Befordring, hjem-arbejdssted. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60522@1990-01-08/da
Indhold
A klagede for indkomståret 1987 over, at de stedlige skattemyndigheder havde forhøjet hans skattepligtige indkomst med 10.857 kr. i værdi af fri befordring i hans arbejdsgivers bil.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1987 havde været ansat hos et murerfirma i København. Firmaet havde stillet en minibus til klagerens rådighed til transport mellem hjem og arbejde mod, at han skulle medtage nogle af sine kolleger. Der forelå i sagen er erklæring fra klagerens arbejdsgiver, hvoraf det fremgik, at klageren havde pligt til at samle sine kolleger op, og at det var afskedigelsesgrund, hvis ovennævnte minibus ellers blev benyttet privat.
De stedlige skattemyndigheder havde indrømmet klageren et skønsmæssigt fradrag efter ligningslovens § 9 C for kørsel i 140 dage under hensyn til, at klageren det meste af året var mødt på arbejdsgiverens adresse, men havde samtidig beskattet klageren af værdi af transport i arbejdsgiverens minibus. Værdien heraf var sat til samme beløb som fradraget efter ligningslovens § 9 C.
Klagerens revisor protesterede over for Landsskatteretten imod den foretagne forhøjelse med værdi af fri befordring i arbejdsgiverens minibus under henvisning bl.a. til ovennævnte erklæring fra klagerens arbejdsgiver.
Efter det foreliggende - herunder det forhold, at klageren kun måtte benytte arbejdsgiverens minibus til kørsel mellem hjem og arbejdsplads, hvor han undervejs skulle samle kolleger op, fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at beskatte klageren af nogen værdi af privat brug til udligning af det klageren tilkommende standardfradrag efter ligningslovens § 9 C. Den påklagede ansættelse blev herefter nedsat med 10.857 kr.
LV 1988, U 1.6.