Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/3130@1994-04-21/da

Indhold

1. Indledning

har i skrivelse af 1. marts 1993 på vegne af medlemsvirksomheden klaget over Direktoratet for Arbejdstilsynets afgørelse af 3. februar 1993 vedrørende påbud om arbejdsbeklædning og velfærdsforhold.

Klagens indhold

Det anføres blandt andet til støtte for klagen, at påbudet om arbejdsbeklædning ikke opfylder de almindelige krav til begrundelse i forvaltningsloven, og at påbudet derfor er ugyldigt.

har endvidere anført, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at det anvendte regntøj er sundhedsfarligt og sygdomsfremkaldende. Endvidere er der ikke fremlagt dokumentation for, at det regntøj direktoratet anbefaler, er i stand til at forhindre, at brugeren sveder, eller at afsondret sved er i stand til at fordampe gennem tøjet, uden at brugeren bliver fugtig.

Med hensyn til påbudet om velfærdsforhold anfører , at påbudet ikke opfylder forvaltningslovens krav til begrundelse, og at påbudet må betragtes som ugyldigt.

Sagsforløb

Arbejdsministeriet har sendt klagen til udtalelse i direktoratet. Det fremgår af udtalelsen, og af sagen i øvrigt, at Arbejdstilsynet kreds Vestsjællands amt den 3. og 4. november 1992 har besigtiget arbejdspladserne ved den nye motorvejsstrækning mellem Ringsted og Slagelse, hvor der blev foretaget gartnerarbejde på de anlagte skråninger. Der blev i den anledning afgivet 2 påbud.

Det første påbud angår arbejdsbeklædning. Det blev konstateret, at de ansatte har anvendt regntøj af den type som ved fysisk anstrengende arbejde forårsager, at kroppen og arbejdstøjet bliver vådt af sved. Kredsen har vurderet, at arbejde i det udleverede regntøj er uhygiejnisk og sundhedsskadeligt.

Påbudet er givet med henvisning til arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse, samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 24. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler og ændringsbekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1985.

Det andet påbud angår velfærdsforhold. Det blev påbudt virksomheden at indrette faciliteter til tørring af tøj samt håndvask med rindende koldt og varmt vand. Påbudet er afgivet med henvisning til arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1 og Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 14. oktober 1991 om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning.

har på vegne af den 14. december 1992 klaget til direktoratet over påbudene.

er af den opfattelse, at påbudene ikke opfylder forvaltningslovens krav om begrundelse, og at der er uklarhed om rækkevidden af afgørelsen.

Kredsen har i skrivelse af 15. januar 1993 oplyst til direktoratet, at det anvendte regntøj på regnvejrsdage bevirker, at det øvrige tøj under regntøjet gennemvædes af sved, og at kroppen derfor afkøles i det kolde vejr. Kredsen har vurderet, at det er sundhedsskadeligt og uhygiejnisk, at der anvendes regntøj af materialer, hvis anvendelse medfører, at den naturlige afgivelse af sved ikke kan fordampe, hvorefter der dannes kondensvand, og isoleringseffekten nedsættes væsentligt samtidig med, at kroppen afkøles. Kredsen har anbefalet regntøj af typen Gore-Tex.

Desuden har kredsen oplyst, at påbudet vedrørende velfærdsforhold er afgivet under de omstændigheder, at medarbejderne møder på virksomheden og transporteres til arbejdsstedet, hvor der forefindes en skurvogn med toilet med koldt vand i en dunk. Omklædning og vask bliver foretaget her. Kredsen har endvidere oplyst, at det ikke er muligt at tørre tøj, ligesom der ikke findes håndvask med koldt og varmt vand.

Direktoratet har i sin afgørelse af 3. februar 1993 fastholdt kredsens afgørelse. Direktoratet mener, at begrundelsen for påbudene er rimelige, og at angivelsen af hjemmel ikke skal tilsidesættes på grund af formelle unøjagtigheder, som ikke er af alvorligere karakter.

Direktoratet har kontaktet Beklædnings- og Tekstilinstituttet på Dansk Teknologisk Institut, som oplyser, at regntøj forarbejdet med en membran som ex. Gore-Tex er egnet til det oplyste arbejde.

Direktoratet har i sin udtalelse af 23. april 1993 til Arbejdsministeriet indstillet, at påbudet om arbejdsbeklædning fastholdes under henvisning til de fysiske anstrengelser, der er forbundet med arbejdet samt til det vejrlig, hvorunder arbejdet udføres.

Direktoratet indstiller endvidere, at en upræcis begrundelse i kredsens afgørelse ikke i alle tilfælde skal bevirke en tilsidesættelse af afgørelsen, og at hensynet til arbejdsmiljøet overstiger klart de få og ubetydelige mangler ved kredsens behandling af sagen.

Hvad angår påbudet om velfærdsforhold har direktoratet indstillet, at påbudet fastholdes, idet begrundelsen og angivelse af hjemmel ikke giver anledning til tilsidesættelse på grund af formelle unøjagtigheder, hvorfor afgørelse af 3. februar 1993 fastholdes.

Direktoratet mener, at hensynet til arbejdsmiljøet i denne sag klart overstiger de få og ubetydelige mangler ved kredsens behandling af sagen. En korrekt begrundelse af sagen ville have ført til et lignende resultat.

Arbejdsmiljørådets indstilling

Klagen har i henhold til arbejdsmiljøloven § 66, stk. 1, nr. 4, været forelagt Arbejdsmiljørådet, der har udtalt, at Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger oplyser, at sagen har været udsat på grund af udvalgsarbejde, hvor parterne i fællesskab har søgt at finde en løsning af påbudet om særligt arbejdstøj, i dette tilfælde regntøj, som ikke giver svedgener. Det har ikke for dette udvalg været muligt at finde regntøj, som lever op til kravene.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger støtter klager og gør opmærksom på, at der ikke på det pågældende tidspunkt var hjemmel til at give påbud om regntøj, der ikke kan betragtes som særligt arbejdstøj.

Dansk Arbejdsgiverforening støtter klager og Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers bemærkninger vedrørende manglende hjemmel til påbud. Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at vejrlig ikke kan udløse krav om særligt arbejdstøj. Særlig beklædning er til særlige forhold. Dansk Arbejdsgiverforening er iøvrigt betænkelig ved, om denne helt konkrete sag kan få konsekvens for hele byggesektoren.

Landsorganisationen i Danmark støtter direktoratets indstilling, og finder, at der er hjemmel til påbudet blandt andet under henvisning til arbejdsmiljølovens formål om, at arbejdet skal foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling. Landsorganisationen i Danmark oplyser, at det nu er teknologisk muligt at fremskaffe arbejdstøj, som beskytter mod fugt, og hvor kondensen forsvinder.

Landsorganisationen i Danmark gør opmærksom på, at i bygge- og anlægsbranchen leverer bygherren særligt arbejdstøj ved regnvejr, nemlig regntøj.

Akademikernes Centralorganisation er i tvivl, om der var den nødvendige hjemmel til påbudet.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd støtter udfra en rimelighedsbetragtning og under henvisning til arbejdsmiljølovens intention direktoratets krav om regntøj.

De offentlige arbejdsgivere, Ledernes Hovedorganisation og formanden støtter klager under henvisning til manglende hjemmel.

Arbejdsministeriets afgørelse

Arbejdsministeriet skal for så vidt angår påbudet om velfærdsforhold meddele, at man, med hjemmel i § 37 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 693 af 14. oktober 1991 om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning, senere afløst af § 47 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om arbejdsmiljø, tiltræder direktoratets afgørelse af 3. februar 1993 således, at det skal være muligt at foretage håndvask med rindende koldt og varmt vand ligesom der med hjemmel i § 5, stk. 3, nr. 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 skal skabes mulighed for tørring af vådt tøj.

For så vidt angår direktoratets afgørelse vedrørende påbud om særligt regntøj giver Arbejdsministeriet klager medhold i, at der ikke ved påbudets afgivelse var den fornødne hjemmel. Arbejdsministeriet finder således ikke, at bekendtgørelsen om arbejdstøj med mere af 29. januar 1979, der var gældende på tidspunktet for påbudets afgivelse, giver tilstrækkelig grundlag for krav om særligt regntøj.

Arbejdsministeriets begrundelse

Arbejdsministeriet er enig med direktoratet i, at påbudet vedrørende velfærdsforhold kunne og burde have været tydeligere begrundet, men finder iøvrigt ikke, at dette forhold bevirker, at påbudet tilsidesættes.'

./. Sagens originale akter vedlægges.

P. M. V.

E. B.

Versioner

1. 1994-04-21