Tvangsbehandling.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/15109@1994-06-21/da
Indhold
Overlægen på en psykiatrisk afdeling indbragte en afgørelse i en klagesag (truffet af det lokale patientklagenævn) for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Sagen drejede sig om en 63-årig mand, der frivilligt var indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af vrangforestillinger. Under denne indlæggelse blev han søgt motiveret for behandling med cisordinol (antipsykosemiddel), men efter indtagelse af en enkelt tablet nægtede han at modtage yderligere behandling. Patientens tilstand forværredes, idet han blev tiltagende opkørt,aktiv og indblandende, og han sov kun i korte tidsrum, hvorfor lægen skønnede, at han havde behov for en beroligende indsprøjtning (cisordinol Acutard). der blev ført tvangsprotokol over indgrebet. Efterfølgende ønskede patienten at klage over tvangsbehandlingen. Det lokale psykiatriske patientklagenævn i amtet fandt, at den beroligende indsprøjtning var givet med urette, idet det efter nævnets opfattelse ikke var korrekt at anvende cisordinol Acutard som beroligende middel i den givne situation. Afgørelsen var begrundet med, at man ikke burde anvende et antipsykosemiddel med varighed af mindst 24 timer og op til 3 dage som beroligende middel. Man lagde vægt på, at en behandling med injektion af neuroleptika med forlænget virkning hos en ikke tidligere behandlet patient burde ske med yderst varsomhed og på tungtvejende indikation, og man fandt, at disse principper så meget mere måtte gælde ved indgivelse med tvang. Sundhedsstyrelsen fandt, at det lokale patientklagenævn i amtet havde begået en fejl i sin behandling af sagen, idet man havde realitetsbehandlet klagen uden at have indhentet en erklæring fra afdelingens overlæge. Hvad angår selve tvangsbehandlingen af patienten, gav Sundhedsstyrelsen udtryk for, at den pågældende type præparat både kan anvendes i behandling og som beroligende middel i en akut situation, og da patienten under indlæggelsen havde indtaget en enkelt tablet cisordinol, uden at der var beskrevet bivirkninger heraf, fandt Sundhedsstyrelsen, at indholdstoffet var afprøvet forud for tvangsbehandlingen. Med baggrund i den konkrete situation, hvor patienten led af vrangforestillinger og var blevet tiltagende aktiv, fandt Sundhedsstyrelsen, at der var grundlag for at indgive et beroligende middel, om nødvendigt ved tvang. Også Sundhedsvæsenets Patientklagenævnet fandt, at der havde været et lovligt grundlag for at gennemføre tvangsbehandlingen.