Livsforsikring, beregningsgrundlag (* 1)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/60366@1994-01-13/da
Indhold
En tværgående pensionskasse anmeldte til tilsynet en ændring af beregningsgrundlaget, der ville medføre, at pensionstilsagnene nedsættes en måned før indførelse eller forhøjelse af arbejdsmarkedsbidrag. Tilsynet meddelte kassen, at man fandt dette i modstrid med det ækvivalensprincip, der i øvrigt ligger til grund for pensionskassens beregning af pensionstilsagn. Det var tilsynets opfattelse, at en sådan forringelse af medlemmernes pensionstilsagn ud over, hvad indførelse af arbejdsmarkedsbidrag alene medfører, som udgangspunkt kræver hvert enkelt medlems udtrykkelige samtykke; tilsynet ville dog kunne acceptere, at beslutningen træffes af pensionskassens generalforsamling med tiltrædelse af parterne i den bag pensionsaftalen liggende overenskomst. Pensionskassen besluttede herefter, at den ikke ville gennemføre ændringen af beregningsgrundlaget.