Tv-reklame - sømmelighed
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/60579@1990-02-21/da
Indhold
I skrivelse af 3. januar 1990 har Ole Ortkær, Bagsværd, klaget til Radio- og TV-Reklamenævnet over en reklame udsendt i TV 2. I Klageskrivelsen er blandt andet omtalt, at man »I juledagene kunne...opleve et 40 sek. reklameindslag...hvor to mænd kom gående i en skov, mens de klamrede sig til hinanden...Kameraet zoomede ind på et nærbillede af disse mænds ansigter og viste, hvorledes disse »snavede« hinanden med åbne munde. Derefter vistes en bagdel i cowboybukser, hvor der i baglommen var stukket en pakke kondomer. Tværs over billedet stod: NÅR DER ER KNALD PÅ...'. Klageren finder det i høj grad betænkeligt, at TV medvirker til at udbrede en reklame for sådanne unaturlige forhold til den danske ungdom.
TVR er i skrivelse af 5. januar 1990 blevet bedt om en udtalelse vedrørende klagen.
I svarskrivelse af 9. januar 1990 giver TVR en beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med godkendelsen af reklamen, der har været vist i to versioner. Det fremgår heraf, at TVR har været i tvivl om, hvorvidt man burde have afvist den.
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der er annoncør for reklamen, har ved skrivelse af 18. januar 1990 og 2. februar 1990 supplerende udtalt, at klagerens beskrivelse af reklameindslaget ikke er korrekt, og at man finder klagerens udsagn diskriminerende overfor den homoseksuelle del af befolkningen. Landsforeningen bemærker desuden, at Landsforeningens AIDS-kampagne, som reklamen er en del af, foregår i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, der har anbefalet at reklamen vises.
Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet klagen og skal udtale følgende:
De påklagede reklameindslag - »Husk kondom når der er knald på« - tilsigter ikke at fremme afsætningen af en bestemt mærkevare, men søger at påvirke seerne til en bestemt adfærd: at bruge kondom ved homoseksuelle forhold.
De gældende regler, d.v.s. bekendtgørelse om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2, indeholder ikke noget generelt forbud mod holdningsreklamer. I henhold til bekendtgørelsens § 7 er det ikke tilladt at reklamere for religiøse eller politiske anskuelser, og i henhold til § 6 er det ikke tilladt at reklamere for økonomiske interessegrupper. Annoncøren i nærværende tilfælde, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, falder ikke ind under kriteriet i § 6, og det, der reklameres for, kan heller ikke siges at være nogen religiøs eller politisk anskuelse. Reklameindslaget er nok baseret på en bestemt seksualpolitisk holdning, men forbudet i § 7 retter sig udelukkende mod politiske anskuelser i dette ords sædvanlige mening.
Uanset reklameindslaget således ikke er i strid med de angivne specifikke bestemmelser, bemærker nævnet, at det følger af de angivne bestemmelsers formål, at der skal udvises særlig agtpågivenhed ved bedømmelsen af holdningsreklamer.
Det afgørende for bedømmelsen af reklameindslaget er herefter sømmelighedskravet i bekendtgørelsens § 1. Denne bedømmelse skal baseres på den til enhver tid fremherskende moralopfattelse i det danske samfund eller i væsentlige dele heraf, ikke på opfattelsen i snævrere kredse, endmindre på enkeltpersoners, f.eks. nævnsmedlemmernes personlige opfattelse. I grænsetilfælde kan det måske være vanskeligt at fastslå, hvorledes opfattelsen er i væsentlige dele af det danske samfund, men i sådanne tilfælde er reklamereglerne skrevet ud fra den grundholdning, der klart kom til udtryk under Folketingets forhandlinger, at tv-reklamen ikke i nogen henseende bør være unødigt krænkende, jfr. herved også bekendtgørelsens § 1 stk. 3. Dette indebærer, at reklameindslag, om hvis sømmelighed der kan rejses begrundet tvivl, skal afvises.
Nævnet finder, at de påklagede reklameindslag utvivlsomt har overskredet den således beskrevne grænse. At reklameindslagenes formål kan siges at være et ønske om at fremme sikkerheden og dermed modvirke udbredelsen af en livstruende sygdom (AIDS) berettiger ikke den anvendte form.
Som følge heraf finder nævnet, at den påklagede reklame ikke opfylder de krav til reklamer i TV 2, der stilles i § 1, i bekendtgørelse om indholdet af reklameindslag, der bringes i TV 2.
Nævnet skal i forlængelse heraf henstille til TVR, at reklamen ikke bringes på ny.
Nævnets afgørelse er enstemmig.