Kontanthjælp - ungdomsydelse - produktionsskole - kompetence - klageadgang (* 1) (* 3)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1992/19556@1992-11-21/da
Indhold
SAGSFREMSTILLING:
En 19-årig kvinde K var ansat som butiksassistent fra 17. april 1990, til hun 1. oktober 1990 blev afskediget på grund af for meget sygefravær.
Fra 1. oktober 1990 fik K arbejde på en produktionsskole, hvor hun fik udbetalt ca. 2.400 kr. pr. måned i godtgørelse.
Kommunen afslog at udbetale kontanthjælp efter bistandsloven til K under henvisning til, at hun var omfattet af ungdomsydelsesordningen.
Amtsankenævnet pålagde kommunen at udbetale økonomisk hjælp til K fra 1. oktober 1990 med et beløb svarende til en almindelig udmåling af kontanthjælp efter bistandsloven, idet der ved hjælpen skulle bortses fra halvdelen af den godtgørelse, som K modtog fra produktionsskolen.
Afgørelsen begrundedes med, at K var ansat i et beskæftigelsesforhold på en produktionsskole, hvorunder hun ikke modtog en almindelig overenskomstmæssig løn, jf. bistandslovens § 49 f, stk. 3.
I klagen gjorde kommunen gældende, at placeringen af kommunens ungdomsydelsesordning på produktionsskolen var mest hensigtsmæssig, men at beskæftigelsen/undervisningen ligeså godt kunne være foregået et hvilket som helst andet sted. Klientgruppen 18-19 årige registreres særskilt såvel regnskabs- som antalsmæssigt
Kommunen skønnede, at aflønningsformen og beskæftigelsen/undervisningen var hensigtsmæssig.
Skønnet kunne vurderes som værende godt eller dårligt, men det fandtes ikke ulovligt. Kommunen fastholdt derfor sin beslutning om at henlægge ungdomsydelsesordningen til produktionsskolen.
Endelig fandt kommunen, at amtsankenævnet ikke havde kompetence til at bedømme kommunens skøn, men kun om den enkelte i aldersgruppen 18-19 år skulle henhøre under ungdomsydelsesordningen eller ej.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af amtsankenævnets kompetence i sager efter bistandslovens afsnit III A om ungdomsydelse, herunder spørgsmålet om udmåling af kontanthjælp til unge på en produktionsskole.
AFGøRELSE:
Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at kommunens afgørelse om etablering og drift af ungdomsydelsesordningen ikke kan indbringes for de sociale klagemyndigheder.
Ankestyrelsen fandt imidlertid, at K efter oplysningerne om de aktiviteter, der foregik på produktionsskolen, havde været berettiget til udbetaling af kontanthjælp, idet der ved hjælpens udmåling skulle ses bort fra halvdelen af den godtgørelse, der blev udbetalt fra produktionsskolen, jf. bistandslovens § 49f.
Ankestyrelsen fandt således, at spørgsmålet om udmåling af hjælp efter denne bestemmelse var omfattet af de sædvanlige klageregler i bistandslovens § 15.