Gelex

Støtteberettigende uddannelser/studier i udlandet

GældendeVersion 1990-03-06
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60552@1990-03-06/da

Indhold
  1. Indledning

Undervisnings- og Forskningsministeriets skrivelse af 6. marts 1990:

Ved brev af 30. november 1989 har De klaget til Undervisningsministeriet over Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes afgørelse af 31. oktober 1989 om støtte til Deres søns, S...'s, 1-årige gymnasieophold på Lycee A..., Frankrig.

Undervisningsministeriet har i anledning af Deres klage indhentet den i kopi vedlagte udtalelse af 25. januar 1990 fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Styrelsen henholder sig heri til sin tidligere afgørelse. Udtalelsen var vedlagt kopi af styrelsens akter i sagen.

Det fremgår af sagen, at Deres søn fik meddelelse, dateret den 5. april 1989, fra den franske ambassade om optagelsen på det franske gymnasium.

Ved sin afgørelse afslog styrelsen at godkendes Deres søns gymnasieophold som støtteberettigende. Afslaget begrundedes med, at studieåret ikke træder i stedet for en dansk studentereksamen. Der henvistes til § 3, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 178 af 20. marts 1989 som ændret ved bekendtgørelse nr. 406 af 8. juni 1989.

Styrelsen afviste endvidere at yde støtte efter de af Undervisningsministeriets udarbejdede overgangsregler, som blev sat i værk i forbindelse med nævnte § 3, stk. 4's ikrafttræden. Styrelsen fandt ikke, at Deres søn havde en begrundet forventning om optagelse på uddannelsesinstitutionen inden den 1. april 1989. Han havde først fået skriftligt tilsagn om optagelse efter 1. april 1989.

I denne anledning skal man meddele, at Undervisningsministeriet på grundlag af de foreliggende oplysninger er enigt i den af styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte trufne afgørelse.

Deres søns 1-årige studieår ved det franske gymnasium er ikke støtteberettigende efter bekendtgørelsens § 3, stk. 4, sidste pkt. Studieåret er ikke en uddannelse, der giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Endvidere har Deres søn allerede en dansk studentereksamen, og studieåret i det franske gymnasium træder derfor ikke i stedet for en dansk studentereksamen.

Studieåret er heller ikke støtteberettigende efter den overgangsordning, der fastlagdes i forbindelse med reglerne pr. 1. august 1989 om støtte til studier i udlandet. Efter denne ordning har uddannelsessøgende, der før den 1. april 1989 havde en begrundet forventning om optagelse ved en uddannelsesinstitution i udlandet, mulighed for støtte efter de for støtteåret 1988-89 gældende lempeligere regler. Som begrundet forventning betragtes foreløbigt eller endeligt skriftlig tilsagn om optagelse. Deres søn forventning om optagelse i gymnasiet i Frankrig kan ikke dokumenteres med et sådant skriftligt tilsagn. Det skriftlige tilsagn til Deres søn fra den franske ambassade er dateret 5. april 1989.

Versioner

  1. 1990-03-06