Gelex

Kontingentrestance - manglende evne til at varetage sine interesser.

GældendeVersion 1992-04-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1992/3320@1992-04-13/da

Indhold
  1. Indledning

Et medlem betalte ikke kontingent for oktober kvartal 1991. Kassen sendte derfor den 1. november 1991 og atter den 15. november 1991 medlemmet en erindringsskrivelse, hvoraf det fremgik, at medlemskabet ville blive slettet, såfremt det skyldige kontingent ikke blev indbetalt senest den 25. november 1991.

Medlemmet betalte ikke inden fristens udløb, hvorfor han blev slettet med virkning fra den 1. oktober 1991.

I klagen oplyste medlemmet bl.a., at han sidst på sommeren var overgået til sygedagpenge, idet han, grundet forkalkning af en hovedpulsåre, ikke længere var i stand til at gå ret langt. Den 27. oktober 1991 havde han pludselig fået en blodprop i hjernestammen og var blevet indlagt på hospitalet, hvorfra han blev udskrevet den 1. december 1991.

Blodproppen havde bevirket, at medlemmet mistede »styringen« og til dels følelsen i hele venstre side, ligesom han i en uge stort set kun sov. Da han efter denne første uge var kommet nogenlunde til sig selv, fik han fortalt en veninde, at han bl.a. skulle betale kontingent til kassen, hvilket hun havde lovet at ordne.

Ved en fejltagelse havde nævnte veninde i stedet for at sende giroopkrævningen til medlemmets bank, hvor der var dækning for beløbet, sendt giroopkrævningen til betaling via en postgirokonto, hvorpå der først var penge til disposition sidst på måneden. Postgirokontoret havde derfor ikke betalt kontingentet med det samme, men havde skrevet til medlemmets adresse, at kontingentet ville blive betalt, når der kom penge på kontoen. Dette brev var medlemmet først blevet opmærksom på den 6. december 1991 ved gennemgangen af 6 ugers uåbnet post.

Medlemmet oplyste endelig, at han ikke kunne sværge på, at han havde fortalt sin veninde helt korrekt, hvorledes de forskellige regninger skulle betales, men han mente dog, at dette var tilfældet. Ifølge medlemmets veninde havde hun sendt indbetalingen til kassen i god tid før sidste rettidige indbetalingsdato, og medlemmet havde skrevet under herpå. Medlemmet havde dog ingen erindring herom.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen var enig med kassen i, at medlemmet skulle slettes som medlem af kassen på grund af kontingentrestance med virkning fra den 1. oktober 1991.

Direktoratet lagde vægt på, at kassen havde fulgt den foreskrevne fremgangsmåde. Da sidste rettidige indbetalingsdag for oktober kvartal 1991 var den 25. november 1991, og da det skyldige beløb først var blevet betalt efter denne dato, fandt direktoratet, at medlemmet med rette var blevet slettet af kassen.

Direktoratet udtalte i øvrigt, under henvisning til arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, stk. 5, at der ikke i arbejdsløshedsforsikringsloven er hjemmel til at ophæve en korrekt foretaget restanceslettelse på grund af sådanne omstændigheder, som medlemmet havde anført i sin klage.

Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet i den relevante periode havde modtaget sygedagpenge.

Direktoratet gjorde herudover opmærksom på, at det altid er medlemmet selv, der har ansvaret for, at kontingentet indbetales rettidigt, og at dette også gælder, hvor indbetalingen er overladt til tredjemand, i dette tilfælde medlemmets veninde.

Direktoratet henviste til arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, stk. 1, 2, 3 og 5.

I klagen oplyste medlemmet bl.a., at blodproppen havde påvirket hans hukommelse og især hans evne til at koncentrere sig, ligesom hans søvnbehov var øget væsentligt. Han havde derfor ikke haft kontrol med noget som helst i omhandlede periode.

Medlemmet oplyste herudover, at han boede alene med sin 11-årige søn, og at ingen andre havde indsigt i, hvilke af hans regninger, der skulle betales samt hvornår. Kontingentet var blevet indbetalt af en veninde, der havde besøgt ham på hospitalet, og som ikke havde nogen forpligtelser over for ham.

Direktoratet bemærkede, at man havde stor forståelse for medlemmets situation. Direktoratet fandt dog fortsat, under henvisning til at medlemmet havde overladt indbetalingen af kontingentet til en veninde, uanset at der ikke var tale om medlemmets samlever, at måtte fastholde, at det altid var medlemmet selv, der havde ansvaret for, at kontingentet betaltes rettidigt.

Medlemmet måtte således efter direktoratets opfattelse selv bære ansvaret for, at kontingentet ikke blev betalt rettidigt.

Arbejdsmarkedets Ankenævn lagde til grund, at medlemmet var indlagt på hospitalet fra den 27. oktober til den 1. december 1991 på grund af en blodprop i hjernestammen, og at hans sygdom havde påvirket ham i en sådan grad, at han måtte antages ikke at have været i stand til at varetage sine interesser i tiden indtil betalingsfristens udløb den 25. november 1991.

Ankenævnet fandt på baggrund heraf, at medlemmets sygdom var årsag til, at hans kontingent ikke blev betalt rettidigt.

Ankenævnet ophævede derfor medlemmets slettelse af arbejdsløshedskassen på grund af kontingentrestance.

Ankenævnet ændrede således Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.

Versioner

  1. 1992-04-13