Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et amtsrådsmedlem, der er idømt en bøde og betinget frakendt førerretten i en prøvetid på 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 26, stk. 7, er valgbar.

GældendeVersion 1991-05-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1991/9030@1991-05-21/da

Indhold
  1. Indledning

I skrivelse af 6. maj 1991 har amtsrådet i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet, at amtsrådsmedlem NN ved retten i X-by er blevet idømt en bøde på 1000 kr. og betinget frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i en prøvetid på 3 år for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, og § 27, stk. 7.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 14. november 1990 førte en personbil ad Z-vej i X-by i vestlig retning under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden og uden at udvise fornøden hensynsfuldhed og agtpågivenhed, idet NN ved banegården undlod at afpasse hastigheden således, at der ikke opstod fare eller ulempe for gående, der befandt sig i fodgængerfeltet, hvilket bevirkede, at NN i fodgængerfeltet påkørte en fodgænger.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 1991-05-21