Gelex

Medicingivning.

GældendeVersion 1994-06-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/15112@1994-06-21/da

Indhold
  1. Indledning

En sygehusafdeling indberettede en sygeplejerske for i to tilfælde at have givet forkert medicin til patienter. I det første tilfælde drejede det sig om behandling af en 88-årig kvinde, der var indlagt for en perforation af tolvfingertarmen, hvorfor hun fik smertebehandling igennem et epiduralkateter. I forløbet skulle en sygeplejerske blande medicinen til infusionspumpen og blandede 10 ml morfin i koncentrationen 20 mg/ml med 40 ml Marcain, hvilket svarede til en koncentration af morfin, der var godt ti gange den sædvanlige. Den sædvanlige i afdelingen anvendte morfin til det pågældende formål var 0,4 mg/ml. Patienten fik i løbet af dagen symptomer på morfinoverdosering, men først efter 16 timer blev det opdaget, at der var opsat forkert morfinblanding. Patientklagenævnet fandt, at sygeplejersken ved sin behandling af patienten havde udvist grovere skødesløshed, jf. sygeplejerskelovens § 10. Forholdet var strafferetligt forældet, hvorfor Patientklagenævnet beklagede, at sygeplejersken havde indgivet en overdosis morfin og indskærpede, at sygeplejersken udviste større omhu og samvittighedsfuldhed i sit fremtidige virke, jf. sygeplejerskelovens § 5. Patientklagenævnet beklagede tillige over for afdelingens sygeplejeledelse, at hændelsen ikke blev indberettet umiddelbart efter, at den fandt sted.

Versioner

  1. 1994-06-21