Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1993/3665@1993-10-21/da

Indhold

1. Indledning

har på vegne af i skrivelse af 1. marts 1993 klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 3. februar 1993 om påbud vedrørende ergonomiske forhold og om jævnlig afbrydelse i arbejde på skråninger.

Sagens indhold

anfører blandt andet til støtte for klagen, at den er uenig i, at arbejde på skråninger selv under gode vejrforhold indebærer risiko for akutte gener og eventuelt risiko for blivende forandringer i fod-, knæ-, og hofteled.

er enig i, at plantning på skråninger med hældning på op til 45 grader i regnvejr eller i mudret terræn med gødningssprøjte bør ske med passende pauser.

Derimod finder , at der i tørvejr er tale om et helt anderledes ikke risikofyldt arbejde, hvilket i særdeleshed gælder, når arbejdet udføres af rutinerede fagfolk, der sjældent er beskæftiget med plantning på skråninnger mere end et par uger ad gangen, hvorefter de overgår til andre opgaver.

ønsker tilkendegivet om, at der selv under gode vejrforhold bør arbejdes som anført i direktoratets afgørelse af 3. februar 1993, og ønsker i givet fald oplyst, om en sådan pausepligt indtræder fra 1. arbejdsdag uanset opgavens udstrækning, eller om pligten indtræder efter et bestemt antal dage og i bekræftende fald hvor mange dage.

Endvidere ønskes oplyst, hvilken betydning pågældende skrånings fald må tillægges ved fastlæggelse af pauserne.

Sagsforløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i direktoratet. Det fremgår af udtalelsen, og af sagen i øvrigt, at Arbejdstilsynet kreds Vestsjællands amt den 3. november 1992 har besøgt den pågældende arbejdsplads, hvor der foretoges plantning af træer og buske og rydning af græs og ukrudt på anlagte skråninger.

I den forbindelse afgav kredsen den 8. december 1992 påbud om, at den daglige belastning med arbejde på skråningen skulle nedsættes, og at der kun må arbejdes 1 time ad gangen på skråningen afbrudt af andet arbejde i minimum 30 minutter.

Påbudet blev den 22. februar 1992 anket til direktoratet, der i sin afgørelse af 3. marts 1993 fastholdt kredsens påbud om, at den daglige belastning ved arbejde på skråningen skal nedsættes.

Direktoratet lagde i sin afgørelse vægt på, at arbejdet på skråningen skal planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres fuldt sundhedsmæssigt forsvarligt uden risiko for overbelastning af kroppens led. Endvidere oplyste direktoratet, at kredsens krav om fordeling af pauser anses som en vejledning om, hvordan påbudet kan efterkommes.

Direktoratet har i forbindelse med klagen til ministeriet blandt andet oplyst, at arbejdsmiljølovgivningen ikke indeholder specifikke krav til arbejde på skråninger, og at Arbejdstilsynet ikke har udarbejdet generelle retningslinier for denne type arbejde. Det beror på en konkret vurdering af alle arbejdsmiljømæssige aspekter, om et arbejde af den karakter indeholder risici for sikkerhed og sundhed.

Det er direktoratets opfattelse, at ustabile stillinger som følge af arbejdet på skråninger kombineret med ujævnt terræn og gang på skråninger øger risikoen for f.eks forstuvninger og andre ledskader, og denne risiko øges yderligere, hvis skråningen er våd og glat.

Det er direktoratets vurdering, at arbejdet indeholder risiko for sundhedsskade og burde være tilrettelagt, så den daglige belastning ved arbejde på skråningen er nedsat også under gode vejrforhold.

Pauser eller tilsvarende foranstaltninger der nedsætter belastningen, skal gennemføres fra arbejdets påbegyndelse. Arbejdet skal planlægges og tilrettelægges, således dette kan ske.

Skråningens hældning har betydning for udførelsen af arbejdet, men der er ingen fastlagte sammenhænge mellem hældningsgrad og pauselængde, idet arbejdet må vurderes i sin helhed.

Direktoratet har på den baggrund indstillet, at afgørelsen af 3. februar 1993 fastholdes.

Arbejdsmiljørådets indstilling.

Klagen har i henhold til arbejdsmiljøloven § 66, stk. 1, nr. 4, været forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at rådet tiltræder direktoratets indstilling. Dansk Arbejdsgiverforening og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger lægger herved vægt på den særlige situation med de stejle skråninger, den store vægt på ryggen og risikoen for mudret terræn.

Arbejdsministeriets afgørelse.

Arbejdsministeriet skal i den anledning meddele, at man, med hjemmel i § 7, stk. 2 og § 17 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse, som senere er afløst af § 7, stk. 2 og § 17 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1182 af 18. december 1992 om arbejdets udførelse, tiltræder direktoratets afgørelse om, at den daglige belastning ved arbejde på skråninger skal nedsættes.

Arbejdsministeriet begrundelse

Der er i afgørelsen lagt vægt på, at arbejde på skråninger medfører sundhedsrisiko også under gode vejrforhold, idet der er risiko for overbelastning af fødder, knæ og ryg. Det er derfor nødvendigt at nedsætte den daglige belastning ved udførelsen af arbejdet.

Arbejdsministeriet skal endvidere bemærke, at pause eller tilsvarende foranstaltninger der nedsætter belastninger, skal gennemføres fra arbejdets påbegyndelse.

For så vidt angår forespørgsel om betydningen af skråningens hældning kan oplyses, at der ikke er fastlagte sammenhænge mellem hældningsgraden og pauselængden, men at arbejdet må vurderes i sin helhed med henblik på, hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes.

P. M. V.

E. B.

Versioner

1. 1993-10-21