Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/4030@1994-12-07/da

Indhold

1. Indledning

Lisbeth og Bjarne Qwinten Den -7 DEC. 1994 Aarestrupvej 82 Journal nr. 1994-44/18 7470 Karup (Bedes anført i henvendelser om denne sag)

I skrivelse af 25. marts 1994 har De sammen med J. og S. Jakobsen, Aarestrupvej 82 og J. og J. Petersen, Aarestrupvej 90, Karup klaget over, at Karup kommune har meddelt dispensation fra bestemmelser i byggeloven således, at naboejendommen matr. nr. 11 al tilhørende Boligselskabet Viborg amt kan ombygges med en ekstra etage indeholdende 6 lejligheder på bygning blok C.

De har navnlig klaget over,

a) at lysforholdene på Deres ejendomme vil blive væsentlig forringet som følge af den skygge, som den forhøjede ejendom vil kaste på haverne.

b) at privatlivet vil blive forringet på grund af indblik fra den ombyggede ejendom,

c) at De med den forøgede bygningshøjde vil blive udsat for øgede gener fra et på taget værende ventilationsanlæg,

d) at Deres ejendomme vil blive udsat for en værdiforringelse, som følge af byggeriet på naboejendommen.

Under sagens behandling er statsamtet gået ud fra, at De repræsenterer klagerne.

Statsamtet har indhentet flere udtalelser fra Karup kommune, og De er blevet gjort bekendt med de oplysninger, som kommunen har sendt til statsamtet i anledning af klagen.

Den bygning, der ombygges, er opført i 1970 og er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 9 af september 1976.

Bygherren ansøgte den 13. september 1993 om dispensation fra BR82, (bygningsreglementet af 1982) afsnit 3.1.3, stk. 1 b (det skrå højdegrænseplan). Ansøgningen blev motiveret med, at indretningen af lejligheder i tagetagen kun var mulig med en taghældning på 45 grader, medens bestemmelserne om det skrå højdegrænseplan kun gav mulighed for en taghældning på 38 grader. I ansøgningen oplystes det, at det vandrette højdegrænseplan er i overensstemmelse med BR82, afsnit 3.1.1, stk. 1.

Efter en foretagen nabohøring den 26. januar 1994, meddelte Karup kommune den 25. marts 1994 bygherren den ansøgte dispensation. Forinden havde De og Deres medklagere i skrivelse af 30. januar 1994 protesteret mod byggeplanerne.

Den 1. juli 1994 gav Karup kommune byggetilladelse til indretning af 6 lejligheder i tagetagen på blok C med angivelse af, at der er meddelt dispensation fra bestemmelsen i BR82, afsnit 3.1.3, stk. 1 b om det skrå højdegrænseplan, og fra afsnit 4.3.3, stk. 2 om vindue til det fri i forbindelse med lukning af altanerne.

I skrivelse af 9. juni 1994 til statsamtet har kommunen oplyst, at den ved sin stillingtagen til meddelelse af dispensation fra bestemmelsen om det skrå højdegrænseplan har lagt vægt på, at dispensationen kun vedrører de øverste ca. 2,50 m af den nye tagkonstruktion på ialt 7 m's højde. Endvidere har kommunen lagt vægt på, at det kun er en mindre del af grundene, Aarestrupvej 82, 88 og 90, der bliver berørt af den givne dispensation.

Om en bebyggelses højde i forhold til naboskel og sti hedder det i BR82 afsnit 3.1.3, stk. 1.b.

»Uden for ældre byområder med overvejende sluttet bebyggelse må ingen del af en bebyggelse have en højde, der overstiger:

a. for eenfamiliehuse ................................... og sti.

b. for anden benyggelse: 3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti.«

Efter de foreliggende oplysninger fra Karup kommune er afstanden fra bygningen, blok C, til skel 10,68 m. Afstanden fra skel - målt på terræn - til en lodret linie fra det nye tags højeste punkt er efter tegningen ca. 16,50 m, hvilket medfører, at højden af bygningen ved denne lodrette linie efter ovennævnte bestemmelse højst må være ca. 11,25 m. Karup kommune har oplyst, at højden af blok C er 14,00 m på indgangssiden mod Aarestrupvej 82, 88 og 90. Dette indebærer en overskridelse af det skrå højdegrænseplan med ca. 2,75 m. De har anført, at overskridelsen er større, og de henviser herved til en opmåling på tegningen.

Statsamtet finder, at afgørelsen af om byrådet har haft hjemmel til at meddele den nævnte dispensation, bør afvente byrådets afgørelse af, hvorledes byggeriet kan lovliggøres, jfr. nedenfor.

Den i kommunens byggetilladelse af 1. juli 1994 meddelte dispensation fra bestemmelsen i BR82 afsnit 4.3.3, stk. 2 om vindue til det fri fra beboelsesrum og køkkener i forbindelse med lukningen af altanerne er - så vidt ses - ikke omfattet af Deres klage.

Højden på en bygning er - foruden af det skrå højdegrænseplan - også begrænset af bestemmelsen i byggelovens § 6 C, stk. 1, 1. pkt., hvori det hedder:

»En bebyggelse må ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivne terræn.«

Efter § 6 C, stk. 4 finder bestemmelsen ikke anvendelse i tilfælde, hvor »der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.«

I henhold til byggelovens § 16, stk. 3, kan der i bygningsreglementet fastsættes bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele byggetilladelse, før der er meddelt nødvendig tilladelse efter anden lovgivning. Sådanne bestemmelser er fastsat i tillæg 4 til BR82, afsnit 1.3, hvori det hedder: »Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: .... kommuneplanloven, .... miljøbeskyttelsesloven, ..«

Da kommuneplanloven er ophævet, og dens bestemmelser om partielle byplanvedtægter er overført til lov om planlægning (seneste lovbekendtgørelse før byggetilladelsen er lbkg. nr. 383 af 14. juni 1993), påhvilede det kommunen, forinden byggetilladelse blev givet, at træffe afgørelse om ombygningens forhold til byplanvedtægten jfr. planlægningslovens § 68. I følge § 58 stk. 1, nr. 3, jfr. § 59 i lov om planlægning kan enhver med en retlig interesse i sagens udfald påklage en afgørelse til naturklagenævnet, dog kun om retlige spørgsmål.

I byplanvedtægten for området hedder det i § 5 om bebyggelsens omfang og placering:

»I delområde III må udnyttelsesgraden ikke overstige 0,40 og bebyggelsen må højst opføres med 3 etager«. Herudover indeholder byplanvedtægten ikke bestemmelser om bygningernes højde.

De har anført, at bygningen, blok C, efter ombygningen vil indeholde 4 etager, idet De mener, at kælderen skal medregnes i etageantallet. Karup kommune anfører, at kælderen ikke skal medregnes i etageantallet, idet afstanden fra terræn til underkant loft er 1,20 m. Kommunen henviser til en erklæring fra landinspektør Dall-hansen, Silkeborg, hvorefter kælderloftet er beliggende 1,14 m over terræn.

Efter byggelovens § 6 C må ingen del af en bygning være hævet mere end 8,5 m over det omgivne terræn. Da der ikke er fastsat en maksimumhøjde i byplanvedtægten, gælder byggelovens bestemmelser herom. Kommunen har oplyst, at bygningen efter ombygningen er 14 m høj, medens De anfører, at den er endnu højere nemlig 14,70 m. Om dette forhold har kommunen i skrivelse af 10. november 1994 anført følgende:

»Karup kommune må herefter konstatere, at denne bestemmelse fejlagtigt ikke har været undersøgt i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen til byggeriet.

I den partielle vedtægt nr. 9 står der i § 5, stk. 2, at bebyggelsen må højst opføres med 3 etager. Der står imidlertidig intet i vedtægten om højden på bygningerne. Det er derfor bestemmelsen i Bygningsreglement »82 kap. 3.1.1, stk. 1, der er gældende for byggeriet.

I kommuneplanen står der i for delområde 1.B.8, som omfatter matr. 10 al Karup By, Karup, at bebyggelsen ikke opføres i mere end 3 etager med høj udnyttelig tagkonstruktion.

Den eksisterende bebyggelse i 3 etager plus kælder, var inden opsætning af den nye tagetage 10 m høj i indgangssiden på blok B.

Karup kommune skulle i foråret have ladet udarbejde en lokalplan for området, der var tilpasset det projekt, der er udarbejdet af boligselskabet og som byrådet var enig i kunne udføres.

Kommunen vil snarest søge byggeriet lovliggjort ved at udarbejde en lokalplan. Denne forventes, efter forudgående borgermåde i januar, forelagt på teknisk udvalgs møde i februar 1995 og endeligt godkendt i byrådet senest i juni 1995.«

Karup kommune har således erkendt, at den ikke inden den gav byggetilladelsen havde taget stilling til, om der kunne meddeles dispensation fra byggeloven § 6 C, jfr. BR82 afsnit 3.1.1, stk. 1. Kommunen har i konsekvens heraf ej heller foretaget naboorientering herom, således som kommunen har været forpligtet til i henhold til byggeloven § 22, stk. 2.

Da spørgsmålet om byggeriets forhold til bestemmelsen om byggeriets højde i byggelovens § 6 C (det vandrette højdegrænseplan) og til anden lovgivning - den partielle byplanvedtægt og eventuel anden lovgivning - ikke er behandlet inden der blev givet byggetilladelse, finder statsamtet, at Karup kommune har meddelt byggetilladelse til det omhandlede byggeri i strid med de nævnte bestemmelser, og byggetilladelsen er således ikke lovlig.

Statsamtet har som klagemyndighed i henhold til byggeloven ud over at tage stilling til, om byggetilladelsen er ulovlig, tillige til opgave at tage stilling til, hvorvidt byggetilladelsen også er ugyldig. Det er ikke enhver retlig mangel ved en meddelt tilladelse, der medfører, at en ulovlig tilladelse også er ugyldig. Ved bedømmelsen heraf skal hensynet til den, der har modtaget tilladelsen, vejes op mod bl.a. retshåndhævelsesprincipper og den konkrete grovhed af ulovligheden.

Hensynet til den, der har modtaget tilladelsen, virker med øget styrke, når en tilladelse er udnyttet.

På den anden side finder statsamtet, at der bør tillægges følgende omstændigheder en betydelig vægt: Ved ikke at behandle spørgsmålet om byggeriets forhold til anden lovgivning - den partielle byplanvedtægt - har kommunen afskåret Dem og andre naboer til byggeriet fra at få mulighed for at få efterprøvet, om Deres retlige interesse i henhold til planlægningslovgivningen har været af en sådan karakter, at De også var berettiget til at klage over afgørelser vedrørende ombygningens forhold til den partielle byplanvedtægt.

Ved ikke at behandle spørgsmålet om bygningens højde i forhold til bestemmelsen i byggelovens § 6 C om byggeri med en større højde end 8,5 m har kommunen afskåret Dem fra den naboorientering, der er foreskrevet i byggelovens § 22, stk. 2.

Uanset at De allerede den 30. januar 1994 protesterede mod den planlagte opførelse af en ny etage på blok C blandt andet med henvisning til, at boligblokken efter Deres opfattelse ville blive dobbelt så høj som tidligere, behandlede kommunen ikke spørgsmålet om bygningens højde efter byggelovens § 6 C. For statsamtet har det i denne forbindelse været uden betydning, at bygherren ved indgivelse af ansøgning om dispensation fra bestemmelserne om det skrå højdegrænseplan havde oplyst, at det vandrette højdegrænseplan er i overensstemmelse med BR82 afsnit 3.1.1, stk. 1, idet kommunen har en selvstændig pligt til at undersøge dette spørgsmål. Kommunen havde iøvrigt en særlig tilskyndelse hertil, idet den var opmærksom på, at byggeriet ville overskride bestemmelserne om det skrå højdegrænseplan.

Under hensyn hertil finder statsamtet, at tilsidesættelsen af reglerne i det foreliggende tilfælde er af en sådan karakter, at den meddelte byggetilladelse er ugyldig.

Statsamtet har gjort Karup byråd opmærksom på, at kommunen har pligt til at få forholdene lovliggjort, jfr. byggelovens § 16 A, stk. 3. Valget mellem om dette skal søges gennemført ved retlig eller fysisk lovliggørelse, tilkommer byrådet.

Foranlediget af Deres klage over støjgener fra ventilationsanlægget bemærkes, at det ikke er oplyst, hvorvidt kommunen har behandlet dette spørgsmål inden der blev meddelt byggetilladelse.

Statsamtet kan ikke tage stilling til spørgsmålet om eventuel værdiforringelse af Deres ejendom. Dette spørgsmål henhører under domstolene.

Statsamtets afgørelse kan ikke påglages til anden administrativ myndighed.

Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens § 25 anlægges mindst 6 måneder fra modtagelsen af dette brev.

Karup byråd har modtaget kopi af denne skrivelse.

Med venlig hilsen

???????????????

Versioner

1. 1994-12-07