Ankestyrelsens principafgørelse U-6-90 om anerkendelse - Retslægerådet - stålværksarbejder - jernoxid - arbejdsskade
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1990/9104@1990-07-15/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse U-6-90 om anerkendelse - Retslægerådet - stålværksarbejder - jernoxid - arbejdsskade
Resume: Lungekræft (småcellet anaplastisk carcinom) efter udsættelse for jernoxid kunne ikke anerkendes som arbejdsskade, da det måtte anses for overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Der blev lagt vægt på, at der ifølge Retslægerådet ikke var dokumenteret sammenhæng mellem udsættelse for jernoxid og lungekræft.
Love: Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lovbekendtgørelse nr. 390 af 20. maj 1992 - § 9 og § 10 Sagsfremstilling: M havde arbejdet på stålværk - navnlig med sønderdeling af skrot med skærebrænder - i ca. 30 år, indtil 1981. I 1970/1971 blev der foretaget målinger af røgkoncentrationen ved skæring af stålblokke og stålslagge med brændrør. Det fremgik heraf, at røgen indeholdt arsen, dog ikke i mængder over faregrænsen. Røgen indeholdt også jernoxid, og der ville let kunne forekomme koncentrationer, som langt oversteg faregrænsen. Indtil 1972 havde M haft et dagligt tobaksforbrug på ca. 10 cigaretter og lidt pibetobak. M led af kronisk bronchitis, der i 1984 blev anerkendt som arbejdsskade. I 1989 afgik M ved døden som følge af lungekræft (småcellet anaplastisk carcinom). Arbejdsskadestyrelsen fandt, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at lidelsen skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Arbejdsskadestyrelsen lagde herved til grund, at M ikke havde været udsat for arsen i koncentrationer, der kunne have medført udvikling af lungekræft. Afgørelsen blev anket af M's fagforening på vegne af enken. Fagforbundet henviste til, at M's lidelse ikke kunne skyldes tobaksforbrug, idet han holdt op med at ryge i 1972. Derimod arbejdede han gennem mange år i et endda særdeles lungeødelæggende miljø og fik da også i 1984 erstatning for en anerkendt bronchitislidelse som følge af svejsearbejde. Ved sagens oversendelse til Ankestyrelsen oplyste Arbejdsskadestyrelsen, at styrelsen ikke havde lagt afgørende vægt på M's tobaksforbrug, men snarere på, at der ikke var påvist udsættelse i tilstrækkelig mængde for stoffer, der kunne have medført lungekræft. Ankestyrelsen indhentede en udtalelse fra Retslægerådet om graden af sandsynligheden for, at M's kræftlidelse kunne være forårsaget af udsættelse for jernoxid. Rådet udtalte den 22. februar 1990, at jernoxid anses for at være meget lidt biologisk aktivt i lungerne, og der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem jernoxid og lungekræft. Retslægerådet anså det herefter for overvejende sandsynligt, at M's lidelse skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Lovgrundlag: Arbejdsskadeforsikringslovens § 9 og § 10. Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 60 af 20. januar 1989 omfortegnelse over erhvervssygdomme i medfør af lovgivning om arbejds skadeforsikring. Afgørelse: Efter de i sagen foreliggende oplysninger, herunder udtalelse af 22. februar 1990 fra Retslægerådet, fandt Ankestyrelsen, at det måtte anses for overvejende sandsynligt, at M's lungelidelse skyldtes andre forhold end de erhvervsmæssige. Ankestyrelsen tiltrådte således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse med den af Arbejdsskadestyrelsen givne begrundelse.