Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1992/10181@1992-10-13/da

Indhold

1. Indledning

Rigshospitalet, Arbejdsmedicinsk Klinik, ved overlæge [A] og 1. reservelæge [B], har klaget over nogle artikler, der blev bragt i Søndagsavisen den 9. og 16. august 1992, idet klagerne finder, at artiklerne strider mod god presseskik.

Baggrunden for artiklerne var, at en person [P], der var hjerneskadet, og som gennem en årrække havde arbejdet med organiske opløsningsmidler, havde forsøgt at få anerkendt sin lidelse som en arbejdsskade. [P] havde imidlertid fået afslag herpå i september 1989 og i foråret 1992.

Forinden afslagene var [P] blevet undersøgt på Rigshospitalets Arbejdsmedicinsk Klinik, der på grundlag af undersøgelserne havde afgivet indstilling til den kompetente myndighed.

Til belysning af sagen er der fremlagt journalnotat af 8. december 1989. Heraf fremgår indledningsvis: "Der er kommet udtalelse fra speciallæge i psykiatri, Annemarie Lund Laursen. Hun fungerer som vikar for dr.med. Thorkil Vanggaard."

Endvidere fremgår af journalnotatet: "På konference på AMK har vi på ny gennemgået sygehistorien, og ud fra vores erfaring mener vi ikke, at man kan udelukke en erhvervsbetinget organisk demens opstået på det tidspunkt, hvor patienten har arbejdet med organiske opløsningsmidler .... Alkoholforbruget har aldrig oversteget 10 øl dagl., og i betragtning af at det drejer sig om en stor kraftig mand, mener vi ikke, at alkoholforbruget alene på nogen måde kan tjene som forklaring på patientens nuværende tilstand. Herimod taler bl.a. de helt normale levertal. - Sagen genanmeldes derfor til Arbejdsskadestyrelsen, som vi vil bede revurdere afgørelsen."

I februar 1990 anmodede [[P] Arbejdsmedicinsk Klinik om aktindsigt. Blandt det materiale, som han herved fik udleveret, var ikke den ovennævnte udtalelse fra Annemarie Lund Laursen.

I en erklæring af 15. august 1992 konkluderede Arbejdsmedicinsk Klinik bl.a.:

"Imod en anerkendelse af sagen taler de divergerende oplysninger om patientens alkoholmisbrug, hvor sandheden om dette er umulig at fortolke. Imod anerkendelse af sagen taler tillige det faktum, at patienten faktisk har kunnet fungere som tjener 20 år efter den relevante eksposition og han har endvidere kunnet være næstformand i en fagforening. Under indtryk af at patienten utvivlsomt er præmorbid velbegavet og under indtryk af, at der ikke er klare andre årsager i anamnesen til forklaring af hans dementielle reduktion, mener jeg sagen må anerkendes evt. med et vist forbehold."

Ved skrivelse af 21. maj 1992 har dr.med. Thorkil Vanggaard anført, at det må bero på en misforståelse, når hans vikar i november 1989 har oplyst, at der "var mistanke om et ikke ubetydeligt alkoholmisbrug" hos [P]. Vanggaard har endvidere oplyst i skrivelsen, at det af den journal, Vanggaard har ført på den pågældende person, klart fremgår, at personen ikke misbrugte spiritus.

Under en telefonsamtale den 22. juni 1992 med [A] bad personen om hjælp til at få genoptaget sin arbejdsskadesag, hvilket [A] indvilligede i.

Efter at de første af de påklagede artikler havde været bragt, meddelte [A] ved skrivelse af 10. august 1992 til at hans sag var endelig afsluttet på Arbejdsmedicinsk Klinik. [A] gav samtidig [P] klagevejledning og oplyste, at [P] kunne få hjælp på Glostrup Amtssygehus' arbejdsmedicinske klinik.

Klageren har bl.a. gjort følgende punkter 1-4 gældende til støtte for sin klage:

1. Søndagsavisen for den 9. august 1992 bragte en introducerende forsideartikel om sagen under overskriften "Hjerneskadet blev snydt af sagsbehandlere" og underrubrikken "Hjerneskadet blev vildledt, da han søgte om aktindsigt. Og indholdet viste sig at være løgn". I forsideartiklen blev det bl.a. oplyst, at det brev, der indeholdt fejlagtige oplysninger om hans alkoholmisbrug, ikke var blevet udleveret til ham, da han bad om aktindsigt.

Klageren finder, at overskrifterne indeholder klare beskyldninger, og at overskrifterne er uden dækning i artiklerne. Om aktindsigtspørgsmålet har klageren anført, at [P] af det materiale, som han fik udleveret, kunne se, at der manglede en sagsakt, men at [P] på intet tidspunkt har udbedt sig denne sagsakt.

I en udtalelse om klagen har Søndagsavisen anført, at overskrifterne skal ses på baggrund af, at [P] føler sig snydt af systemet, fordi han nægtes erstatning på grundlag af oplysninger om drikkeri, der efter Vanggaards brev af 21. maj 1992 må anses for usande.

Endvidere har avisen afvist, at det af materialet, som [P] modtog, kunne ses, at der manglede en sagsakt.

2. I artiklen inde i Søndagsavisen for den 9. august 1992 hed det:

"Der trækkes i land.

I august 1990 begyndte Arbejdsmedicinsk Klinik at moderere udtalelserne om alkoholforbruget. Men det skete tydeligvis ikke godvilligt. Således hedder det i klinikkens rapport fra 1990: "Tidligere havde han igennem en længere årrække hyppigt et forbrug på ca. 10 genstande, men der var angiveligt tale om "ture" i byen med dages eller ugers mellemrum."

Tiltroen til patienten virker ikke just overvældende."

Klageren finder, at det her anførte er i direkte strid med journalens forløb, hvor det allerede i november 1989 blev betvivlet, at [P] havde haft et for stort alkoholforbrug. Klageren mener derfor, at sætningen "Det skete tydeligvis ikke godvilligt" er vildledende og krænkende.

I sin udtalelse om klagen har avisen anerkendt, at en læge i november 1989 betvivlede, at [P]s alkoholforbrug var for stort, men har samtidig påpeget, at en anden læge kort tid efter cementerede påstanden om et forbrug på 10 genstande daglig. Avisen finder endvidere, at der ikke er belæg for påstanden om 10 genstande daglig, og at det derfor er rimeligt at konkludere, at "systemet" kun nødigt modererede påstanden.

3. Det hed endvidere i artiklen den 9. august 1992:

"Tvivlsom hjælp.

[A] siger til Søndagsavisen, at grunden til afslaget, som man forventer vil gentage sig, er tvivl om, hvorvidt [P] er blevet hjerneskadet af sit arbejde i flåden. Heller ikke i denne forbindelse er [A] just til nogen hjælp: "Imod anerkendelse af sagen taler tillige det faktum, at patienten rent faktisk har kunnet fungere som tjener efter den relevante eksposition, og han har endvidere kunnet være næstformand i en fagforening", hedder det i [A]s brev fra august 1992."

Klageren har heroverfor gjort gældende, at det ikke er den undersøgende læges opgave at være advokat for patienten, men at oplyse arbejdsskadesagen så redeligt og uhildet som muligt. Endvidere har klageren påpeget, at konklusionen på speciallægeerklæringen var en støtte til anerkendelse af arbejdsskadesag, hvilket burde have været oplyst.

Søndagsavisen er enig i, at den undersøgende læge ikke er advokat for patienten. Imidlertid har [A] i en samtale med Søndagsavisen forud for artiklen oplyst, at han ikke mente, at problemerne med at fastslå [P]s alkoholmisbrug var af en sådan karakter, at de havde betydning for de afslag, som [P] har modtaget på sin ansøgning. Når [A] samtidig i sin erklæring til Arbejdsskadestyrelsen skriver: "Imod en anerkendelse taler de divergerende oplysninger om patientens alkoholmisbrug ...", finder avisen det rimeligt at konstatere, at [A] ikke er til nogen hjælp for sagens redelige opklaring.

Avisen medgiver, at konklusionen på erklæringen godt kunne have været med, men at denne konklusion trods alt er uinteressant, når sagen endte med, at [P] fik afslag på ny.

4. I Søndagsavisen for den 16. august 1992 blev det meddelt, at Arbejdsmedicinsk Klinik efter den foregående uges artikler betragtede [P]s sag på klinikken som endelig afsluttet. I artiklen blev herefter citeret 1. halvdel af [A]s skrivelse af 10. august 1992 til [P], mens 2. halvdel var udeladt.

Klageren har hertil gjort gældende, at avisen bevidst har udeladt 2. halvdel af brevet, hvor [P] gives vejledning om mulighederne for at klage og for at søge bistand til arbejdsskadesagen andetsteds, med det formål at stille klageren i et uheldigt lys.

Søndagsavisen anfører, at det ikke har betydning, at alene halvdelen af [A]s brev citeres. Avisen oplyser dog tillige, at brevet har været bragt som illustration til artiklen i en stor del af oplaget.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Else Mols, Bent A. Koch, Tage Clausen og Preben Sørensen.

3 medlemmer, Else Mols, Bent A. Koch og Preben Sørensen, udtaler:

Søndagsavisen har med sine artikler lavet en kritisk dækning af en ømtålelig sag inden for et aktuelt område.

Avisen har valgt at focusere på det arbejde, som er udført fra lægeligt hold i sagen, uanset at kompetencen til at træffe afgørelse i sagen er hos Arbejdsskadestyrelsen.

Pressenævnet finder derfor, at avisen burde have tydeliggjort lægernes rolle i arbejdsskadesager, ligesom avisen loyalt burde have citeret konklusionen på lægeerklæringen af 15. august 1991, i stedet for blot at citere nogle af de overvejelser, der blev gjort, forinden konklusionen blev draget.

Da dette ikke er sket, finder nævnet, at Søndagsavisen på disse to punkter har overtrådt god presseskik. Nævnet udtaler derfor sin kritik.

Pressenævnet finder i øvrigt ikke grundlag for at kritisere Søndagsavisen i denne sag.

Et medlem, Tage Clausen, udtaler:

De af flertallet påpegede tilsidesættelser af god presseskik er så ubetydelige elementer i en grundig og veldokumenteret artikelserie, at der samlet set ikke er grundlag for at kritisere Søndagsavisen.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

I henhold til medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet endvidere den ansvarshavende redaktør af Søndagsavisen at offentliggøre kendelsen i fuldt omfang.

Afsagt den 13. oktober 1992.

Versioner

1. 1992-10-13