Uddannelsesstøtte - udeboende - SU-kvartal
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60551@1990-02-26/da
Indhold
Ankenævnets brev af 26. februar 1990:
I et brev af 10. oktober 1989 har De klaget over, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte først har tildelt Dem stipendium som udeboende fra den 1. november 1989.
De henviser til, at De allerede i et brev af 1. august 1989 havde meddelt styrelsen, at De flyttede til Århus og derfor ikke længere ville være hjemmeboende. De havde lejet Deres værelse fra den 1. august 1989, men da skolen først startede den 7. august, flyttede De først den 5. august 1989. Flytningen blev meddelt til folkeregistret denne dag.
SU-styrelsen har i anledning af Deres klage afgivet en udtalelse i et brev af 30. november 1989, hvoraf De har fået tilsendt en kopi. Styrelsen fastholder heri afgørelsen.
Ankenævnet kan på det foreliggende grundlag tiltræde styrelsens afgørelse, men hvis De over for styrelsen kan fremlægge dokumentation (lejekontrakt og lejekvittering) for, at De har lejet Deres værelse fra den 1. august 1989, vil der kunne tildeles Dem uddannelsesstøtte med satsen for udeboende fra den 1. august 1989.