Anmeldelsespligt for aftaler om fælleskommunale affaldsselskaber (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1992/60464@1992-12-03/da
Indhold
År 1992, den 3. december, afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 92-11.163 Reno-Sam ctr. KonkurrenceRådet sålydende
K E N D E L S E:
1. Ved skrivelse af 13. februar 1992 har advokat Bjarne L. Ditlevsen på vegne Reno-Sam klaget over en af KonkurrenceRådet den 20. januar 1992 truffet afgørelse, hvorved rådet fandt, at aftalerne om etablering og drift af de fælleskommunale affaldsselskaber er anmeldelsespligtige i henhold til konkurrencelovens § 5.
Klageren har påstået afgørelsen ophævet.
KonkurrenceRådet har påstået afgørelsen stadfæstet.
Under sagens behandling har ankenævnet bestemt, at en anmodning fra klageren om, at klagen skulle tillægges opsættende virkning, ikke kunne imødekommes.
Sagen har været mundtligt forhandlet.
2. Rådets skrivelse af 20. januar 1992 er sålydende: »I brev af 26. september 1991 har Reno-Sam på vegne af et medlemsselskab forespurgt KonkurrenceRådet, om aftaler og vedtagelser i de fælleskommunale affaldsselskabers vedtægter (interessentskabskontrakter) er omfattet af anmeldelsespligten i konkurrencelovens § 5.
Til bedømmelse af dette spørgsmål er fremsendt standardudkast til vedtægt udarbejdet af Kommunernes Landsforening. De enkelte affaldsselskabers vedtægter følger i det store hele dette standardudkast ved reguleringen af forholdet mellem interessentkommunerne.
Man skal i den anledning meddele, at aftalerne om etablering og drift af de fælleskommunale affaldsselskaber er anmeldelsespligtige i henhold til konkurrencelovens § 5.....
Der er herved lagt til grund, at de fælleskommunale selskaber set i relation til konkurrencelovens § 2 udøver offentlig erhvervsvirksomhed, idet begrebet erhvervsvirksomhed ikke er begrænset til virksomhed, der tilsigter økonomisk gevinst.
Set i relation til konkurrencelovens § 5 har de fælleskommunale affaldsselskaber dominerende indflydelse på de lokale delmarkeder, hvor de opererer. Anmeldelsespligten i § 5 er således umiddelbart til stede.
Man skal henlede opmærksomheden på, at aftaler og vedtagelser ikke er gyldige, hvis de ikke er anmeldt til KonkurrenceRådet inden 14 dage efter aftalen eller vedtagelsen er truffet, jf. § 5, stk. 1 og 3. Hvis denne frist på 14 dage er overskredet, kan parterne bekræfte aftalens gyldighed (ratihabere aftalen) og anmelde aftalen i bekræftet stand til KonkurrenceRådet inden 14 dage efter bekræftelsen. Herefter vil aftalen være gyldig fra ratihabitionsdatoen.
Det er KonkurrenceRådets opfattelse, at der i aftalerne er indeholdt bindinger, som må antages at have skadelige virkninger på konkurrencen. Det gælder bl.a. den absolutte leverings- og aftagerpligt for affald, jf. aftalens § 4. KonkurrenceRådet vil eventuelt kunne gå ind i en nærmere vurdering heraf ved anvendelse af bestemmelsen i lovens § 15 om offentliggjort henvendelse.
Derimod kan indgrebsbestemmelser i §§ 11-14 ikke bringes i anvendelse over for aftalerne, jf. lovens § 2. ...«.
3. Klagerens argumentation.
a) Klageren har oplyst, at Reno-Sam er en samarbejdsorganisation, hvor forskellige interessentskaber bestående af enkelte kommuner samarbejder om bortskaffelse af affald. I interessentskaber indgår aldrig private selskaber.
Udkast til standardvedtægter for interessentskaberne har været drøftet med Indenrigsministeriet.
Interessentskaberne kan være forskelligt opbygget for så vidt angår opgaver og ledelsesorganer. I forbindelse med virksomheden med affaldsafskaffelser er der altid tale om gensidighed, idet der foreligger såvel en aftagepligt som en afleveringspligt for de kommunale interessenter.
Reno-Sam har 20 medlemmer og dækker ca. halvdelen af virksomheden med affaldsbortskaffelse i Danmark.
b) Klageren har anført, at der ved samarbejdsaftalerne mellem kommunerne ikke er tale om erhvervsvirksomhed som beskrevet i konkurrencelovens § 2, og at der ikke er tale om aftaler omfattet af lovens § 5.
Der foreligger i interessentskabsform aftaler om samarbejde mellem kommuner. På området for afskaffelse af affald er der i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 49 pligt til bl.a. at tilslutte sig sådanne kommunale fællesskaber, og den enkelte kommune kan ikke modsætte sig et sådant samarbejde. Da der foreligger indskrænkninger i den enkelte kommunalbestyrelses kompetence, kræves der tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. § 60, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.
Ved udarbejdelse af konkurrenceloven har man ikke haft overvejelser om miljømæssige forhold. Det fremgår heller ikke klart, i hvilket omfang offentlig virksomhed skal være omfattet af loven. Et så vigtigt område som affaldsbortskaffelse nævnes ikke som hørende under konkurrenceloven. Der er derfor ikke støtte i lovens forarbejder for, at drift af kommunale interessentskaber på området for bortskaffelse af affald er omfattet af konkurrenceloven.
Konkurrenceloven omfatter ikke selve det juridiske organisationsgrundlag for det fælleskommunale samarbejde på affaldsbortskaffelsesområdet, som alene er reguleret ved det kommunalretlige regelsystem suppleret med speciallovgivningen og specialreglerne på affaldsområdet.
De to love - miljøbeskyttelsesloven og konkurrenceloven - har vidt forskellige formål og dækningsområder. Miljøbeskyttelsesloven tilsigter at værne landets natur og miljø, medens konkurrenceloven har til formål at fremme effektiviteten i produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser.
Ved miljøbeskyttelsesesloven er affaldsafskaffelse blevet et meget komplekst udtryk for genanvendelse m.v. Lovens formulering af kommunernes opgaver og pligter på disse områder er langt videre, end hvad der i konkurrenceloven betegnes som produktion og omsætning af varer og tjenesteydelser.
Konkurrenceloven indeholder en ugyldighedsvirkning ved manglende anmeldelse. Heroverfor står miljøbeskyttelsesloven, der på affaldsområdet indeholder både en handlepligt og en kontraheringspligt. På dette kommunalretlige område vil det være vanskeligt at forestille sig, at konkurrenceloven skulle kunne medføre ugyldighed. Hertil kommer, at miljøbeskyttelsesloven tidsmæssigt er vedtaget senere end konkurrenceloven og derfor på dette område må betragtes som en speciallov med forrang i forhold til konkurrenceloven.
Uanset at en ugyldighedsvirkning i medfør af konkurrenceloven kan imødegås ved ratihabering, kan denne virkning betyde en mulighed for kommunerne til at blive friholdt for et samarbejde om affaldsbortskaffelse. Herved opstår et dilemma mellem hensynet til konkurrence og miljø, som i særlig grad vil have betydning, såfremt princippet i konkurrenceloven måtte blive ændret til et godkendelsesprincip.
Anmeldelse af aftalerne i henhold til konkurrencelovens § 5 er i øvrigt unødvendig, da § 6 giver KonkurrenceRådet mulighed for undersøgelse af de konkurrencemæssige aspekter.
Et hovedprincip i konkurrenceloven er gennemsigtighed. Dette opnås fuldt ud også uden anmeldelse til KonkurrenceRådet, idet den kommunale styrelseslov stiller krav om forhåndsgodkendelse på området for bortskaffelse af affald. Hermed opnås lignende indsigt som ved konkurrenceloven.
4. KonkurrenceRådets argumentation.
KonkurrenceRådet har anført, at det centrale begreb for konkurrencelovens områdeafgrænsning er »erhvervsvirksomhed«. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at eventuelle afgrænsningsproblemer i den forbindelse forudsættes løst i forlængelse af hidtidig praksis. Følgelig er enhver aktivitet, der resulterer i økonomisk værditilvækst med betydning for konkurrence- og effektivitetsforholdene, erhvervsvirksomhed i konkurrencelovens forstand, medmindre der er tale om egentlig myndighedsudøvelse.
Interessentskabsaftalerne indeholder bestemmelser om planlægning, etablering og drift af interessentskaberne, herunder afsætning af indsamlet materiale samt fastsættelse af afgifter til dækning af driftsudgifter. Endvidere indeholder aftalerne bestemmelser om absolut levering- og aftagepligt. Selv om der på affaldsområdet er tale om miljøhensyn fastsat i miljøbeskyttelsesloven, udelukker dette ikke, at de aktiviteter, der foregår i interessentskaberne, har karakter af erhvervsvirksomhed i konkurrencelovens forstand.
Der er ikke tale om, at rådet optræder som prismyndighed. Rådet påser derimod, at der foreligger gennemsigtighed på markedet.
Samtidig er der den indskrænkning i rådets almindelige indgrebsbeføjelse, at da det drejer sig om erhvervsvirksomhed udøvet af interessentskaber, hvor deltagerne alene er kommuner, kan rådet kun påpege mulige skadelige virkninger for konkurrencen, jf. herved konkurrencelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Virksomhed med bortskaffelse af affald har generelt betydning for konkurrencen i erhvervslivet, idet afskaffelsen udgør en omkostning. Den har herudover betydning for private selskaber, der måtte ønske at konkurrere med de kommunale interessentskaber. Der foreligger endvidere en klar markedsdominans inden for det område, som aftalerne vedrører.
Der foreligger »aftaler og vedtagelser« som fastlagt i konkurrencelovens § 5. Der skal ikke skelnes mellem, om aftaler er lovpåbudte eller frivillige. Offentlig reguleret virksomhed er for så vidt angår anmeldelsespligten ganske sidestillet med aftaler inden for det private erhvervsliv.
Miljølovgivningen indeholder ikke bestemmelser om konkurrenceforhold og urimelige virkninger heraf på affaldsområdet. Disse forhold må derfor bedømmes efter konkurrenceloven, der således gælder ved siden af miljøbeskyttelsesloven, hvis formål det alene er at forebygge og bekæmpe forurening gennem bl.a. begrænsning af affaldsmængder og genbrug.
Ugyldighedssanktionen i konkurrencelovens § 5, stk. 3, der kom ind under folketingsbehandlingen af lovforslaget, har til formål at sikre opfyldelse af anmeldelsespligten inden for en vis frist.
Denne ugyldighedsvirkning vil næppe være aktuel, da ikke rettidigt anmeldte aftaler kan opnå gyldighed ved at blive ratihaberet.
5. Ankenævnets bemærkninger.
Af de grunde, der er anført af KonkurrenceRådet, og idet det, klageren har anført om forholdet til anden offentligretlig lovgivning er uden betydning for, om forholdet tillige er omfattet af konkurrencelovens regler om anmeldelsespligt, stadfæster ankenævnet rådets afgørelse.