Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1992/60445@1992-08-21/da

Indhold

1. Indledning

Kendelse af 21. august 1992 i sag nr. 23/1992 (udlån, løbetid, ydelsesnedsættelse).

I april 1981 ydede pengeinstituttet P klageren K et lån på 75.000 kr. Lånet forrentedes med p.t. 18% og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.350 kr.; løbetiden var angivet til ca. 10 år. Ifølge lånedokumentet forbeholdt P sig ret til ved renteændringer at ændre ydelsen tilsvarende.

Af årlige kontooversigter fremgik lånets afvikling således:

31. dec. restgæld bet. ydelser rentesats 1982 71.337,51 15.670,44 18,5 1983 70.222,35 12.720,- 15,5-18,5 1984 68.401,89 12.480,- 15,5-16 1985 66.585,01 11.940,- 14-16 1986 65.419,40 9.780,- 13,5-14 1987 64.236,84 10.410,- 13,5-14,5 1988 62.725,08 10.680,- 14,5-15 1989 60.712,09 10.680,- 16 1990 59.070,66 10.680,- 14,75-15,75 1991 56.921,53 10.680,- 15,308-16,144

P oplyste under sagens behandling, at det ikke var muligt at se, på hvilket grundlag ydelsesændringerne var baseret, men at der formentlig enten var tale om aftalte ændringer af ydelsen eller ydelsesfritagelse i en periode. K oplyste, at der hverken var aftalt ydelsesændringer eller givet henstand. P udarbejdede en oversigt over lånets afvikling, som den ville have været med en uændret rente på 18,5% og en månedlig ydelse på 1.350 kr. Heraf fremgik, at lånet ville have været afviklet den 30. november 1991.

K indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at P tilpligtedes at anerkende, at lånet skulle anses for indfriet.

P nedlagde påstand om frifindelse.

Med stemmerne 3-2 tog Ankenævnet K's påstand delvis til følge.

Ankenævnets bemærkninger var således:

3 medlemmer udtalte:

»Vi lægger til grund, at der ikke har været tale om fritagelse for eller henstand med ydelser, at nedsættelserne af den månedlige ydelse er foretaget af P på egen hånd, og at der af P er begået en fejl, som har bevirket, at ydelserne er blevet nedsat væsentligt mere, end rentenedsættelserne kunne begrunde. Vi lægger endvidere til grund, at K i en periode har været i god tro med hensyn til, at ydelsesnedsættelserne alene var begrundet i rentenedsættelser, og at løbetiden på ca. 10 år derfor ville blive fastholdt. Vi finder imidlertid, at K i hvert fald ved modtagelsen af kontooversigten pr. 31. december 1986, hvoraf det fremgik, at den årlige ydelse selv uden rentetilskrivning ikke ville være tilstrækkelig til at afvikle restgælden senest i 1991, burde have indset, at der var begået en fejl i forbindelse med ydelsesnedsættelserne. For så vidt angår tiden herefter bør K derfor ikke kunne påberåbe sig konsekvenserne af den begåede fejl, og K's påstand om, at lånet skal anses for fuldt indfriet, kan derfor ikke tages til følge. Vi finder derimod, at K bør stilles, som om gælden havde været afviklet korrekt i tiden frem til den 31. december 1986. Af den udarbejdede oversigt over afviklingsforløbet ved en uændret rente på 18,5% p.a. og en uændret månedlig ydelse på 1.350 kr. fremgår, at restgælden pr. denne dato ville have udgjort 51.999,25 kr. vi finder derfor, at lånets restgæld pr. 31. december 1986 bør nedsættes til dette beløb, således at P skal omberegne den aktuelle restgæld i overensstemmelse hermed.«

2 medlemmer udtalte:

»Oplysningen i lånedokumentet om en løbetid på ca. 10 år forudsatte, at den i dokumentet nævnte rentesats og månedsydelse var den samme i hele lånets løbetid. Denne forudsætning måtte stå klart for K.

Da renten var variabel, og da P ikke havde forpligtet sig til at regulere ydelsen i tilfælde af renteændringer, måtte det ligeledes stå klart for K, at P i sin administration af lånet ikke var bundet til at fastholde den anførte løbetid.

Såfremt det var en væsentlig forudsætning for K at afvikle lånet på ca. 10 år, måtte det herefter påhvile denne at gøre P opmærksom herpå, enten ved lånets etablering eller i forbindelse med de stedfundne reguleringer af såvel rente som ydelse.

Da K ikke har tilkendegivet en sådan forudsætning, ej heller omkring midten af firserne, hvor det var åbenbart, at ydelsen ikke kunne afvikle lånet senest i 1991, finder vi, at han har accepteret den afvikling af lånet, som løbende har fundet sted.

Endvidere finder vi ikke, at K har lidt tab, der berettiger en nedskrivning af lånets nuværende restgæld.

Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge, hverken helt eller delvis.«

P har i medfør af Ankenævnets vedtægters § 11, stk. 2 meddelt, at P ikke ønsker at være bundet af kendelsen.

Versioner

1. 1992-08-21