Skatteberegning, ægtefæller. (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60532@1990-01-12/da
Indhold
A klagede over den foretagne skatteberegning for indkomståret 1987. Det var oplyst, at klagerens ægtefælle havde modtaget ikke-indkomstskattepligtige sociale ydelser efter kapitel 9 og 10 i lov om social bistand. Der var herefter i medfør af personskattelovens § 11 ved skatteberegningen sket en nedsættelse af klagerens personfradrag. Denne nedsættelse var foretaget således, at ægtefællens ikke udnyttede personfradrag var overført til klageren, hvorefter nedsættelse var beregnet i overensstemmelse med nævnte lovbestemmelse.
Klageren gjorde over for Landsskatteretten gældende, at den særlige reduktion af personfradraget skulle foretages således, at hendes personfradrag forlods blev nedsat, hvorefter ægtefællens uudnyttede personfradrag skulle overføres til hende med virkning for skatteberegningen.
Landsskatteretten måtte imidlertid give skatterådet medhold i, at personskattelovens § 11 måtte forstås således, at det i en situation som den her omhandlede var ægtefællens ikke udnyttede personfradrag, der skulle overføres til klageren og tillægges dennes personfradrag, før der skulle foretages nedsættelse som følge af de nævnte sociale ydelser. Det var herefter korrekt at nedsættelsen efter personskattelovens § 11 var foretaget på grundlag af summen af de to ægtefællers personfradrag.
Den foretagne skatteberegning blev derfor stadfæstet.
LV 1988, E 1.2.1.