Rådighed i forbindelse med udeblivelse fra afsoning af fængselsdom.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1993/3230@1993-02-01/da
Indhold
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen anmodede en arbejdsløshedskasse om at oplyse, om der var udbetalt dagpenge med urette til et medlem, som, direktoratet havde erfaret gennem pressen, havde været i arbejdstilbud efter udeblivelse fra et fængselsophold, fordi et arbejdstilbud forudsætter en forudgående ledighedsperiode.
Kassen oplyste herefter, at medlemmet i perioden fra uge 18 til uge 35 i 1990 under udeblivelsen fra fængslet havde fået udbetalt 43.632 kr., og at medlemmet ikke havde oplyst om de faktiske forhold på ledighedserklæringen og dagpengekortene.
Kassen fandt, at medlemmet havde været til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi han havde været tilmeldt Arbejdsformidlingen og været aktivt arbejdssøgende, ligesom han havde bevist at kunne overtage konkret arbejde ved at påbegynde et arbejdstilbud.
Kassen fandt også, at medlemmet havde opfyldt sin oplysningspligt, og at dagpengene derfor var korrekt udbetalt, idet forholdet ikke var omfattet af § 62, stk. 1, nr. 1), 3) og 5), i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Medlemmet anførte, at han havde gjort sig umage med at udfylde dagpengekortene rigtigt, og at der ikke stod noget om, hvad en »undvegen straffefange« skulle oplyse, men alene om sygdom, ferie og arbejde. Han mente derfor ikke at have gjort noget forkert.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med udeblivelsen fra fængselsopholdet, fordi medlemmet var ude af stand til at stille sin arbejdskraft til rådighed for en længere periode, idet han straks ville være blevet genindsat, når hans opholdssted var blevet kendt for myndighederne.
Direktoratet fandt heller ikke, at medlemmet ville have opnået konkret beskæftigelse, hvis han havde oplyst til arbejdsgiveren, at han var udeblevet, og at det ikke gjorde nogen forskel, at medlemmet påbegyndte et arbejdstilbud, idet overtagelsen af dette arbejde blev opnået ved at undlade at oplyse om udeblivelsen over for arbejdsformidlingen og arbejdsgiveren.
Direktoratet fandt endvidere, at medlemmet skulle tilbagebetale dagpengene, som var modtaget med urette i forbindelse med udeblivelsen, kr. 43.632, samt slettes som medlem af kassen for svig, idet det måtte have stået medlemmet klart, at han ikke kunne stå til rådighed og modtage dagpenge samtidig med udeblivelsen fra et påbegyndt fængselsophold.
Kassen anførte, at medlemmet på intet tidspunkt umiddelbart havde været forhindret i at kunne overtage arbejde, hvorfor det fortsat var kassens opfattelse, at medlemmet havde stået til rådighed, som loven foreskrev.
Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen, men tilføjede vedrørende medlemmets (manglende) rådighed, at medlemmet straks blev anholdt, da politiet fik kendskab til hans adresse og derved fik afbrudt arbejdstilbuddet.
Ankenævnet tiltrådte Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse, hvorefter medlemmet ikke kunne anses for at have stået til rådighed for arbejdsmarkedet under udeblivelsen fra den fastsatte afsoning af en fængselsdom, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, stk. 1, nr. 3), sammenholdt med nr. 5).