Ikke-forvekslelighed mellem det ansøgte fællesmærke og et anvendt fællesmærke for 2 forskellige foreninger af revisorer.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1993/60494@1993-09-21/da
Indhold
År 1993, den 21. september afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Gulmann)
følgende
KENDELSE i sagen j.nr. F 2/92: Klage fra Foreningen af Registrerede Revisorer, Frederiksberg, v/Advokatfirma B. Helmer Nielsen, København over Patentdirektoratets afgørelse af 25. juni 1992 af fællesmærke- ansøgning nr. FA 0022/91 fra Foreningen Danske Revisorer, Odense, v/Patentbureau Chas. Hude.
Den 1. juli 1991 indleverede Foreningen Danske
Revisorer, Odense, v/Patentbureau Chas. Hude en ansøgning om registrering af et figurmærke indeholdende ordene »FORENINGEN DANSKE REVISORER FDR« for alle tjenesteydelser i klasserne 35, 36 og 42. Ansøgningen blev den 30. oktober 1991 bekendtgjort i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 31. oktober 1991 nedlagde klageren i medfør af varemærkelovens § 20, stk. 2, indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke.
I skrivelsen anførtes bl.a.:
»Som det fremgår af vedlagte kopi af min anbefalede skrivelse af 30. ds. til Foreningen Danske Revisorer har Foreningen af Registrerede Revisorer i mere end 20 år anvendt et logo, som er klart forveksleligt med det fæ11esmærke, som Foreningen Danske Revisorer nu søger registreret.
Mine indvendinger fremgår af indholdet af min nævnte skrivelse til Foreningen Danske Revisorer, og jeg skal derfor blot yderligere fremhæve, at de pågældende mærker i vidt omfang anvendes på døre, vinduer, biler og andre steder, hvor afstanden til iagttageren er så stor, at forveksleligheden er indlysende.«
I den nævnte skrivelse af 30. oktober 1991 til ansøgeren anførte klageren bl.a. følgende:
Risikoen for forveksling fremkommer ved,
at de to foreningers medlemmer arbejder inden for samme branche,
at de to mærker anvendes på samme måde - på vinduer, døre, biler, forretningspapirer og lignende,
at FDR's mærker er fremstillet i samme størrelser, som FRR'smærker,
at de to mærker begge er cirkelrunde,
at begge mærker anvendes med rød farve,
at mærkets tekst er anbragt på samme måde,
at bogstaverne FRR og FDR er let forvekslelige, bl.a. på grundlag af deres ens placering i bomærket, og
at mærkerne eksempelvis anbragt på et vindue ofte vil blive set på en afstand, hvor forskellen i midterbilledet ikke konstateres.'
Ansøgeren anførte hertil i skrivelse af 6. januar 1992:
»De to mærker har ingen ligheder overhovedet, bortset fra, at de begge er cirkelrunde. Jeg er ikke klar over, om Direktoratet har fået fremsendt det figurmærke, hvorpå indsigelsen støttes, men jeg er af min klient blevet præsenteret for, hvad jeg går ud fra, er modpartens mærke, og jeg vedlægger dette i kopi, således at Direktoratet kan træffe en afgørelse.
Min klients mærke er cirkelrundt med lys baggrund. Mærket indeholder et Danmarkskort samt min klients navn »Foreningen Danske Revisorer« samt endelig forneden forkortelsen af navnet ved bogstaverne FDR.
Modpartens mærke fremstår med en mørk baggrund. Mærket indeholder en vægt-figur, en hat med to vinger, samt to slanger, der snor sig om et sværd og endelig ordene »Registrerede Revisorer« samt forkortelsen FRR.
Der er således ingen som helst lighedspunkter mellem de to mærker, bortset fra, at de begge er cirkelrunde, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at gøre dem forvekslelige.
Som bekendt kan man i medfør af bestemmelserne i Varemærkeloven ikke opnå eneret til bogstaver i en sammensætning, der danner et ord, der ikke kan udtales, hvorfor Foreningen af Registrerede Revisorer ikke ved anvendelsen af deres mærke har opnået eneret til bogstaverne FRR. Derudover kan der heller ikke opnås eneret til generiske betegnelser som FORENINGEN - DANSKE - REVISORER og REGISTREREDE. Der er således både for min klient og for modparten kun opnået eneret til det enkelte mærke i dets helhed.
Det er følgeligt min opfattelse, at en helhedsbedømmelse af de to mærkers forvekslingsgrad må føre til, at de kendes for ikke-forvekslelige, og jeg skal således høfligst henstille, at den nedlagte indsigelse afslås på det foreliggende grundlag.
Såfremt Direktoratet mod forventning ikke afslår indsigelsen, skal jeg opfordre til, at den af modparten påståede 20-årige brug dokumenteres.'
Klageren udtalte i skrivelse af 7. februar 1992:
»Forud for vedtagelse af Lov om Registrerede Revisorer, der trådte i kraft den 1. november 1970 eksisterede Dansk Revisorforening« med et rødt rundt logo med vægt i midterfeltet og med foreningens navn skrevet på samme måde som ordene »Registrerede Revisorer« i det nu eksisterende logo. I forbindelse med nævnte lovs ikrafttræden skiftede Dansk Revisorforening navn til Foreningen af Registrerede Revisorer, og logoet blev samtidig ændret til det i dag eksisterende logo. Dette er baggrunden for min oplysning om logoets 20-årige levetid.
Det fastholdes, at der mellem de to mærker er en åbenbar forvekslelighed, således som anført i det i sagen anførte brev af 30/10 f.a. fra mig til Foreningen Danske Revisorer.
Firma Chas. Hudes argumentation er baseret på den fejlagtige antagelse, at forveksleligheden skal bedømmes på grundlag af en analyse af de to mærker »liggende på skrivebordet«, hvorved man kan nå til den konklusion, at der kun er lighed for så vidt angår farve og cirkelform.
Den i skrivelsen givne oplysning om de to mærkers forskellige baggrund er ukorrekt. For så vidt angår anvendelsen af min klients logo, kan jeg eksempelvis henvise til KTAS' fagbog, spalterne 6833 - 6835, hvoraf fremgår, at logoet fremtræder med både mørk og lys baggrund.
At Foreningen Danske Revisorer har samme hensigt fremgår af vedlagte fotokopi af aftryk udsendt af den pågældende forening til medlemmerne.
Ved vurdering af, om to fællesmærker er forvekslelige, er det afgørende en vurdering af de forskellige situationer, hvori mærkerne anvendes. Som anført i min nævnte skrivelse af 30. oktober f.å. bruges mærkerne bl.a. på vinduer og døre, i bilers bagruder og andre steder, hvor beskueren er på en sådan afstand, at forskellen i mindre detaljer ikke bemærkes.
Samme problemstilling vil kunne iagttages ved en sammenligning mellem min klients logo anvendt i telefonbogsannoncering og vedlagte aftryk, hvor der eksisterer en klar forvekslelighed, når begge mærker fremtræder enten med mørk baggrund eller med lys baggrund.
Jeg stiller mig uforstående over for firma Chas. Hudes bemærkninger vedrørende »eneret«, og jeg finder afsnit 2 på skrivelsens side 2 direkte selvmodsigende. Min klient gør ikke gældende en eneret til bestemte ord eller bestemte bog- stavsammensætninger, men kun at mærket som helhed er beskyttet mod andre mærker, som ud fra en helhedsbetragtning skaber en forvekslingsmulighed. Jeg kan således helt tilslutte mig den nævnte skrivelses bemærkning om, at der kun kan opnås »eneret til det enkelte mærke i dets helhed.«
Jeg skal yderligere fremsætte den påstand, at det er fuldt bevidst, at Foreningen Danske Revisorer, der tidligere hed Dansk Revisor Union, ved udformningen af sit logo har til hensigt over for eksisterende eller potentielle revisorklienter at skjule, hvilken organisation den pågældende revisor er medlem af. Eksempelvis vil man kunne undgå, at klienter bemærker, at deres revisor ikke længere er medlem af Foreningen af Registrerede Revisorer. Et sådant medlemsskab kan være bragt til ophør bl.a. ved eksklusion.
Det skal yderligere bemærkes, at Foreningen af Registrerede Revisorer har ca. 3.100 medlemmer ud af Danmarks ca. 5.000 registrerede revisorer, og at organisationsprocenten blandt selvstændige registrerede revisorer ligger på ca. 95%. Medlemsskabet betragtes af min klients medlemmer som et kvalitetsstempel, ligesom annoncering af medlemsskabet betragtes som et goodwill-skabende element.
Såfremt Foreningen Danske Revisorer matte have den modsatte opfattelse af disse forhold, ville man have valgt et logo, der klart adskilte de to foreningers medlemmer fra hinanden.
Jeg erkender gerne, at de sidste afsnit af denne skrivelse er en argumentation i højere grad baseret på markedsføringsloven end på fællesmærkeloven. Det er da også min opfattelse, at brugen af det logo, der nu søges registreret, vil blive betragtet som en overtrædelse af denne lov.' Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 25. juni 1992 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
»Det skal indledningsvis oplyses, at for at direktoratet kan bedømme, om der foreligger forvekslelighed mellem to mærker, må direktoratet være i besiddelse af de to bestemte mærker, der skal sammenlignes, idet de konkrete udforminger af mærkerne er afgørende, når der skal foretages en vurdering af forvekslingsrisikoen.
Det figurmærke indsiger påberåber sig at have anvendt i 20 år blev ikke indsendt med indsigelsesskrivelsen eller senere trods anmodning herom, men det er telefonisk oplyst over for direktoratet den 19 jun 1992, at det figurmærke, der skal sammenlignes med det ansøgte mærke, er det fællesmærke, der er indgivet hertil under FA 36 1991 af Foreningen af Registrerede Revisorer.
Det skal tillige oplyses, at nærværende indsigelse vil blive afgjort efter varemærkelovens bestemmelser.
I medfør af bestemmelsen i § 14 stk. 1 nr. 6 i ovennævnte varemærkelov må et mærke ikke registreres, når mærket er forveksleligt med et varemærke, der er taget i brug her i landet på det tidspunkt, da ansøgning om registrering ind- gives og som vedvarende anvendes her. Denne bestemmelse fin- der også anvendelse på fællesmærker ifølge fællesmærkeloven. Der er sammenfald af tjenesteydelser, og det afgørende for, om mærkerne kan anses for forvekslelige, er herefter, om der er mærkelighed mellem mærkerne, når disse betragtes i deres helhed. Dette mener direktoratet ikke er tilfældet.
Det drejer sig i begge tilfælde om cirkelformede mærker, der indenfor cirklen langs kanten har navnet på de to foreninger, nemlig Foreningen Danske Revisorer og Registrerede Revisorer. Forneden står i begge tilfælde tre bogstaver i det ansøgte mærke FDR og i indsigermærket FRR. Imidlertid inde- holder det ansøgte fællesmærke en gengivelse af et danmarkskort, og indsigermærket gengivelsen af en vægt, merkurhat og slanger. Disse forskellige motiver i mærkerne bevirker, at mærkerne, når de betragtes i deres helhed, ikke kan anses for at ligne hinanden så meget, at der er risiko for forveksling. Dertil kommer, at det ansøgte mærke er anmeldt i sort/hvidt, således at mærket er udført med hvid baggrund, medens indsigers ansøgte mærke anvendes med en mørk baggrund eller i en farve, formentligt rødt, der også giver en mørk baggrund. Det forhold, at foreningsnavnene i deres helhed samt forkortelser heraf er optaget i mærkerne, og at disse har en vis lighed med hinanden er ikke tilstrækkeligt til, at der er mærkelighed til stede.
Da der således ikke er mærkelighed, kan mærkerne ikke betragtes som forvekslelige, og indsigelsen kan ikke tages til følge.
Opmærksomheden skal iøvrigt henledes på, at det alene i Deres skrivelse er oplyst, at mærket er anvendt i 20 år, men der ikke indsendt nogen form for dokumentation herfor. Det skal tilføjes, at det fællesmærke, indsiger har anmeldt under FA 36 1991, er indgivet den 02 sep 1991, hvorimod nær- værende ansøgning er indgivet den 01 jul 1991, hvorfor ansø- ger har prioritet forud for indsiger.
Disse sidste forhold er der ikke lagt vægt på, da direktoratet ikke har fundet mærkerne forvekslelige.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24. august 1992 indbragt for Patentankenævnet.
Som klagebegrundelse anførtes:
»Indledningsvis skal jeg henvise til de i Patentdirektoratets sag eksisterende skrivelser henholdsvis af 30. oktober 1991 fra mig til Foreningen Danske Revisorer og af 7. februar 1992 fra mig til Patentdirektoratet, hvori der detaljeret er beskrevet, hvorfor de to mærker må betragtes som forvekslelige særlig under hensyntagen til den måde, hvorpå de benyttes.
Den - efter min opfattelse - forkerte vurdering der ligger bag Patentdirektoratets afgørelse er anført i direktoratets skrivelse, pg. 5, 3. afsnit. Her anføres
a) forskel i mærkernes detaljer,
b) det ansøgte mærkes hvide baggrund i modsætning til ansøgerens mærke med mørk/rød baggrund.
Som baggrund for mine bemærkninger senere i denne skrivelse om disse to forhold skal jeg henvise til Mogens Koktvedgård: Lærebog i Immaterialret (1991), pg. 273, hvor bl.a. anføres:
»Ved vurderingen af hvorvidt to varemærker skal anses for forvekslelige, skal der foretages en real »helhedsbedømmelse, hvori indgår samtlige momenter vedrørende mærkerne: Deres særpræg, indarbejdelse, praktiske benyttelse, lighed i skrift og tale, varernes beskaffenhed, køberkredsens art o.s.v.«
Ligeledes skal henvises til samme skrift, pg. 277: »Hvadenten man lægger hovedvægt på det ene eller andet, bør bedømmelsen i princippet ske på basis af mærkernes antagelige benyttelse og oplevelsen heraf i dagliglivets vareomsætning: Hvordan vil køberkredsen omfatte mærkerne?»
Disse citater viser, at det ikke er afgørende, at man ved et »tæt« studium af de to mærker kan konstatere forskellige detaljer. Det afgørende er, om disse detaljer har den virkning, at mærkerne adskiller sig fra hinanden i de situa- tioner, hvor mærkerne benyttes, og om de giver grundlag for et forskelligt synsbillede.
Som anført i den tidligere korrespondance benyttes logoerne dels på ruder, døre og skilte, hvor beskueren er i betydelig afstand fra logoet, dels på dokumenter og i annoncering i telefonbøger og dagblade (distriktsblade).
I ingen af disse situationer vil de af direktoratet fremhævede forskelligheder give kunden et forskelligt synsbillede, idet den runde form og den ens opbygning af mærket vil bevirke, at iagttageren får indtryk af, at de reklamerende revisionsfirmaer/revisorer er medlem af samme organisation. Jeg tillægger det i denne forbindelse særlig betydning, at Foreningen af Registrerede Revisorer har anvendt det samme logo siden foreningens stiftelse i 1972. Som foreløbig dokumentation herfor vedlægges kopi af en skrivelse af 13. december 1977 tilsendt foreningsregisteret vedhæftet det oprindelige logo for »Dansk Revisorforening«. Efterfølgende vil blive fremsendt yderligere dokumentation for mærkets benyttelse også i tidligere år.
Disse mange års indarbejdelse af et logo for langt størstedelen af Danmarks ikke-statsautoriserede revisionsfirmaer vil betyde, at et andet logo for en anden revisororganisation og dens medlemmer må adskille sig meget klart fra det indarbejdede logo for at undgå, at forveksling indtræder. Der synes da heller ikke at være nogen anden forklaring på de to mærkers beslægtede karakter, end at den nye konkurrerende forening netop ønsker at skabe et indtryk hos »revisorkunder« om, at der ikke er forskel på de to organisationer og deres medlemmer. Jeg henviser i øvrigt herom til min nævnte skrivelse af 7/2 d.å. til Patentdirektoratet.
Jeg kan ikke anerkende, at henvisning til mærkernes tilsyneladende forskellige baggrund kan tillægges betydning, når man tager den praktiske brug i betragtning. Jeg vedlægger ansøgerens aftryk beregnet til forretningstryksager, annoncer m.v., hvoraf fremgår, at den praktiske benyttelse både er med mørk og lys baggrund.
Om samme forhold hos indsigeren vedlægger jeg tilsvarende aftryk med forskellig baggrund. Om samme forhold kan henvises til KTAS Fagbog 1992, hvor man under revisorer vil finde talrige eksempler på logoet anvendt af indsigerens medlemmer såvel med mørk som lys baggrund.
Som eksempel på, at ansøgerens medlemmer også anvender logoet i praksis med mørk baggrund, vedlægges annonce fra Galten Folkeblad.
Lad mig til slut gøre opmærksom på, at det med dagens hyppige brug af telefax og fotokopiering er underordnet, om et logo for en tjenesteydelse i modsætning til en vare optræder med forskellig farve på et originaldokument. Det må i det hele taget antages, at forvekslingseffekten i praksis indtræder før kendskabet til et stykke brevpapir, nemlig ved annoncering og med logoets anbringelse på ruder m.v.
- - -ooOoo- - -
Med hensyn til tidligere afgørelser, der kan have en vis interesse, henviser jeg til
»Varemærker, Registreringspraksis«:
A 285/71 - 76/54 pg. 136 A 1276/72 - 1094/67 - 137 A 258/73 - 2545/64 - 138 A 4296/75 - 2291/60 - 147 4048/76 - 99/55 - 158 Tillæg til samme skrift: 3260/74 - 2714/67 pg. 20 A 686/82 A 685/82 - 410/51 - 28.'
Med skrivelse af 26. august 1992 indleverede klageren kopi af skrivelser fra 1972 - 1975 fra Foreningen af Registrerede Revisorer med påtrykt logo.
Ansøgeren udtalte hertil i skrivelse af 13. oktober 1992:
»Indledningsvis skal det bemærkes, at det Ankenævnet efter min opfattelse skal tage stilling til, er om hvorvidt Patentdirektoratets afgørelse af 25. juni 1992 er korrekt således at den skal stadfæstes, eller om der er grundlag for at den skal omgøres. Dette medfører, at alle forhold vedrørende parternes brug af mærkerne, eventuelle forskelle/ligheder i farvevalg, etc. etc., som fremdrages af modparten i ankeskrivelsen ikke har nogen relevans i ankesagen for Patentankenævnet, men hører til ved en retssag for de almindelige domstole. Det der skal afgøres, er hvorvidt det mærke mine klienter har indleveret til registrering under FA 002/1991 er forveksleligt med det mærke hvorpå modparten har støttet sin indsigelse og som senere er anmeldt til registrering, jfr. nedenfor.
FA 0036/1991 FA 0022/1991
Jeg kan tilslutte mig modpartens bemærkning om at vurderingen af hvorvidt to mærker er forvekslelige skal foretages efter en helhedsbedømmelse, men en sådan helhedsbedømmelse, der foretages af Patentdirektoratet, foretages efter min opfattelse ikke ud fra andre kriterier end de ligheder og forskelle, der er mellem de pågældende mærker rent visuelt, rent auditivt og rent betydningsmæssigt.
Der er jo her tale om adminstrative afgørelser, hvor man ikke har adgang til oplysninger om eksempelvis mærkernes brug, i modsætning til domstolsafgørelser, hvor alle andre oplysninger, der kan have interesse for sagen, normalt er tilgængelige.
I Direktoratets afgørelse af 25. juni 1992, hvori indgår en helhedsbedømmelse af hvorvidt de to mærker er forvekslelige, er netop inddraget de forhold, der har interesse for forvekslingsbedømmelsen, nemlig at det mærke, der af mine klienter er indleveret til registrering indeholder et Danmarkskort, hvorimod indsigermærket indeholder en vægt og merkurhat og to slanger. Derudover lægger Direktoratet vægt på, at mine klienters mærke fremtræder med sort skrift på en hvid baggrund, hvorimod modpartens mærke fremtræder med hvid skrift på en sort baggrund.
Det er netop disse forskelle på de to mærker, der bevirker, at de ud fra en helhedsbedømmelse ikke er forvekslelige. Det forhold, at begge mærker er cirkelrunde er ikke tilstrækkeligt til at gøre dem forvekslelige, idet de ovenfor angivne forskellige detaljer i de to mærker medfører, at de ud fra en helhedsbedømmelse ikke er forvekslelige. Til det cirkelrunde element kan der ikke opnås særskilt eneret, idet simple geometriske figurer ikke anses for at have tilstrækkeligt særpræg til at opnå registrering, jfr. Rigmor Carlsen, Registreringspraksis p. 39.
Modpartens synspunkt om at det skulle have særlig betydning for sagen at Foreningen af Registrerede Revisorer har anvendt det samme mærke siden 1972, har heller ingen relevans i nærværende sag. Patentdirektoratet skal ud fra nogle administrative/tekniske retningslinier foretage en forvekslingsbedømmelse, i hvilken forbindelse det ikke har nogen betydning eller relevans at det ene mærke har været i brug i kortere eller længere tid end det andet. Direktoratets praksis tilstræber naturligvis at være overensstemmende med den juridiske praksis, og dette synes da også at lykkes, jfr. Koktvedgaard, Lærebog i Immaterielret, 2. udgave, p. 274.
Der er heller ikke tale om at modpartens mærke skulle være særligt indarbejdet, der er i hvert fald ikke indleveret materiale i sagen der skulle kunne påvise, at modpartens mærke nyder en særlig høj bekendthedsgrad og derfor skulle kunne nyde en form for udvidet beskyttelse som følge af opnået status som KODAK-mærke, hvis det er disse regler modparten sigter til ved anvendelse af udtrykket »indarbejdelse«. Beskyttelsen efter KODAK-reglen går ikke så meget på mærkeligheden men på at når et varemærke er særlig stærkt indarbejdet, så kan en andens brug af et lignende mærke selv for varer af en anden art være en utilbørlig udnyttelse af varemærkets værdi (goodwill). Da der her er tale om samme tjenesteydelser, har KODAK-reglen ingen relevans.
For så vidt angår de eksempler fra Registreringspraksis som modparten fremdrager, skal jeg bemærke, at disse eksempler snarere støtter det synspunkt at de to mærker i nærværende sag ikke er forvekslelige, end det modsatte:
VA 285/1971 VR 76/1954
Begge mærker indeholder en variant af det samme element, nemlig to bølgestriber, der løber parallelt vandret over begge mærker. Dette bevirker, at de to mærker er forvekslelige, til trods for at deres centrale motiver er forskellige. I modsætning hertil har de to mærker i nærværende sag ingen fælles elementer, der gør dem forvekslelige.
VA 1276/1972 VR 1094/1967
Der er tale om en identisk grafisk gengivelse af bogstaverne PP, hvilket gør mærkerne forvekslelige. I nærværende sag er der ikke anvendt en særlig grafisk gengivelse i det ene mærke, som er blevet gentaget i det andet.
VA 4296/1975 VR 2291/1960
Begge mærker indeholder en sommerfugl, hvilket gør dem forvekslelige. De to mærker i nærværende sag indeholder ingen fælles elementer, der kan gøre dem forvekslelige.
VA 4048/1976 VR 99/1955 og VR 100/1955
Begge mærker indeholder et diagonalt bånd, hvilket gør dem forvekslelige. De to mærker i nærværende sag indeholder ingen fælles elementer.
VA 258/1973 VR 2545/1964
Mærkerne har fælles elementer, nemlig henholdsvis en cirkel og et rektangel. I modsætning hertil indeholder de to mærker i nærværende sag ingen fælles elementer.
For så vidt angår mærkerne, der refereres til på side 4 i ankeskriftet, nemlig VR 3260/1974 overfor VR 2714/1967, skal jeg tillade mig at gøre opmærksom på at disse er forkert refereret. De to nævnte mærker er naturligvis ikke forvekslelige, da de indehaves af samme firma (hvilket også fremgår af mærkerne selv - BABOR / BABOR KOSMETIK). De mærker, der er forvekslelige, er:
VA 679/1980 og VR 2714/1967
hvilket også er logisk, da begge mærker indeholder en sort rose samt ordene BLACK ROSE/SCHWARZEN ROSE. Igen må det fremhæves at i modsætning hertil indeholder mærkerne i nærværende sag ingen fælles elementer udover - som nævnt i indledningen - den cirkelrunde udforming, der ikke er tilstrækkelig til at gøre mærkerne forvekslelige.
Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at modparten ved ansøgning FA 0036/1991 af 2. september 1991 har anmeldt det mærke, hvorpå indsigelsessagen og ankesagen støttes, til registrering som fællesmærke.
Direktoratet har ved behandlingen af denne ansøgning ikke modholdt mine klienters ansøgning FA 0022/1991, hvilket støtter det synspunkt at de to mærker ikke er forvekslelige.
På ovennævnte baggrund skal jeg høfligst henstille at Direktoratets afgørelse af 25. juni 1992 stadfæstes.'
Patentankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 25. juni 1993.
Ingen gav møde.
I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes:
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. S. Gulmann.