Gelex

Erhvervelse af fordring

GældendeVersion 1992-03-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1992/26233@1992-03-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligningsrådet blev anmodet om at besvare følgende spørgsmål:

Vil person A, der har erhvervet en fordring mod et af ham delvist ejet selskab for kurs ca. 8 1/2, blive beskattet af den kursgevinst, der opstår ved selskabets tilbagebetaling ifølge fordringens pålydende?

Person A påtænkte at erhverve et ejendomsselskab i lige sameje med person B. Person A og B havde hverken ejermæssigt eller på anden måde tilknytning til ejendomsselskabet.

Ejendomsselskabet var organiseret som et anpartsselskab med en anpartskapital på 80.000 kr., og ifølge selskabets årsregnskab pr. 28/2 1990 androg selskabets egenkapital 168.000 kr. og selskabets bankgæld 9.453.000 kr.

Ejendomsselskabet havde i de seneste to regnskabsår udvist et driftsmæssigt underskud på i alt 4,4 mio. kr., og selskabets skattemæssigt fremførselsberettigede underskud androg ca. 4,1

mio. kr.

Selskabets bankforbindelse var, som en del af sikkerheden for lånemellemværendet på 9.453.000 kr., tilsagt forkøbsret til anparterne og ville udnytte forkøbsretten, forinden person A og B erhvervede anparterne.

Det var fra bankens side gjort til en betingelse for køb af ejendomsselskabet, at person A og person B samtidig med deres køb af anparterne erhvervede bankens fordring mod selskabet på 9.453.000 kr.

Om bankens fordring på ejendomsselskabet er oplyst følgende:

Fordringen blev oprindelig stiftet den 19/11 1987 som en driftskredit med variabel rente fastsat efter dagsrenten.

Kreditten blev senere udvidet flere gange ved forhøjelse af maksimum, samt ved etablering af yderligere driftskredit den 2/8 1989. Ud over nævnte bankkreditter var der i nødvendigt omfang ydet byggelån.

Den 2/3 1990 blev driftskreditterne og lån sammenlagt til en fortsat rentebærende kredit. Denne kredit nedskrev banken med en gældseftergivelse på 4.500.000 kr., hvorefter fordringen androg nom. 9.453.000 kr.

Vilkårene for person A og person B's overtagelse af ejendomsselskabet var tænkt udformet således:

I alt

heraf 50 pct.

Købesum anparter nom.

80.000 kr. 2 kr. 1 kr.

Købesum fordring nom.

9.453.000 kr. 799.998 kr. 399.999 kr.

-------------- -------------

800.000 kr. 400.000 kr.

Ligningsrådet svarede således:

Ligningsrådet lagde til grund, at den fastsatte forrentning af fordringen mindst svarede til mindsterenten og forudsatte, at fordringen ikke blev erhvervet som led i næring. Ligningsrådet fandt herefter, at kursgevinsten på fordringen ville være skattefri for person A i henhold til kursgevinstlovens bestemmelser.

Det var dog Ligningsrådets opfattelse, at person A og person B's formål med erhvervelsen af fordringen var at få mulighed for senere at trække penge ud af selskabet uden indkomstskattepligt til følge.

Ligningsrådet fandt derfor, at der i det omfang, der fra selskabet blev tilbagebetalt beløb på fordringen, som oversteg person A's anskaffelsessum, var tale om en skattepligtig udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. TfS 1984, 559 og Skat 1988.6, s. 354, eller eventuelt løn, såfremt der blev ydet en hertil svarende arbejdsindsats.

Ligningsrådet tog ikke stilling til købesummens fordeling på henholdsvis anparter og fordring.

Versioner

  1. 1992-03-13