afgjort ved landsrets- eller højesteretsdomme.
Sagen blev herefter behandlet på et møde i Registerrådet, og Registertilsynet udtalte i den anledning, at der i henhold til lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 1, kun må registreres oplysninger, der klart er af betydning for varetagelsen af vedkommende myndigheds opgaver. Oplysninger vedrørende rent private forhold, herunder oplysninger om strafbare forhold, må ikke registreres, medmindre dette er nødvendigt for varetagelsen af registerets opgaver, jf. lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2.
Registertilsynet fandt herefter, at da Fiskerikontrollen i en række love og administrative forskrifter udstedt i medfør af disse love havde hjemmel til at udøve kontrol indenfor fiskeriområdet af politimæssig karakter, herunder havde hjemmel til administrativt at afgøre foreliggende sager gennem konfiskation, bødeforlæg eller ved tildeling/fratagelse af tilladelser, licenser samt autorisationer, var man af den opfattelse, at oprettelsen af registeret måtte antages at opfylde nødvendighedskriteriet i lov om offentlige myndigheders registre § 9, stk. 2.
Det var endvidere Registertilsynets opfattelse, at den ønskede samlede oversigt over domstolspraksis inden for fiskerilovgivningens område i realiteten ville få karakter af et egentligt kriminalregister på dette specielle område. Da Registertilsynet generelt nærer principielle betænkeligheder ved, at offentlige myndigheder opretter deres egne særlige strafferegistre, henstillede man, at sletningsfristen for sager, der var endeligt afgjort ved domstolene, herunder lands- og højesteret, blev ændret. Sletning af samtlige oplysningstyper skal således ske 5 år efter sagens endelige afgørelse i stedet for de af Fiskeriministeriet foreslåede 10 år vedrørende sager, der er endeligt afgjort ved domstolene i 1. instans, og 20 år i sager, der var endeligt afgjort i lands- og højesteret.
Registertilsynet havde i øvrigt ikke indvendinger imod, at der blev oprettet et edb-baseret register vedrørende overtrædelser af fiskerilovgivningen i overensstemmelse med det af Fiskeriministeriet fremsendte udkast til forskrifter.