Ikke til rådighed, da kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til bistandslovens § 48.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/3030@1994-02-24/da
Indhold
Medlemmet modtog erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i henhold til bistandslovens § 48 til pasning af sin datter, der led af cystisk fibrose. Der blev ydet erstatning for 10 timer ugentlig.
Medlemmet var fuldtidsforsikret og arbejdede 27 timer ugentligt som teknisk assistent. Hun blev afskediget den 31. december 1992 og ledigmeldte sig den 7. februar 1993.
Arbejdsløshedskassen gav afslag på dagpenge med den begrundelse, at medlemmet ikke stod fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, idet hun ikke kunne bestride et fuldtidsjob, da hendes barn krævede særskilt behandling og pleje, for hvilke hun modtog erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
Medlemmet anførte, at hjælpen skulle dække ekstra arbejde såsom inhalation og pepmaske 2 gange om dagen, rengøring af inhalationsmasker, afhentning af medicin på apoteket, tillavet specialkost, ekstra vask, kontrol på Rigshospitalet m.m.
Barnet var begyndt i skole og var i skolefritidsordning efter skoletid.
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen meddelte, at medlemmet ikke kunne anses for at kunne tage arbejde 37 timer ugentlig, så længe hun modtog hjælp i henhold til bistandslovens § 48.
Direktoratet lagde vægt på, at medlemmet var fuldtidsforsikret og før ledigmeldelsen arbejdede 27 timer ugentligt samtidigt med, at hun modtog kompensation for 10 timers tabt arbejdsfortjeneste i henhold til bistandslovens § 48.
Direktoratet lagde endvidere vægt på, at medlemmet fortsat efter ledigmeldelsen modtog ydelser efter bistandslovens § 48, og at forløbet således tilkendegav, at medlemmet ikke ønskede at overtage arbejde på mere end 27 timer om ugen.
Medlemmet anførte i klagen til ankenævnet, at hun på arbejdsformidlingen havde meddelt, at hun var interesseret i fuldtidsjob. Hun havde i 1993 været vikar i sit gamle job flere gange hele dagen. Arbejdet med datterens sygdom kunne lægges uden for arbejdstiden.
Direktoratet fandt ikke grundlag for at ændre afgørelsen. Direktoratet anså ikke medlemmet for berettiget til dagpenge som fuldtids- eller deltidsforsikret, så længe hun modtog ydelser for tabt arbejdsfortjeneste efter bistandslovens § 48, da medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang.
Ankenævnet lagde til grund, at medlemmet var fuldtidsforsikret, at hun fik erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for 10 timer ugentligt i henhold til bistandslovens § 48, og at hun alene ønskede supplerende dagpenge.
Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet ikke kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang. Ankenævnet tiltrådte således direktoratets afgørelse.