Ankestyrelsens principafgørelse O-49-94 om leddegigt - vidtgående handicap - PC - hjælpemiddel - tekstbehandlingsanlæg - nødvendige arbejdsredskaber - gymnasieskole
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1994/9330@1994-05-15/da
Indhold
Ankestyrelsens principafgørelse O-49-94 om leddegigt - vidtgående handicap - PC - hjælpemiddel - tekstbehandlingsanlæg - nødvendige arbejdsredskaber - gymnasieskole
Resume: En ansøgning om tekstbehandlingsanlæg (pc'er) til brug ved lektieforberedelse og opgavebesvarelse udenfor skoletiden for ung pige med leddegigt, der gik på kostgymnasium, skulle bedømmes efter sociallovgivningen, da det ansøgte ikke kunne bevilges efter gymnasieskoleloven. Ansøgerens handicap fandtes ikke at være så svært, at hun opfyldte bistandslovens betingelser, for at der kunne ydes hjælp til det ansøgte. Det blev lagt til grund, at hun havde adgang til pc'ere i kostafdelingen, og at hun i et vist omfang havde adgang til at anvende pc'ere, som skolen havde stillet til rådighed for eleverne uden for den normale skoletid.
Kassation: Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi Kassationsdato: 08-06-2009 Love: Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 6 og § 58, stk. 1 Vejledninger: Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) - pkt. 48 Note: *) Note: Afløser SM O-26-94, idet der var anført et ukorrekt lovgrundlag. Sagsfremstilling: En 17-årig pige havde i forbindelse med optagelse på kostgymnasium søgt om hjælp til et tekstbehandlingsanlæg til brug ved skolearbejdet, da hun led af ungdomsleddegigt. Ankenævnet tiltrådte kommunens afslag på det ansøgte med den be grundelse, at et tekstbehandlingsanlæg måtte betragtes som et hjælpemiddel ved uddannelsen, og at ansvaret derfor påhvilede gymnasiet, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 176 af 6 februar 1990. Det var om ansøgerens gigtlidelse oplyst, at den i det væsentligste var i ro, men at det ikke kunne udelukkes, at den senere ville komme i udbrud. Der var på kostafdelingen 2 pc'ere, der kunne benyttes af eleverne, og gymnasiet havde til brug i visse situationer stillet pc'ere til rådighed for eleverne uden for skoletid. Ankestyrelsen rettede under sagens behandling henvendelse til Under visningsministeriet, der oplyste, at hjælpemidler ifølge § 9, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 176, af 6. februar 1990, efter praksis alene omfatter hjælpemidler på uddannelsesstedet. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om udgiften til et tekstbehandlingsanlæg skulle afholdes af gymnasieskolen eller af socialforvaltningen, og om ansøgeren opfyldte betingelserne i sociallovgivningen for at få hjælp, såfremt tilfældet hørte under bistandsloven. Afgørelse: Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det ikke påhvilede gymnasieskolen at yde den ønskede hjælp, hvorfor en eventuel hjælp skulle støttes på bestemmelserne i bistandsloven. Imidlertid fandt Ankestyrelsen ikke, at ansøgeren opfyldte bistandslovens betingelser for hjælp efter loven, hvorfor hun ikke var berettiget til det ansøgte. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på oplysningen om ansøgerens hel bredstilstand sammenholdt med oplysninger om hendes mulighed for at benytte tekstbehandlingsanlæg i gymnasiets kostafdeling og på gymnasiet. Med denne begrundelse tiltrådte Ankestyrelsen nævnets afgørelse.