Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/10057@1995-06-26/da

Indhold

1. Indledning

År 1995, 26 juni afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Laubst, Terndrup Pedersen, Ansgar Sørensen)

følgende

KENDELSE i sagen j.nr. P 13/93: Klage fra Deutsche Asphalt GmbH, Tyskland, v/Patentbureau Hofman-Bang & Boutard A/S over Patentdirektoratets afgørelse af 13. maj 1993 af patent ansøgning nr. 3294 1986 efter indsigelse fra Tarco Vej A/S, Årup, v/Patentbureau Chas. Hude.

Den 22. august 1988 fremlagdes under nr. 153712B en den 11. juli 1986 indleveret ansøgning om patent på fremgangsmåde og anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt.

De fremlagte krav lød således:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler, kendetegnet ved, at en andel (MA) gammel asfalt og en andel (MN) ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver sin tromle, der er udformet på hver sin måde, idet andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F), og at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes direkte ind i tørretromlen (2) og i denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CO-andele.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet tilførselsmekanisme.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det mindste delvis kappestrøm.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA) gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca. 180-35053C.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, d.v.s. i en reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfalt- blandingen (MG) end ny asfalt.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen (3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F) i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i en til denne sluttet yderligere blander (4).

11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, kendetegnet ved, at det indbefatter to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt, at tromlen (1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en medstrøm arbejdende blandetromle, medens tromlen (2) til behandling af andelen (MN) ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3), og at blandetromlen (1) og tørretromlen (2) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10), der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27).

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er udformet som strømningskanaler.

13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er udformet som dyser (28).

14. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).

15. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til brænderens (13) flammeretning kan ændres.

16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at alle strømningskanaler er koblet til hinanden.

17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle strømningskanaler er styret synkront.

18. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.

19. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blanderen (3) er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.

20. Anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.

21. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale (F).«

Den 22. november 1988 nedlagde Tarco Vej A/S, Årup v/patentbureauet Chas. Hude indsigelse mod udstedelse af patent under henvisning til, at opfindelsen mangler nyhed.

Indsiger anførte bl.a.:

»....Indsigelsen fremsættes med den begrundelse, at opfindelsen mangler nyhed når henses til, hvad der kendes fra åbenlys anvendelse af opfindelsen siden 1981 på adressen: Ridderstien 38, Fjeldsted, 5560 Årup, idet et her opstillet anlæg er fuldstændigt synligt fra landevejen Odense-Middelfart (G1. hovedvej A1).

Erklæring fra konstruktionsingeniør Henning Kallestrup vedrørende den åbenlyse anvendelse vil blive indsendt i løbet af kort tid....«

I indsigelsesbegrundelse af 9. februar 1989 anførte indsigeren følgende:

»Indsigelsen er nedlagt med den begrundelse, at opfindelsen mangler nyhed, når henses til hvad der kendes fra åbenlys anvendelse af opfindelsen siden foråret 1982. Fremgangsmåden og anlægget ifølge opfindelsen har nemlig ifølge erklæring fra konstruktionsingeniør Henning Kallestrup, Egernvænget 5, 5800 Nyborg, siden nævnte tidspunkt været tilgængeligt for en ubegrænset kreds af personer på adressen Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans By. I indsigelsen af 22. november 1988 er det ved en beklagelig fejl angivet, at den åbenlyse anvendelse har fundet sted siden 1981 på en adresse i Årup.

Ansøgningens krav 1 har følgende ordlyd:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et asfaltblandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler, kendetegnet ved, at en andel (MA) gammel asfalt og en andel (MN) ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver i sin tromle, der er udformet på hver sin måde, idet andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler tilføres mindst en til tromlernes sluttet blander (3), i hvilken materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F), og at spildgassen fra blandetromle (1) ledes direkte ind i tørretromlen (2) i denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CH-andele«.

Af erklæringens side 3, stk. 3 fremgår, at denne fremgangsmåde er kendt, og jeg henviser især til positionerne 4, 5, 6, 9, 11, 13 og 14 på de til erklæringen vedføjede fotos. Den virkning, som ifølge fremlæggelsesskriftets side 1 opnås ved opfindelsen, er også opnået ved den kendte metode, jvf. erklæringens side 2, linie 19-35. Det skal dog for ordens skyld bemærkes, at den i erklæringen side 3, linie 10 angivne »blander« (foto nr. 2, pos. 9) er indirekte sluttet til tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4) og blandetromlen (foto nr. 1, pos. 6). Denne afvigelse i forhold til opfindelsen er imidlertid ganske uvæsentlig, idet det væsentlige er, at man udnytter den såkaldte spildgas, d.v.s. den i blandetromlen dannede CO ved at overføre sidstnævnte til tørretromlen, hvor den (idet den løber i modstrøm til materialet i denne tromle) omdannes til CO2. Altså lige som ved opfindelsen.

Krav 2 har følgende ordlyd:

»2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en tromleende- væg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet tilførelsesmekanisme.«

Dette er kendt fra erklæringens side 3, stk. 4.

Krav 3 har følgende ordlyd:

»3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.«

Dette er helt nærliggende for en fagmand, når denne ønsker at kunne indstille brænderflammen efter varmebehovet.

Krav 4 lyder således:

»4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det mindste delvis kappestrøm.«

Dette træk er kendt fra erklæringens side 4, stk. 1.

Krav 5 har følgende ordlyd:

»5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA) gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca. 180-35053C«.

Disse træk er nærliggende for fagmanden, hvis denne ønsker en sikker miljøvenlig og varmeøkonomisk opvarmning af de pågældende materialer.

Krav 6 lyder således:

»6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, d.v.s. i en regule- ringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.«

Dette er helt nærliggende for fagmanden.

Krav 7 har følgende ordlyd:

»7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny asfalt.«

Også dette synes helt nærliggende.

Krav 8 lyder således:

»8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.«

Dette er en selvfølge for fagmanden, når den gamle asfalt ikke forringes.

Krav 9 har følgende ordlyd:

»9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen (3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F) i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.«

Dette er kendt fra erklæringens side 4, stk. 2.

Krav 10 lyder således:

»10.Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at asfaltblan dingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i en til denne sluttet yderligere blander (4).«

Dette træk er helt selvfølgeligt for fagmanden, når denne ønsker en mere intensiv forbindelse af materialeandelene, end den i den første blander opnåelige.

Krav 11 har følgende ordlyd:

»11.Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10. kendetegnet ved, at den indbefatter to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholds- vis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN ny asfalt, at tromlen (1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en i medstrøm arbejdende blandetromle, mens tromlen (2) til behandlingen af andelen (MN) ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i forbindelse med en efterfølgende blander (3), og at blandetromlen (1) og tørretromlen (2) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning (109), der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som en tilførelseskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27).«

Dette er kendt fra erklæringens side 1, linie 6 fra neden til side 2, linie 3 fra neden.

Krav 12 lyder således:

»12.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er udformet som strømningskanaler.«

Dette er nærliggende for fagmanden, når man ønsker en ensartet styring af spildgasstrømmen.

Krav 13 lyder således:

»13.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er udformet som dyser (28).«

Også dette er helt nærliggende for fagmanden, når man ønsker en ensartet styret spildgasstrøm.

Krav 14 har følgende ordlyd:

»14.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskana lerne er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).«

Dette fremgår af erklæringens side 2, næstsidste linie til side 3, linie 3.

Krav 15 har følgende ordlyd:

»15.Anlægget ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskana lerne er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til brænderens (13) flammeretning kan ændres.«

Dette er helt nærliggende for fagmanden, når denne ønsker at spildgasstrømmen skal holdes i den optimale afstand fra brænderflammen.

Krav 16 lyder således:

»16.Anlægget ifølge krav 15, kendetegnet ved, at alle strømningskanaler er koblet til hinanden.«

Dette er nærliggende for fagmanden.

Krav 17 har følgende ordlyd:

»17.Anlægget ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle strømnings kanaler er styret synkront.«

Det angivne træk er helt nærliggende for fagmanden, når denne ønsker en differentieret regulerbar indføring af spildgassen, og dermed en optimal forbrænding af denne.

Krav 18 lyder således:

»18.Anlægget ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskana lerne er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.«

Dette er selvfølgeligt, når man ønsker en differentieret regulerbar indføring af spildgassen og dermed en optimal forbrænding af denne.

Krav 19 har følgende ordlyd:

»19.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blan deren (3) er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning roterede parallelle akser anbragte blande- og transportskovle.«

Dette krav er helt selvfølgeligt for fagmanden, hvis denne ønsker en særlig intensiv sammenblanding af asfaltblandingsmaterialets andele.

Krav 20 lyder således:

»20.Anlægget ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.«

Dette er helt selvfølgeligt for fagmanden, hvis denne ønsker at kunne indstille asfaltblandingsmaterialets temperatur eksakt på den ønskede sluttemperatur.

Krav 21 lyder således:

»21.Anlægget ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale (F).«

Dette er kendt fra erklæringens side 3, stk. 2 samt side 3, linie 21-27.

Da opfindelsen mangler den for patentering nødvendige nyhed henstiller jeg, at ansøgningen afslås i sin helhed.'

Med skrivelsen fremsendtes følgende erklæring, dateret 7. februar 1989:

»Undertegnede konstruktionsingeniør Henning Kallestrup, Egernvænget 5, 5800 Nyborg, erklærer herved til brug for Patentdirektoratet på tro og love, at Tarco Vej A/S, hvis hovedkontor er beliggende Ridderstien 38, Fjelsted, 5560 Årup, siden foråret 1982 åbenlyst har anvendt en fremgangsmåde og et anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler. Anlægget har siden det nævnte tidspunkt være opstillet på adressen: Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans By og været uafskærmet således, at enhver trediemand, som går ind på grunden, let kunne gøre sig bekendt med dets konstruktion. Anlægget har et grundareal på ca. 50 x 50 (m2) og en højde på ca. 20 m. Anlægget befinder sig ca. 200 m fra landevejen Viborg-Århus (A26). Anlægget har været i drift uafbrudt siden det nævnte tidspunkt.

Det åbenlyst anvendte anlæg ser ud som på de til nærværende erklæring, som bilag A-D vedhæftede farvefotos, hvor foto nr. 1 og 3 viser anlægget set fra øst i henholdsvis stor og lille afstand, foto nr. 2 anlægget fra vest forholdsvis nær på, og foto nr. 4 anlægget set fra nordvest relativt tæt på.

Foruden de nævnte farvefotos er der vedføjet et sæt Xerox-kopier (bilag E-H) af disse, hvorpå henvisningslinier med positionstal i henhold til den vedhæftede stykliste (bilag I) er indføjet.

Af foto nr. 1, 2 og 3 ses, at anlægget omfatter to parallelt arbejdende tromler (foto nr. 1 og 3 pos. 6 og foto nr. 2, pos. 4) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholdsvis en andel gammel asfalt og en andel ny asfalt, hvor tromlen til behandling af andelen gammel asfalt er en i medstrøm arbejdende blandetromle (foto nr. 1 og 3, pos. 6, hvor en brænder - foto nr. 3, pos. 17 - er anbragt i samme ende af blandetromlen, som det rør, hvorigennem den gamle asfalt ledes i tromlen, idet afgangsrøret - foto nr. 3, pos. 5a - for spildgassen (se nedenfor) befinder sig ved tromlens anden ende - foto nr. 3, pos. 6a), medens tromlen til behandling af andelen ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle (foto nr. 2, pos. 4 - hvor tørretromlens brænder - foto nr. 2, pos. 8 - og materialetilførselssted befinder sig i modsatte ender af tørretromlen). Begge tromlers materialeudløb er indirekte forbundet med en efterfølgende blander (foto nr. 2 og 3, pos. 9), og blandetromlen (foto nr. 1 og 3, pos. 6) og tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4) står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning (foto nr. 2, 3 og 4, pos. 5), der udgår fra blandetromlen (foto nr. 3, nærmere bestemt fra enden pos. 6a af blandetromlen pos. 6) og ender ved tørretromlens (foto nr. 2, pos. 4) ene, med en brænder forsynede endevæg (foto nr. 2, pos 8). Spildgasledningen løber over i en tilførselskanal (foto nr. 2, pos. 4), der står i forbindelse med tørretromlens (foto nr. 2, pos. 7) indre. Ved hjælp af dette anlæg opnås en miljøvenlig behandling af asfaltblandingsmaterialet under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt derved, at den over for ekstrem opvarmning følsomme andel gammel asfalt uafhængigt af andelen nyt asfaltmateriale i en særskilt tromle opvarmes til den i det mindste til at begynde med maksimalt tilladelige temperatur. Under denne opvarmning af den gamle asfalt frigøres der på grund af opvarmningsgassens forholdsvis lave temperatur carbonmonoxid, som dernæst efter overførslen i tørretromlen opvarmes yderligere sammen med den i sidstnævnte dannede gas og omdannes til carbondioxid, og først derefter slippes ud i det fri. I de to særskilte tromler kan temperaturerne indstilles nøjagtigt til bedst mulig behandling af de to forskellige asfaltandele. Desuden kan blandingsforholdet mellem asfaltandelene indstilles nøjagtigt, inden materialet overføres i den tilsluttede blander. Det må antages, at der opnås en fuldstændig forbrænding af ikke-udbrændt spildgas fra blandetromlen.

I anlægget er de strømningskanaler, hvorigennem spildgassen trænger ind i tørretromlen, placeret koncentrisk omkring brænderåbningen ved tromlens endevæg (foto nr. 2, pos. 7, der viser et ringrør, hvorfra spildgas trænger radialt indad gennem tromlens udløbshuller) ved tromlens endevæg.

Til den anvendte blander (foto nr. 2 og 3 pos. 9) er der tilsluttet to cirkulationsrør (foto nr. 1 og 3, pos. 10), som tilfører frisk bitumen via bitumevægt (foto nr. 3, pos. 15) og to transportsnegle (foto nr. 2, pos. 13), som tilfører fyldmateriale (filler).

Det ovenfor beskrevne anlæg udnytter en metode til tilvejebringelse af asfaltblandingsmateriale under anvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt ved anvendelse af flere af brændere opvarmede tromler (foto nr. 1 og 3, pos. 6 og foto nr. 2, pos. 4) ved hvilken en andel gammel asfalt og en andel ny asfalt holdes i bevægelse og opvarmes i hver sin tromle, idet andelen gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende blandetromle (se foto nr. 1 og 3, pos. 6), medens andelen ny asfalt opvarmes i en i modstrøm arbejdende tørretromle (foto nr. 2, pos. 4) og hvor materialeandelen fra disse tromler tilføres en til tromlerne indirekte sluttet blander (foto nr. 2 og 3, pos. 9) i hvilken materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk bitumen samt fyldmateriale (jvf. at der tilføres bitumen fra de på foto nr. 1, pos. 11 viste bitumenbeholdere samt en transportsnegl - se foto nr. 2, pos. 13 - der transporterer filleren fra en fillersilo - foto nr. 2, pos. 12 - via fillervægt - foto nr. 2 og 3, pos. 14 - op til blanderen), og hvor endvidere spildgassen fra blandetromlen ledes direkte ind i tørretromlen (se spildgasledningen på foto nr. 2 og 3, pos. 5) og i denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CO-andele (at der sker en forbrænding af de nævnte CHx- og CO-andele er en følge af det anvendte anlægs konstruktion).

Ved nævnte metode indføres spildgassen fra blandetromlen i tørretromlens indre i nærheden af en tromleendevæg med en brænder via en på denne endevæg udformet (nærmest ringformet) tilførselsmekanisme (foto nr. 2, pos. 7).

Ved metoden ledes spildgassen fra blandetromlen omkring brænderflammen i form af en i det mindste delvis kappesrøm, hvilket fremgår af den på foto nr. 2, pos. 7 viste ringformede tilførelseskanal for spildgas, hvilken tilførselskanal går hele vejen rundt om tørretromlen (foto nr. 2, pos. 4).

Ved metoden tilsættes asfaltblandingsmaterialet i blanderen, bitumen og filler i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold ved vejning (foto nr. 2 og 3, pos. 14 og 15).«

Ansøgeren imødegik ved skrivelse af 4. september 1989 indsigelsen og udtalte:

»Indsigeren påberåber sig åbenlys udøvelse såvel af den i fremlæggelsesskriftets krav 1 til 10 kendetegnende fremgangsmåde som af anlægget ifølge fremlæggelsskriftets krav 11 til 21. I den formelle indsigelsesskrivelse af 22. november 1988 hævder indsigeren, at den åbenlyse udøvelse har fundet sted siden 1981 ved et på adressen: Ridderstien 28, Fjelsted, 5560 Årup opstillet anlæg, der er fuldstændigt synligt fra landevejen Odense-Middelfart. Ifølge indsigelsesbegrundelsen af 9. februar og ifølge konstruktionsingeniør Henning Kallestrups vedlagte erklæring har den åbenlyse udøvelse derimod fundet sted ved et (andet ?) anlæg, der siden foråret 1982 hævdes at have været tilgængeligt for en ubegrænset kreds af personer på adressen Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans by. Ifølge første afsnit i ingeniør Henning Kallestrups erklæring befinder anlægget på adressen: Bøgedal 25, Kongensbro, Ans by sig i en afstand på ca. 200 m fra landevejen Viborg-Århus og har været uafskærmet således, at enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig bekendt med anlæggets konstruktion til trods for, at al uvedkommende færdsel på grunden er forbudt ved skiltning, jfr. vedlagte farvefotografi I.

Indsigeren har ikke forelagt nogen konstruktionstegning af sit anlæg, af hvilken det tydeligt ville kunne fremgå, hvorledes dette er indrettet og virker. Af de med indsigelsesbegrundelsen fremsendte sort-hvide fotokopier, eller ved, at anlægget ses fra nævnte landevej, kan der ikke udledes andet og mere, end at anlægget som ethvert andet anlæg af denne type består af et antal siloer, transportører og rørledninger. Betragteren fra det fjerne har ikke noget som helst indblik i anlæggets indre opbygning og virkemåde.

Da de med Direktoratets skrivelse af 23. februar 1989 modtagne fotokopier (sort-hvide »skyggebilleder«) af indsigerens anlæg ikke afslører ret meget om anlæggets indretning, har opfinderen Horst Bruggermann i april 1989 taget seks farvefotografier af indsigerens anlæg, hvilke vedlægges in triplo, blandt disse ovennævnte foto I, der som nævnt viser, at adgang til grunden som omtalt er forbudt. Disse fotografier er opklæbet to og to, og det ene sæt er parvis forsynet med et transparent dækblad med henvisningsbetegnelser i rødt og grønt. Farvefotografierne er nummereret fra I til VI.

Sammenligner man de fra indsigeren med Direktoratets skrivelse af 30. august 1989 modtagne farvefotografier med opfinderens vedlagte, ser det ud til, at indsigerens anlæg i mellemtiden er blevet ændret, idet blandt andet spildgasledningen (pos. 5) fra tørretromlen (pos.4) med brænderen (pos. 8) på indsigernes bilag F synes at mangle på opfinderens farvefoto II, der er en forstørrelse af farvefotoet I. På det transparente dækark på disse to billeder I og II har ansøgeren med rødt indtegnet de her manglende spildgasledninger, der er synlige på indsigerens farvefotografi 2 (bilag B). Det er påfaldende, at den direkte rørledning Z, der er synlig på indsigerens nævnte billede, tilsyneladende ikke findes på det vedlagte farvefoto II. De nævnte ændringer fremgår tillige af vedlagte farvefotografier III og IV. Det formodes, at tilførselsledningen Z har været kombineret med spildgasledningen 5, og at spildgassen efter ønske har kunnet tilføres enten den på indsigerens bilag F med 5 markerede tørretromle eller skorsten S eller begge disse samtidigt. Heraf kan det sluttes, at indsigerens anlæg ikke svarer til anvisningen i fremlæggelsesskriftets krav 1 gående ud på, at spildgassen fra blandetromlen ledes direkte ind tørretromlen.

Det synes endvidere at fremgå af opfinderens farvefoto IV, at spildgassen fra den øverst på anlægget anbragte blandetromle (pos. 6) ikke gennem en spildgasledning føres direkte ind i tørretromlen (pos. 4) på indsigerens bilag F, som krævet i linie 15 og 16 i fremlæggelsesskriftets krav 1, men ad en omvej gennem en siloformet beholder (pos. V) på opfinderens farvefotografier V og VI). Denne silobeholder kunne eventuelt tjene som forudskiller, jfr. desangående også indsigerens oprindelige bilag H og seneste bilag D.

Et væsentligt træk ved det i patentskriftets krav 11 kendetegnede anlæg er to parallelt arbejdende tromler til opvarmning og samtidig bevægelse af henholdsvis andelen gammel asfalt og andelen ny asfalt, og af hvilke den førstnævnte er en i medstrøm arbejdende blandetromle, medens den anden er en i modstrøm arbejdende tørretromle. Dette afgørende træk ved ansøgerens anlæg hævdes i ingeniør Kallestrups erklæring ganske vist at være kendt fra indsigerens anlæg, men kan ingenlunde udledes af indsigerens bilag eller konstateres af en person, der betragter indsigerens anlæg fra landevejen Viborg-Århus, d.v.s. i en afstand på ca. 200 m. Blandt andet muligheden for omtalte konstatering skulle være opfyldt, såfremt indsigerens påstand om åbenlys udøvelse skulle kunne accepteres.

Det fremgår heller ikke af indsigelsen, at indsigerens anlæg er solgt til tredjemand, hvilket efter vor formening i det foreliggende tilfælde måtte være en forudsætning for, at indsigeren kan påberåbe sig åbenlys udøvelse.

Vi skal ikke gå nærmere ind på selve indsigelsesbegrundelsen ved indsigerens fuldmægtig, da denne »begrundelse« jo ikke vedrører den påståede åbenlyse udøvelse, men hovedsageligt består af en ordret citering af alle fremlæggelsesskriftets patentkrav fulgt af stereotype, udokumenterede erklæringer om, at det i de enkelte krav angivne enten skulle være kendt eller nærliggende, hvilket jo er irrelevant med henblik på, at indsigelsen baseres på åbenlyse udøvelse.

Uanset, om en detaljeret, grundig undersøgelse af indsigerens anlæg måtte vise, at dette er lig med ansøgerens anlæg som kendetegnet i fremlæggelsesskriftets krav 11-21 og er anvendt til udøvelse af fremgangsmåden ifølge fremlæggelsesskriftets krav 1 til 10, eller ej, foreligger der ikke åbenlys udøvelse i patentlovens forstand, fordi det ikke har været muligt for enhver at skaffe sig de til opfindelsens udøvelse nødvendige oplysninger.

Vi anmoder derfor om, at indsigelsen afvises.'

Hertil replicerede indsiger i skrivelse af 18. september 1990 som følger:

»....I ansøgerens svar side 1 nederst konstaterer ansøgeren, at »enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig bekendt med anlæggets konstruktion til trods for, at al uvedkommende færdsel på grunden er forbudt ved skiltning.« Hertil skal blot siges, at skiltet, som står ca. 50 m fra anlægget, hverken gør fra eller til hvad angår nyhedsskadeligheden, fordi anlæggets dimensioner er så store, som tilfældet er (grundareal 50 X 50 (m2), højde ca. 20 m). Enhver fagmand på det foreliggende tekniske område vil, når han nærmer sig anlægget, allerede på lang afstand blive klar over anlæggets opbygning. Ansøgerne repræsenteret ved H. Horst Bruggemann leverer selv beviset herfor, blandt andet ved at have optaget de i ansøgerens svar af 4. september 1989 indføjede farvefotos.

Ansøgerens bemærkninger side 2, fjerde afsnit, og side 3, første afsnit, er korrekte, idet der siden indsigelsestidspunktet er blevet foretaget visse ændringer i anlægget. Spildgasledningen var oprindeligt tilsluttet skorstenen, men var samtidigt tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen. Overskydende spildgas kunne så ledes ind i skorstenen, men der var

altid en del af spildgassen som passerede tørretromlen.

Ansøgerens bemærkning side 3, andet afsnit, om at der synes at eksistere »en silobeholder (pos. V) på opfinderens farvefotografier... der kunne ... tjene som forudskiller« vidner også om, at Hr. Bruggemann har foretaget en korrekt iagttagelse. Det er rigtigt, at der i spildgasledningen er indbygget en forudskiller (cyklon), som tjener til udskillelse af urenheder. Om der findes en cyklon i spildgasledningen eller ej er imidlertid uvæsentligt for nærværende sag, som jo drejer sig om i tørretromlen at drage nytte af den varme, der findes i den fra blandetromlen afgående spildgas.

Ansøgeren anfører side 4, andet afsnit, at en forudsætning for åbenlys anvendelse efter hans formening må være, at anlægget har været solgt til tredjemand. Dette er imidlertid ikke nødvendigt, sammenlign lysskilt-dommen fra 1939, U.f.R 39, side 814 (H), hvor blot den omstændighed, at opfindelsen (et lysskilt) - inden stridspatentets ansøgningsdag (prioritetsdag) - havde været bragt så åbenlyst i anvendelse uden for et bageri, at en sagkyndig derved kunne udøve opfindelsen, blev anset for et nyhedshinder.

Ansøgerens bemærkning side 4, tredje afsnit, skal jeg ikke kommentere nærmere. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Direktoratets sagsbehandler forstår indsigelsesbegrundelsen.

Til ansøgerens bemærkning side 4, fjerde afsnit, hvor det bestrides, at der er tale om åbenlys udøvelse i patentlovens forstand, fordi det ikke har været mulig for enhver at skaffe sig de til opfindelsens udøvelse nødvendige oplysninger, vil jeg sige: dette er en påstand, som der ikke er noget hold i. Det forholder sig lige modsat, - og Hr. Horst Bruggemann har medvirket til at levere beviset, jf. det ovenfor anførte....'

Med skrivelse af 16. oktober 1990 fremsendte indsiger en erklæring, dateret den 10. oktober 1990.

Erklæringen lød som følger:

»Undertegnede smedemester Poul Mathiesen, Hygindvej 15, 5592 Ejby, erklærer herved på tro og love og til brug for Patentdirektoratet eller anden offentlig myndighed, at jeg på lokaliteten Bøgedal 25, Kongensbro, 8643 Ans By i perioden medio marts - medio maj 1982 for det daværende Tjærekompagniet deltog i opførelsen af et »anlæg til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt«.

Anlæggets beliggenhed på lokaliteten fremgår af vedføjede tegning nr. 61-3-025 af 16. dec. 1981 (bilag 1). Anlægget kan særlig tydelig iagttages fra Bøgedal på et sted svarende til øverste venstre hjørne af tegningens »navneskilt« samt fra et sted nogenlunde midt på den unavngivne vej, der forløber mellem Århus-Viborgvejen og Bøgedal (den unavngivne vej forløber vandret lige oven over teksten »RELATIVT KOTESYSTEM«). Bøgedal er en offentlig vej, og den unavngivne vej er en såkaldt privat fællesvej, hvortil der er offentlig adgang. Ved de på tegning 61-3-025 indføjede røde pile er der påklæbet fotos, som viser, hvad en beskuer kan se, når vedkommende ser ind mod anlægget fra steder og i retninger svarende til pilene. Mange, mange personer har siden forår 1982 og inden 13. november 1984 haft mulighed for at se anlæggets opbygning, deriblandt mange forbipasserende, dvs. en helt ubestemt kreds af personer.

Det anlæg, jeg i foråret 1982 deltog i opførelsen af, er vist på vedføjede tegning nr. 61-3-016 (bilag 3), hvor figuren øverst til venstre viser anlægget set forfra, figuren nederst til venstre viser anlægget set fra oven og figuren øverst til højre viser anlægget set fra siden. På den vedføjede tegning (bilag 2), som svarer til den nederst til venstre i bilag 3 viste figur, har jeg indføjet en del henvisningsbogstaver for at lette forståelsen af anlæggets opbygning. Anlægget havde som vist to parallelt arbejdende tromler A og B til opvarmning og samtidig bevægelse af hhv. en andel gammel asfalt og en andel ny asfalt. Tromlen A til behandling af andelen gammel asfalt er en i medstrøm arbejdende blandetromle, medens tromlen B til behandling af andelen ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle. Begge tromlers materialeudløb står i forbindelse med en efterfølgende blander C. Blandetromlen og tørretromlen står i forbindelse med hinanden via en spildgasledning D, der udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens ene, med brænder E forsynede endevæg F. Spildgasledningen D løber over i en tilførselskanal G, der står i forbindelse med tørretromlens B indre. -Mit arbejde gik især ud på at fremstille og montere de sektioner af anlægget, som vedrører behandlingen af gammel asfalt, og til hjælp havde jeg seks svende og lærlinge.'

I skrivelse af 20. marts 1991 fremsendte ansøger svar på indsigers ovennævnte replik og udtalte:

»Vi skal for en ordens skyld først pege på en øjensynlig fejlskrivning i sidste afsnit på replikkens side 1, ifølge hvilket » ansøgeren konstaterer, at enhver tredjemand, som går ind på grunden, let har kunnet gøre sig bekendt med anlæggets konstruktion«. Denne urigtige påstand er selvfølgelig ikke ansøgerens, men derimod indsigerens, idet den er fremført i første afsnit på side 1 i den af indsigeren fremlagte erklæring af konstruktionsingeniør Henning Kallestrup dateret 7. februar 1989 og blot er citeret og kommenteret forneden på side 1 i vor imødegåelse af 4. sept. 1989. Konklusionen af vor argumentation er jo netop den, at indsigerens ovennævnte påstand, der er grundlaget for hele indsigelsen, er uholdbar.

Indsigerens i det følgende citerede påstand i første afsnit på replikkens side 2: »Enhver fagmand på det foreliggende tekniske område vil, når han nærmer sig anlægget, allerede på lang afstand blive klar over anlæggets opbygning. Ansøgeren repræsenteret ved Hr. Horst Bruggemann leverer selv beviset herfor, blandt andet ved

at have optaget de i ansøgerens svar af 4. sept. 1989 indføjede farvefotos«, er absurd. Enhver kan tage farvefotos af hvad som helst, hvilket i det foreliggende tilfælde selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at fotografen derved allerede på lang afstand bliver klar over det fotograferede anlægs opbygning, der til dels vil være usynlig udefra.

I andet afsnit på side 2 leverer indsigeren så at sige selv beviset for, at indsigerens anlæg ikke svarer til anlægget ifølge krav 11 til 21 i ansøgerens fremlæggelsesskrift nr. 153 712, idet indsigeren i nævnte afsnit selv indrømmer, at spildgasledningen i indsigerens anlæg oprindeligt var tilsluttet skorstenen, men samtidigt var tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen, og at overskydende spildgas så kunne ledes ind i skorstenen, men at der altid var en del af spildgassen som passerede tørretromlen. I modsætning hertil er det et væsentligt træk ved fremgangsmåden og anlægget ifølge ansøgningen, at ikke blot en del, men al spildgas fra den i medstrøm drevne tromle til oparbejdning af gammel asfalt skal tilføres den efter modstrømsprincippet arbejdende tromle til tørring af ny asfalt til sikring af en næsten fuldstændig udbrænding af de skadelige stoffer i spildgassen fra tromlen til oparbejdning af den gamle asfalt. Netop denne virkning kan efter indsigerens eget udsagn ikke sikres i indsigerens anlæg.

Redegørelsen i andet afsnit på side 2 i indsigerens replik dokumenterer blot, at spildgassen fra tromlen til oparbejdning af gammel asfalt kun tilføres den i modstrøm drevne tromle til tørring af ny asfalt, for derved at opnå en økonomisk udnyttelse af varmen i spildgassen.

I tredje afsnit på side 2 i replikken bekræfter indsigeren, at der i hans anlæg i spildgasledningen er indskudt en cyklon som forudskiller til udskillelse af urenheder. En sådan forudskiller indskudt mellem tromlen med gammel asfalt og tromlen til oparbejdning af det nye materiale ville være meningsløs ved fremgangsmåden og i anlægget ifølge foreliggende ansøgning. En udskiller eller et filter ville i anlægget ifølge ansøgningen med henblik på formålet med foreliggende opfindelse kun kunne være placeret i den fra tromlen til oparbejdning af ny asfalt udgående del af spildgasledningen med det formål at bortfiltrere eventuelt endnu i spildgassen værende faste forureninger fra spildgassen, inden denne slippes ud i det fri.

Indsigerens bemærkning til slut i tredje afsnit på replikkens side 2: »om der findes en cyklon i spildgasledningen eller ej er imidlertid uvæsentligt for nærværende sag, som jo drejer sig om i tørretromlen at drage nytte af den varme, der findes i den fra blandetromlen udgående spildgas.« viser tydeligt, at indsigeren ikke har sat sig tilstrækkeligt grundigt ind i formålet med foreliggende opfindelse og fremgangsmåden samt anlægget ifølge ansøgningen. I indsigerens anlæg skal blot varmen i spildgassen fra tromlen med gammel asfalt udnyttes økonomisk i den efter modstrømsprincippet drevne tromle til tørring af ny asfalt. Noget sådant er imidlertid ikke formålet med foreliggende opfindelse, hvor den mindre varme spildgas fra tromlen med gammel asfalt opvarmes yderligere i den med væsentlig højere temperatur arbejdende tromle med ny asfalt. Denne yderligere opvarmning af spildgassen har som nævnt udelukkende til formål at udbrænde de skadelige stoffer, hvilket kræver en meget høj temperatur.

Det fremgår ej heller af smedemester Poul Mathiesens erklæring, at indsigerens anlæg skulle være velegnet til udøvelse af foreliggende opfindelse. Smedemesterens redegørelse i erklæringens tredje afsnit er ret forvirrende. Ifølge denne redegørelse udgår spildgasledningen D fra blandetromlen A og ender ved tørretromlens ene, med brænder E forsynede endevæg F. Spildgasledningen D hævdes dog også at løbe over i en tilførselskanal G, der står i forbindelse med tørretromlens (B) indre. Denne redegørelse synes at tyde på, at smedemester Poul Mathiesen til trods for sin aktive medvirken ved opførelsen af indsigerens anlæg ikke helt har forstået dettes funktionsprincip og i realiteten således heller ikke kan bevidne, at dette anlæg svarer til anlægget ifølge foreliggende ansøgning.

Indsigerens anlæg ses således ikke at svare til ansøgerens. Men selv hvis dette var tilfældet, måtte afgørelsen, om fremgangsmåden og anlægget ifølge den foreliggende opfindelse er foregrebet ved åbenlys udøvelse i indsigerens anlæg, efter vor formening baseres på spørgsmålet: Ville gennemsnitsfagmanden alene ved at se indsigerens anlæg »på lang afstand« være i stand til at konstruere anlægget ifølge krav 11 til 21 og i et sådant anlæg at udøve fremgangsmåden ifølge krav 1 til 10 i ansøgerens fremlæggelsesskrift nr. 153 712? Svaret på dette spørgsmål kan efter vor formening kun være nej.

Vi mener derfor fortsat, at indsigelsen bør afvises som ubegrundet.'

Patentdirektoratet besluttede at tage indsigelsen til følge og afslog i skrivelse af 13. maj 1993 ansøgningen med følgende begrundelse:

»1. Indsigeren har tidligere fremført, at ansøgningen af nærmere angivne grunde ikke bør kunne imødekommes. Vi mener også, at disse grunde er til hinder for, at ansøgningen kan imødekommes, og vi har derfor afslået den under henvisning til patentlovens § 16. Den nærmere begrundelse følger nedenfor.

2. Vi må give indsiger medhold i, at den fremgangsmåde og det anlæg, der er omhandlet i kravene i den fremlagte ansøgning, i alt væsentlig kendes fra det anlæg, der er henvist til af indsiger, og som har eksisteret inden ansøgningens prioritetsdag, hvilket De heller ikke har bestridt.

Anlægget viser i henhold til det af indsiger fremsendte dokumentationsmateriale i alt væsentlig samme konstruktive opbygning som anlægget ifølge ansøgningen og udnytter også spildgas til at forbrænde spildgasser i tørretromlen.

Vi er enig med indsiger i, at det i den forbindelse er uden betydning, at blanderen i anlægget er tilsluttet tørretromlen og blandetromlen indirekte.

Selv om det anførte anlæg er ændret efter indsigelsestidspunktet, idet spildgasledningen oprindelig har været tilsluttet skorstenen, har den samtidig også været tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, således at en del af spildgassen altid har passeret tørretromlen.

Vi må derfor give indsiger ret i, at princippet ifølge den i ansøgningen beskrevne og karakteriserede opfindelse har været anvendt i anlægget.

At der i anlægget også findes en forudskiller til at udskille urenheder, hindrer heller ikke, at tørretromlen som i anlægget ifølge ansøgningen har udnyttet den varme, der findes i den spildgas, der afgår fra blandetromlen.

Udover kendte træk fra anlægget omhandler de fremlagte krav alene for fagmanden nærliggende foranstaltninger, som i sig selv ikke er patenterbare.

Ved at studere anlægget på nært hold vil fagmanden således have haft mulighed for at blive i stand til at udøve opfindelsen.

I henhold til indsigers dokumentation må det endvidere antages, at en større eller ubestemt kreds af personer har haft mulighed for at gøre sig bekendt med anlæggets indretning.

Ligeledes må det antages, at »vedkommende færdsel« har fundet sted, ligesom det også må antages, at udenforstående ikke har været hindret adgang til området.

Det er således ikke afgørende, om man »på lang afstand« har kunnet opdage opfindelsen, men om man ved en »tæt« betragtning har kunnet se opfindelsen.

Det er heller ikke nødvendigt for åbenlys udøvelse, at anlægget har været solgt til tredjemand.

Vi må således konkludere, at indsiger efter vor vurdering på tilstrækkelig måde har dokumenteret, at anlægget har været almindelig tilgængelig for en bredere kreds, før ansøgningens prioritetsdag, og at fagmanden ved at studere anlægget på nært hold har haft mulighed for at blive i stand til at udøve opfindelsen....'

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 13. juli 1993 indbragt for Patentankenævnet .

I ankebegrundelse af 27. september 1993 har klageren påstået direktoratets afgørelse omstødt og patent udstedt principielt på basis af følgende kravsæt:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt, hvor andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken materialeandelene viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F), kendetegnet ved, at al spildgassen fra blandetromlen (1) ledes direkte, og uden opdeling ved en forudskiller, ind i tørretromlen (2) og i denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CO-andele, og at spildgassen, der yderligere opvarmes i tørretromlen, sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA).

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet tilførselsmekanisme.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 2, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (19) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det mindste delvis kappestrøm.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA) gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca. 180-35053C.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, dvs. i en reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 6, kendetegnet ved, at der anvendes en betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny asfalt.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.

9. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen (3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F) i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.

10. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i en til denne sluttet yderligere blander (4).

11. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, med to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt, at tromlen (1) til behandling af andelen (MA) gammel asfalt er en i medstrøms arbejdende blandetromle, medens tromlen (2) til behandling af andelen (MN) ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materialeudløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3), kendetegnet ved, at blandetromlen (1) og tørretromlen (2) står i umiddelbar forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10) uden forudskiller, hvilken spildgasledning udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27).

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at åbningerne (26) er udformet som strømningskanaler.

13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er udformet som dyser (28).

14. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).

15. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til brænderens (13) flammeretning kan ændres.

16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at strømningskanaler er koblet til hinanden.

17. Anlæg ifølge krav 16, kendetegnet ved, at alle strømningskanaler er styret synkront.

18. Anlæg ifølge krav 17, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.

19. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at der til blanderen (3) er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.

20. Anlæg ifølge krav 19, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne er indrettet til at kunne opvarmes.

21. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale (F).«

Klageren har fremsat følgende subsidiære kravsæt:

»1. Fremgangsmåde til tilvejebringelse af et asfalt-blandingsmateriale (MG) under genanvendelse af opbrækket gammel asfalt og tilsætning af ny asfalt, hvor andelen (MA) gammel asfalt opvarmes i en i medstrøm arbejdende blandetromle (1), medens andelen (MN) ny asfalt opvarmes i en i modstrøm arbejdende tørretromle (2), at andelene fra disse tromler tilføres mindst en til tromlerne sluttet blander (3), i hvilken materialeandelen viderebehandles, og hvori der eventuelt tilsættes blandingsmaterialet frisk bitumen (B) samt fyldmateriale (F), kendetegnet ved, at al spildgassen fra blandetromlen (1) ledes direkte, og uden opdeling ved en forudskiller, ind i tørretromlen (2) og i denne opvarmes yderligere til forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHx- og CO-andele, og at spildgassen, der yderligere opvarmes i tørretromlen, sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA), og spildgassen fra blandetromlen (1) indføres i tørretromlens (2) indre (27) i nærheden af en tromleendevæg (23) med en brænder (13) via en på denne endevæg udformet tilførselsmekanisme, og ledes hen mod og direkte forbi flammen (32) fra tørretromlens (2) brænder (13) i afhængighed af flammens størrelse og form.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes omkring brænderflammen (32) i form af en i det mindste delvis kappestrøm.

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at andelen (MA) gammel asfalt i blandetromlen (1) fortrinsvis opvarmes til ca. 17053C, og at andelen (MN) ny asfalt i tørretromlen (2) fortrinsvis opvarmes til ca. 180-35053C.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at blandingsforholdet mellem andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt i asfaltblandingsmaterialet (MG) reguleres indstilleligt, dvs. i en reguleringskreds, der automatisk ændres i afhængighed af varierende parametre, f.eks. det nye materiales fugtighed.

5. Fremgangsmåde ifølge krav 4, kendetegnet ved, at der anvendes en betydelig større andel (MA) gammel asfalt i asfaltblandingen (MG) end ny asfalt.

6. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at den i et bestemt blandingsforhold af gammel asfalt-andelen (MA) og andelen (MN) ny asfalt sammensatte asfaltblanding (MG) opvarmes yderligere i den tilsluttede blander (3) og holdes på den ønskede sluttemperatur.

7. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at der i blanderen (3) tilsættes asfaltblandingsmaterialet (MG) bitumen (B) og fyldmateriale (F) i et indstilleligt regulerbart blandingsforhold.

8. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at asfaltblandingen (MG) efter passagen gennem blanderen (3) viderebearbejdes i en til denne sluttet yderligere blander (4).

9. Anlæg til udøvelse af fremgangsmåden ifølge et hvilket som helst af kravene 1-10, med to parallelt arbejdende tromler (1 og 2) til opvarmning og samtidig bevægelse af henholdsvis andelen (MA) gammel asfalt og andelen (MN) ny asfalt er en i modstrøm arbejdende tørretromle, at begge tromlers materiale udløb står i forbindelse med mindst en efterfølgende blander (3), kendetegnet ved, at blandetromlen (1) og tørretromlen (2) står i umiddelbar forbindelse med hinanden via en spildgasledning (10) uden forudskiller, hvilken spildgasledning udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene med en brænder (13) forsynede endevæg (23), hvor spildgasledningen er udformet som en tilførselskanal (24), der via åbninger (26) står i forbindelse med tørretromlens (2) indre (27), og hvor åbningerne (26) er udformet som strømningskanaler, hvilke strømningskanaler er udformet som dyser (28).

10. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er placeret koncentrisk omkring brænderåbningen (25).

11. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved at strømningskanalerne er indstillelige på en sådan måde, at deres stråleretning i forhold til brænderens (139 flammeretning kan ændres.

12. Anlæg ifølge krav 11, kendetegnet ved, at strømningskanaler er koblet til hinanden.

13. Anlæg ifølge krav 12, kendetegnet ved, at alle strømningskanaler er styret synkront.

14. Anlæg ifølge krav 13, kendetegnet ved, at strømningskanalerne er indstillelige i afhængighed af brænderflammens (32) størrelse.

15. Anlæg ifølge krav 9, kendetegnet ved, at der til blanderen (3) er sluttet en yderligere tilsvarende blander (4), og at blanderen eller begge blandere har et aflangt fladt blandetrug med på to i indbyrdes modsat retning roterede parallelle aksler anbragte blande- og transportskovle.

16. Anlæg ifølge krav 15, kendetegnet ved, at blanderen eller blanderne har organer til tilsætning af frisk bitumen (B) og fyldmateriale (F).«

I klagebegrundelsen udtaler klageren:

»Vi finder at Patentdirektoratets afslag baserer sig på konklusioner som er draget ud fra det materiale, der er blevet fremlagt som støtte for indsigelsen, men som efter vor opfattelse ikke indeholder tilstrækkelig belæg, såvel af formelle grunde som saglige grunde, for den trufne afgørelse, og ønsker derfor afgørelsen yderligere efterprøvet.

a) Således begrunder firmaet Tarco sin indsigelse udelukkende på edserklæringerne fra Henning Kallestrup og Poul Mathiesen, som i årene 1982 har medvirket til opførelsen af det kendte anlæg til oparbejdelse af blandingsasfalt, hvor Henning Kallestrup fremlægger fotos af anlægget, uden at det er sikkert, at disse fotos stammer fra året 1982 specielt fra et tidsrum før den 13. november 1984, som er prioritetsdatoen for den fore- liggende danske patentansøgning.

De af indsigeren fremlagte fotos specielt kopierne deraf er overhovedet ikke egnet, til entydigt at erkende, at det daværende anlæg faktisk virker efter fremgangsmåden ifølge patentansøgningen, idet redegørelserne ifølge de ovennævnte edserklæringer ikke kan ses ud fra fotoene henholdsvis kopierne.

Det undrer os derudover meget, at indsigerne ikke er i stand til, at fremlægge konstruktions- eller værkstedstegninger, efter hvilke anlægget til sin tid blev bygget. Kun sådanne tekniske tegninger er nemlig egnet til at bevise konstruktive træk, såvel som arbejdsprocesserne i et asfaltoparbejdningsanlæg.

b) Patentdirektoratets sagsbehandlers mening, at indsigeren på tilfredsstillende måde har dokumenteret, at fag-manden ved betragtning af dette anlæg tæt på havde muligheden for udøvelse af opfindelsen, er af denne grund truffet på et vilkårligt grundlag, idet det ikke er lykkedes indsigeren at eftervise at det kendte anlæg allerede den gang kunne gennemføre fremgangsmåden ifølge opfindelsen, uden nogen tvivl, og uden at det var muligt at gennemføre fremgangsmådeændringer.

I selve afslaget, har sagsbehandleren rigtigt nok også kun fastslået, at

»selv om det anførte anlæg er ændret efter indsigelsestidspunktet, idet spildgasledningen oprindeligt har været tilsluttet skorstenen, har den samtidigt også været tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, således at en del af spildgassen altid har passeret tørretromlen«.

Disse træk er dog ikke nok for gennemførelse af fremgangsmåden ifølge opfindelsen, idet nemlig den totale mængde af spildgasser fra blandetromlen efterforbrændes ifølge opfindelsen og dermed frigøres fra de miljøskadelige giftstoffer.

Faktisk var det på daværende tidspunkt, før opfindelsen ifølge den foreliggende ansøgning blev kendt, almindeligt anvendt at trække spildgasser fra en trommel til energibesparende opvarmning af en anden trommel, og dermed udnytte den for hånden værende varmeenergi. Alene den omstændighed, at spildgasserne fra blandetromlen efterfølgende føres til en forudskiller, viser entydigt, at spildgasserne fra blandingstromlen benyttes til en yderligere økonomisk udnyttelse af tørretromlen, der derved kan køres med en større varme og at de fraskilte giftige og miljøbelastende stoffer således ikke efterforbrændes, således som det fremgår af den foreliggende ansøgning.

Patentdirektoratets sagsbehandler trækker desværre heraf den forkerte slutning, at det opfinderiske princip ifølge den foreliggende ansøgning er kendt fra de kendte anlæg, dette er nemlig ikke tilfældet. Det må ubetinget accepteres, at alene den ydre opbygning, og alene denne ville en betragter af anlægget kunne udlede. Betragteren vil således ikke kunne slutte sig til den fremgangsmåden et sådant anlæg virker efter.

Således har Kallestrup og Mathiesen da heller ikke i deres edserklæringer explicit påstået, at det kendte anlæg eksakt har virket på samme måde som fremgangsmåden ifølge krav 1 i den foreliggende ansøgning.

Derudover fremgår det af indsigernes argumentation overfor Patentdirektoratet af den 18. september 1990 side 2, 2. afsnit at

»spildgasledningen var oprindeligt tilsluttet skorstenen, men var samtidig tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen. Overskydende spildgas kunne således ind i skorstenen, men der var altid en del af spildgasser som passerede tørretromlen«.

Dette udsagn beviser nemlig nøjagtig vores opfattelse, at det kendte anlæg netop ikke virker således at hele mængden af spildgas fra blandetromlen føres til tørretromlen, således som det er tilfældet i forbindelse med opfindelsen ifølge den foreliggende ansøgning, og da slet ikke med det formål at opnå en efterforbrænding af spildgassen. Alene den mulighed, at spildgassen fra blandetromlen kan ledes variabelt til skorstenen eller til tørretromlen, viser, at spildgassen alene udnyttes til afgivelse af den i spildgassen indeholdende varmeenergi, således at der ledes spildvarme ind i tørretromlen i afhængighed af den mængde af varme der er behov for. Udførelsesformen for spildgasledningen i det kendte anlæg, viser dermed ganske entydigt, at opfindelsens ide ikke var kendt på daværende tidspunkt.

På baggrund af ovenstående kan der konkluderes følgende:

1) Opfindelsen ifølge den foreliggende patentansøgning er ny, idet det før ansøgningens indleveringsdato ikke har været kendt at udføre en tvangsmæssig og lukket overførelse af den spildgas, der udgår fra blandetromlen til tørretromlen.

2) Opfindelsen ifølge den foreliggende patentansøgning har opfindelseshøjde, idet det ikke er nærliggende for en fagmand, ved brug af det kendte anlæg, at udøve opfindelsen, idet det kendte anlægs virkemåde har et helt andet sigte end det er tilfældet med den foreliggende opfindelse, nemlig at udnytte restvarmen i spildgassen, hvorimod det ifølge den foreliggende opfindelse er hensigten at opnå en total efterforbrænding af giftstofferne i spildgassen.

Selv om det er vores opfattelse, sådan som det fremgår af ovenstående, at indsiger ikke har bevisliggjort sine påstande vedrørende det kendte anlægs virkemåde, har vi dog udarbejdet et nyt principalt kravsæt, med et nyt selvstændigt fremgangsmådekrav (krav 1) og et nyt selvstændigt anlægskrav (krav 11), som er præciseret over for det kendte anlæg, og den påståede virkemåde for dette. Vi ønsker på denne baggrund principielt, at Ankenævnet, afviser Patentdirektoratets afgørelse og vedtager patentet med denne nye kravformulering.

Derudover er der vedlagt et subsidiært kravsæt, som yderligere er præciseret ved at krav 1 omfatter de træk der fremgår af de oprindelige krav 2 og 3 og krav 11 omfatter de træk der oprindeligt fremgår af krav 12 og 13, og det er subsidiært vores ønske, idet ansøger ikke ønsker at risikere at tabe enhver mulighed for at opnå en patentbeskyttelse, at sagen genoptages til behandling, på baggrund af dette nye kravsæt, som er væsentligt præciseret i forhold til den af indsigerne nævnte kendte teknik.'

Indsiger har i skrivelse af 30. november 1993 påstået Patentdirektoratets afgørelse af 13. maj 1993 stadfæstet og har bl.a. anført:

»... Side 1, stk. 2 og 3. Klageren finder, at min klients indsigelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Blandt andet henviser klageren til tvivl om, at de fotos der indgår i Henning Kallestrups erklæring virkelig stammer fra 1982, specielt et tidsrum før 13. november 1984 (nærværende ansøgnings prioritetsdag). Hertil skal siges, at de nævnte fotos ifølge hr. Kallestrup er før dette tidspunkt, og han understøtter dette synspunkt ved at henvise til et yderligere farvefoto af Bøgedal-anlægget, nemlig et luftfoto (det originale farvefoto er vedlagt: det bedes venligst returneret snarest mulig) optaget 22. juni 1983 (fotograf: Kastrup Luftfoto), altså før 13. november 1984. Datoen 22. juni 1983 fremgår af fotografens dato-label på fotoets bagside. Det nævnte luftfoto supplerer på udmærket måde de fotos, som indgår i Henning Kallestrups erklæring.

Side 1, linie 2 f.n. - side 3, linie 3. Klageren anfører endvidere, at erklæringens fotos ikke er egnet til entydigt at erkende, at det daværende anlæg (Bøgedal-anlægget) faktisk virker efter fremgangsmåden ifølge patentansøgningen, idet de i erklæringen angivne redegørelser ikke »kan ses« ud fra fotoene. Til dette vil jeg sige, at det er heller ikke afgørende, at alt umiddelbart kan aflæses af de nævnte fotos. Afgørende er, hvad de underskrivende personer fortæller, at disse personer er troværdige, at erklæringerne er afgivet på tro og love, og at de nævnte personer er beredt til under strafansvar at bekræfte rigtigheden af erklæringernes indhold ved personligt fremmøde i Patentankenævnet eller ved domstolene. Jeg kan oplyse, at de nævnte personer er beredt til at møde, såfremt Patentankenævnet skulle ønske det.

Side 2, stk. 2. Klageren har efterlyst konstruktions- eller værkstedstegninger af Bøgedal-anlægget, idet han mener, at kun sådanne tegninger er egnet til at bevise konstruktive træk såvel som arbejdsprocesserne i et asfaltoparbejdningsanlæg. Jeg er helt uenig heri. Det siger sig selv, at også andre bevismåder er egnede, f.eks. fotos eller beskrivelser, således som det er sket i nærværende sag. Indsigeren har imidlertid gennemgået sine arkiver på ny og har herved fundet vedlagte udaterede arbejdstegning (nr. 61-3-060) af Bøgedal-anlægget. Arbejdstegningen stammer fra 1982/83. På tegningen er dog kun blandetromlen (af mig markeret med A) synlig, nemlig midt for øverst. Tørretromlen er ikke synlig, men befinder sig neden for tegninges nederste begrænsning. Man ser spildgasledningen B, som afgår fra højre ende af blandetromlen A, og som indeholder en cyklon (forudskiller) C og en blæser D (cyklonen befinder sig yderst til højre på tegningen). Efter blæseren forløber spildgasledningen vandret og derefter lodret ned til den ikke-viste tørretromle. Arbejdstegningen og luftfotoet supplerer hinanden godt, idet man på luftfotoet tydeligt ser den til tørretromlen (der ligger vandret nederst i anlægget) lodret nedførte spildgasledning. Tørretromlen samt den nævnte nedførte del af spildgasledningen har jeg indtegnet på en kalke som er vedlagt sammen med luftfotoet. Om anlægget indeholder en cyklon (forudskiller) eller blæser eller ikke indeholder disse dele er uvæsentligt for så vidt angår spørgsmålet om afbrænding af CHx- og CO-gas. Cyklonen (forudskilleren) tjener kun til mekanisk opfangning af asfaltklatter, der måtte være blevet revet løs fra blandetromlen.

Side 2, stk. 3. Klageren mener, at Direktoratets afgørelse er truffet på et vilkårligt grundlag. Jeg er ganske uenig. En fagmand på det foreliggende område vil, når han beskuer Bøgedal-anlægget, ikke være i tvivl om, hvorledes dets elementer er føjet sammen og dermed heller ikke være i tvivl om, hvilken fremgangsmåde de arbejder sammen efter (dvs., den fremgangsmåde der går ud på at lede spildgas fra blandetromlen over i tørretromlen).

Side 3, stk. 1. Klageren anfører, at alene den omstændighed at spildgasserne fra blandetromlen efterfølgende føres til en forudskiller entydigt viser, at spildgasserne fra blandetromlen benyttes til en yderligere økonomisk udnyttelse af tørretromlen, der derved kan køres med større varme og ... at de fraskilte giftige og miljøbelastende stoffer således ikke efterforbrændes, således som det fremgår af den foreliggende ansøgning. Det, klageren her anfører, synes temmelig uklart. Det, der rent faktisk skete i Bøgedal-anlægget var - som lige nævnt -, at cyklonen (forudskilleren) brugtes til mekanisk at fraskille asfaltklatter, som fejlagtigt var blevet medrevet af spildgassen fra blandetromlen. Den egentlige spildgas, som indeholdt giftige og miljøbelastende komponenter, strømmede upåvirket gennem cyklonen og hen til tørretromlen. Noget af spildgassen måtte man undtagelesesvis lede ud gennem skorstenen, men det var ikke fordi, der ikke var plads til den i spildgasledningen, men fordi der midlertidigt var problemer med et posefilter, som var anbragt i en afgangsrørledning, der udgik fra tørretromlen. Havde sidstnævnte filter været i orden, kunne spildgasledningen mellem blandetromlen og tørretromlen have optaget den totale mængde spildgas.

Side 3, stk. 2. Jeg er uenig med klageren. Når en fagmand på det foreliggende område beskuer Bøgedal-anlægget, vil han kunne slutte sig til de for den anvendte fremgangsmåde væsentlige behandlingstrin og med speciel fremledning af spildgas fra blandetromlen til tørretromlen.

Side 4, stk. 1. Klageren nævner »at det kendte anlæg netop ikke virker således, at hele mængden af spildgas og blandetromlen føres til tørretromlen således som ifølge opfindelsen, og da slet ikke med det formål at opnå en efterforbrænding af spildgassen ... og således at der ledes spildgas ind i tørretromlen i afhængighed af den varme, der er brug for«. Hertil skal det siges - jf. det der lige ovenfor er oplyst - at det er rigtigt at det for Bøgedal-anlægget gælder, at det i 1983 ikke ledte hele spildgasmængden fra blandetromlen over i tørretromlen, men at en del - via by-passledning - blev ledt til skorstenen. Der var imidlertid ikke noget i vejen for, at man dengang kunne have ledt al spildgassen til tørretromlen. Når man ikke gjorde det, var det som nævnt fordi, men havde nogle dimensioneringsproblemer med et posefilter, der var anbragt lige efter tørretromlen. (Et filter der svarer til filteret 17 i anlægget ifølge opfindelsen, se fig. 1).

Side 4, stk. 3 og 4. Når klageren anfører, at »hvorimod det ifølge den foreliggende opfindelse er hensigten at opnå en total efterforbrænding med giftstoffer i spildgassen« må jeg sige, at det var også målet i Bøgedal-anlægget, og at alle rørledninger - og især spildgasledningen - var dimensioneret til at kunne føre al

spildgassen fra blandetromlen til tørretromlen, men kun midlertidigt kørte med nedsat spildgasflow gennem tørretromlen på grund af den manglende filterkapacitet ved det nævnte posefilter.

Side 4, sidste stykke, og side 5. Den omstændighed at klageren har indsendt to forslag til nye krav (et principalt kravsæt og et subsidiært kravsæt) kunne tyde på, at han ikke er ganske overbevist om bæredygtigheden af sine argumenter.

Mine bemærkninger til det principale kravsæt er følgende:

Krav 1:

I linie 18 er indføjet »den opdeling ved en forudskiller«. Denne angivelse burde ikke tillades, fordi den er negativ. Patentdirektoratet forbyder normalt patentkrav med »negative« træk: i bedste fald er det meget restriktivt over for sådanne træk.

I linie 22 - 24 hedder det »sammen med brændeflammen anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt til en temperatur over temperaturen over den gamle asfalt (MA)». Dette træk repræsenterer en utilladelig udvidelse af kravet. Trækket er en generalisering af krav 5 og har aldrig været nævnt i beskrivelse og krav. Klageren vil måske hævde, at det kan udledes af sammendraget til nærværende ansøgning. Her vil jeg sige, at der i dette ikke står noget om, at temperaturen af den nye asfalt skal være højere end temperaturen af den gamle asfalt: der står kun, at den ny asfalt skal »opvarmes til en højere temperatur«. Det kunne f.eks. være til en temperatur, der er højere end den temperatur, den nye asfalt havde i begyndelsen. Der står ikke entydigt, at den nye temperatur af den nye asfalt skal være højere end temperaturen af den gamle asfalt. - Krav 1 er således i strid med dels patentlovens § 13, som siger, at man ikke må søge patent på noget, som går ud over ansøgningen som indleveret, dels patentlovens § 19, stk. 2, som siger, at efter fremlæggelse må kravene ikke ændres, så at beskyttelsen udvides.

I øvrigt mener jeg, at krav 1 er foregrebet ved den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, således som også Direktoratet har givet udtryk for i sit afslag.

Krav 11:

I linie 11 er indføjet: »umiddelbar«.

I linie 12 - 13 er indføjet: »uden forudskiller«.

Det førstnævnte udtryk står ikke nogen steder i beskrivelse eller krav som indleveret. Det andet udtryk er negativt og derfor uheldigt. De to udtryk bør derfor ikke accepteres af Patentankenævnet. - I øvrigt mener jeg, at krav 11 er foregrebet ved den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, således som også Direktoratet giver udtryk for i sig afslag.

Mine bemærkninger til det subsidiære kravsæt er som følger:

Krav 1:

I linie 18 er indføjet: »uden opdeling ved en forudskiller«. Dette træk er negativt og burde derfor ikke tillades. Desuden fremgår det heller ikke af beskrivelsen som indleveret.

I linie 22 er indføjet: »anvendes til opvarmning af andelen (MN) af ny asfalt til en temperatur over temperaturen af den gamle asfalt (MA)». Dette brede træk har som ovenfor nævnt ikke været omtalt i ansøgningen som indleveret. Man kan også sige, at trækket er en utilladelig generalisering af krav 3. Trækket bør ikke accepteres. Klageren nævner, at de gamle krav 2 og 3 er blevet inkorporeret i kravet. Det gamle krav 2 er imidlertid helt kendt fra hr. Kallestrups erklæring side 3, stk. 4, og krav 2's indhold er helt nærliggende og i øvrigt et uvæsentligt træk. I øvrigt mener jeg, at kravet bør afslås med samme begrundelse som den i Direktoratets afslagsskrivelse angivne.

Krav 9:

I linie 7 er indføjet: »umiddelbar«.

I linie 8 - 10 er indføjet: »uden forudskiller«.

Førstnævnte udtryk står som tidligere nævnt ikke nogen steder i beskrivelse eller krav som indleveret. Det andet udtryk er negativt og derfor uheldigt. Patentankenævnet bør derfor ikke acceptere disse udtryk.

Klageren nævner, at de gamle krav 12 og 13 er blevet inkorporeret i det gamle krav 11. Når henses til den åbenlyse anvendelse af Bøgedal-anlægget, er indholdet af de gamle krav 12 og 13 imidlertid helt nærliggende for fagmanden, hvis denne ønsker at styre spildgasstrømmen. Krav 9 indeholder således heller ikke noget patenterbart. Patentankenævnet bør i øvrigt afslå kravet med samme begrundelse, som den Direktoratet gav i sin afslagsskrivelse....'

Klageren har den 21. februar 1994 afgivet følgende kommentarer hertil:

»Det er stadig vor opfattelse, at Patentdirektoratets afslag baserer sig på konklusioner som er draget ud fra det materiale, som er lagt som støtte for indsigelsen, men som efter vor opfattelse ikke indeholder tilstrækkelig belæg, såvel af formelle grunde som saglige grunde, for den trufne afgørelse, og vi ønsker derfor afgørelsen omstødt.

Indsigeren har yderligere ved sit brev af den 30. november 1993, bidraget med helt nyt modholdsmateriale, såsom luftfotografier og tegninger. Efter gennemgang af dette nye materiale, kan vi konkludere at vi stadig er af den opfattelse, at Patentdirektoratets afslag, er urimeligt, på baggrund af de af indsigeren fremdragne modhold.

Vi vil herefter disponere vores kommentarer således, at vi først argumenterer, for vores opfattelse af den foreliggende opfindelses nyhed og opfindelseshøjde, og senere i kommentarerne, specifikt vil kommentere vore nye kravsæt af den 27. september 1993.

Hvad angår den foreliggende opfindelses nyhed og opfindelseshøjde, er det vigtigt indledningsvis at understrege, at det stadig er vor opfattelse, at indsigerens modholdsmateriale såsom fotografier, luftfotografier og tegninger, ikke på nogen måde kan begrunde indsigerens påstand om åbenlys udøvelse. Ved sine fotografier og det nye luftfotografi af den 22. juni 1983, har indsigeren alene påvist, at indsigerens kendte anlæg har eksisteret, og har haft det på fotografierne viste udseende, med de forbehold, som indsigeren selv angiver. Indsigerens påstand, om at dette anlægs virkemåde, og indre konstruktion, entydigt skulle kunne udledes ud fra disse fotografier, er efter vor opfattelse helt forkert. Påstanden svarer efter vor opfattelse, til at det skulle være muligt, ved betragtning af en bils kølerhjelm, at konkludere hvilken motortype osv. der er placeret under kølerhjelmen.

I denne forbindelse, skal det anføres, at erklæringerne fra Henning Kallestrup og Smedemester Poul Mathiesen, ikke kan benyttes som dokumentation for åbenlys udøvelse af opfindelsen, men alene som bevisførelse for, at det kendte Bøgedal-anlæg, har haft en nærmere bestemt virkemåde og konstruktion. Erklæringerne dokumenterer således ikke, at anlæggets virkemåde eller konstruktion har været åbenlyst anvendt eller offentliggjort.

Selv om det herefter skulle lykkedes indsigeren, at dokumentere at Bøgedal-anlæggets konstruktion og virkemåde har været offentligt kendt ved åbenlys udøvelse, eller på anden måde, har dette dog mindre betydning, idet indsigeren selv accepterer den foreliggende opfindelses nyhed, både hvad angår opfindelsens fremgangsmåde, som anlægget ifølge opfindelsen. Således anfører indsigeren selv, i sit brev af den 18. september 1990 side 2 andet afsnit, at »spildgasledningen oprindeligt var tilsluttet skorstenen, men var samtidigt tilsluttet den i modstrøm arbejdende tørretromle, så at man afhængigt af behovet kunne justere spildgasmængden til tørretromlen, og at overskydende spildgas så kunne ledes ind i skorstenen, men at der altid var en del af spildgassen som passerede tørretromlen«. Dette bekræfter indsiger ved sit brev af den 30. november 1993, side 4 afsnit 2. Dermed kan indsigeren vel ikke bestride, at apparatet ifølge den foreliggende opfindelse, er nyt, idet spildgasledningen (10), ifølge den foreliggende opfindelse, udgår fra blandetromlen og ender ved tørretromlens (2) ene ende. Spildgasledningen er således ikke, sådan som det var tilfældet med Bøgedal-anlægget oprindeligt, tilsluttes skorstenen.

Dette ovennævnte træk ifølge den foreliggende opfindelse, er særdeles vigtigt, idet det netop er dette træk, der sikrer, at den totale mængde af spildgas fra blandetromlen, overføres til tørretromlen, således at det opnås en yderligere forbrænding af den totale mængde af spildgas.

I sit brev af den 30. november 1993, anfører indsigeren selv yderligere, at det daværende Bøgedal-anlæg, ikke har kunnet fungere efter den foreliggende opfindelses fremgangsmåde, idet »noget af spildgassen måtte man undtagelsesvis lede ud gennem skorstenen, men det var ikke fordi, der ikke var plads til den i spildgasledningen, men fordi der midlertidigt var problemer med et posefilter, som var anbragt i en afgangsrørledning, der udgik fra tørretromlen. Havde sidstnævnte filter været i orden, kunne spildgasledningen mellem blandetromlen og tørretromlen have optaget den totale mængde spildgas«. (Side 3 nederst). Dette gentages endvidere på side 4 afsnit 2 nederst.

Idet fremgangsmåden ifølge den foreliggende opfindelse, netop specificerer at spildgassen fra blandetromlen (1), ledes direkte ind i tørretromlen (2), kan vi ikke se hvorledes indsigerens argumentation om åbenlys udøvelse af opfindelsens fremgangsmåde i Bøgedal-anlægget, kan holde, idet indsiger jo selv erkender at det oprindelige Bøgedal-anlæg ikke kunne udøve fremgangsmåden. Selv om indsigeren anfører, at det oprindelige Bøgedal-anlæg, med konstruktive ændringer, kunne have fungeret efter opfindelsens fremgangsmåde, er det jo ikke i denne forbindelse et spørgsmål om, hvad der kunne have været gjort på daværende tidspunkt, men hvad der rent faktisk blev gjort.

Vi mener på denne baggrund, at Patentdirektoratets afslag, baserer sig på en alt for vidstrakt fortolkning af hvad der kan udledes af indsigerens modholdte materiale, og at der ikke er taget hensyn til at de væsentligste træk ifølge den foreliggende opfindelse, sådan som indsigeren selv anfører, er nye på ansøgningens indleveringstidspunkt, i overensstemmelse med ovenstående.

Udover det materiale, som Patentdirektoratet har haft til brug ved deres afgørelse, har indsigeren ved sit brev af den 30. november 1993, indleveret et luftfoto af Bøgedal-anlægget, dateret den 22. juni 1983, og en dateret værkstedstegning nr. 61-3-060, med tilhørende argumentationer. Hvad angår det nævnte luftfoto af den 22. juni 1983, ændrer dette ikke ved vores holdning til sagen, idet dette nye luftfoto netop viser at spildgasledningen fra blandetromlen ikke direkte blev ført ind i tørretromlen. Helt i overensstemmelse med indsigerens egne anførelser.

Hvad angår den nævnte værkstedstegning, kan denne ikke benyttes som modholdsmateriale imod den foreliggende ansøgning, idet denne er udateret. Indsigeren har heller ikke dokumenteret at værkstedstegningen har været offentliggjort, hvilket vel forudsætter tegningens relevans her. Derudover fremgår det ikke af denne, om den omtalte spildgasledning er tilsluttet til skorstenen henholdsvis til tørretromlen. Indsigerens redegørelse af den 30. november 1993 side 2 stk. 2, at »efter blæseren forløber spildgasledningen vandret og derefter lodret ned i den ikke viste tørretromle« er forkert. Det på værkstedstegningen viste omtalte »rør« vedrører således ikke spildgasledningen, men en elevator, sådan som det også angives i værkstedstegningen. Faktisk forløber spildgasledningen fra blandetromlen heller ikke lodret nedad, men videre vandret henover tørretromlen til den på luftfotoet viste skorsten.

Vi mener på baggrund af ovenstående, at have redegjort for den foreliggende opfindelse patenterbarhed, idet der ved den foreliggende ansøgning, er angivet en fremgangsmåde og et anlæg, som er nyt, sådan som indsigeren også selv indikerer, og hvor dette anlæg medfører væsentlige miljømæssige fordele, ved den yderligere forbrænding af de i spildgassen indeholdte CHX- og CO-andele på en effektive måde.

Hvad angår indsigerens kommentarer til vores principale og subsidiære kravsæt af den 27. september 1993, vil vi kort anføre følgende:

Principalt krav 1:

Indsigeren argumenterer at indføjelsen »uden opdeling ved en forudskiller«, ikke burde tillades, fordi den er negativ. Det der fra vores side menes med denne tilføjelse, er at spildgassen ikke opdeles til at strømme henholdsvis til skorstenen og til tørretromlen, sådan som det er kendt ved Bøgedal-anlægget. Hensigten hermed, er at tydeliggøre overfor indsiger, at spildgasstrømmen ledes direkte fra blandetromlen til tørretromlen uden at en del af spildgasstrømmen udskilles til skorstenen. Vi er opmærksomme på at ordet forudskiller her kan misforstås, hvorfor vi vil kunne acceptere en hvilken som helst anden formulering. Såfremt Patentankenævnet skulle ønske dette, vil vi også herfra acceptere en udeladelse af denne vending fra kravet.

Hvad angår indsigerens kommentar vedrørende den sidste del af det principale krav 1, hvor relative temperaturer for andelen (MN) af nyt asfaltmateriale varmes til en temperatur over temperaturen for den gamle asfalt (MA), er det vores opfattelse at dette fremgår af ansøgningen som helhed, ved sammenlæsning af specielt sammendraget og det nuværende krav 5 samt at der angives i ansøgningen »at spildgassen fra blandetromlen (1) ledes direkte ind i tørretromlen (2) og i denne opvarmes yderligere«. Vi er opmærksomme på at den foreslåede formulering ikke fremgår direkte af den oprindelige ansøgning, og vi er indstillet på herfra, en hvilken som helst anden formulering, såfremt Patentankenævnet skulle ønske dette, eller eventuelt helt at udelade dette træk af kravet.

Principal krav 11:

Vi er enige at ordet umiddelbar ikke fremgår direkte af den oprindelige ansøgnings tekst, men vil her tillade os at sætte lighedstegn mellem ordet »umiddelbar«, og det i krav 1 anførte ord »direkte«, hvorfor der ikke hermed er indført noget i denne forbindelse. Vedrørende indsigerens argumentation imod indføjelsen »uden forudskiller«, henviser vi til vores kommentarer ovenfor vedrørende krav 1.

Subsidiært kravsæt:

Her henvises til vores ovennævnte kommentarer vedrørende det principale kravsæt. Derudover finder vi det på sin plads, at afvise indsigerens spekulationer i sit brev af den 30. november 1993 side 4 nederst, om vores bevæggrunde for at indlevere et subsidiært kravsæt. Det skal i denne forbindelse anføres, at den foreliggende patentansøgning er meget vigtigt for ansøgeren, og at det jo er helt almindeligt anvendt at indlevere subsidiære kravsæt, som der muligvis kan udledes et patent af, såfremt Patentankenævnet, imod forventning, ikke mener at kunne godkende det principale kravsæt. Det virker helt urimeligt, at indsigeren specifikt søger at tillægge os specielle intentioner med det subsidiære kravsæt, på denne måde.

Der er med det subsidiære kravsæt, sigtet imod en præcisering af den foreliggende opfindelse, ved en ifølge ansøgerne meget hensigtsmæssig udførelsesform.

Idet vi således, har redegjort for den foreliggende opfindelses patenterbarhed, samt har indgivet et principalt og subsidiært kravsæt, som er præciseret overfor den af indsigeren påståede kendte teknik vedrørende Bøgedal-anlægget, er det vores opfattelse, at Patentankenævnet på denne baggrund afviser indsigerens argumentationer og påstand, samt omstøder Patentdirektoratets afslag på denne sag. Samt vedtager patentet med den nye kravformulering.

Såfremt Patentankenævnet dog ikke mener direkte at kunne godkende de nye kravs formulering, vil vi bede om at sagen genoptages til behandling, på baggrund af disse nye kravsæt, som er præciseret i forhold til den af indsigerne nævnte kendte teknik.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 20. april 1995.

For klageren (ansøgeren) mødte civilingeniør Henrik Brieghel sammen med Horst Bruggemann og Klaus F. Fehners.

For indsigeren mødte civilingeniør Tage Nørgaard sammen med konstruktionsingeniør Henning Kallestrup og Poul Mathiesen.

Civilingeniør Henrik Brieghel procederede sagen på klagerens vegne.

Civilingeniør Tage Nørgaard procederede sagen på indsigerens vegne.

Parterne henholdt sig i det væsentlige til de til Ankenævnet og Direktoratet fremsendte, skriftlige indlæg.

Klageren fremhævede, at det fotografiske materiale ikke på nogen måde kunne begrunde indsigerens påstand om åbenbar udøvelse. Ud fra dette mateiale kunne man ikke entydigt konstatere, at der var tale om den samme opfindelse. Der forelå ikke dokumentation for, at uvildige personer har haft kendskab til anlægget. Der har således ikke foreligget nogen nyhedsskadelig effekt, og der er tilstrækkelig opfindelseshøjde for ansøgerens anlæg, til at dette kan patenteres.

Klageren erklærede sig indforstået med, at sagen eventuelt sendes tilbage til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten på grundlag af de nye kravsæt.

Indsigeren påstod stadfæstelse af Direktoratets afgørelse i henhold til de i afgørelsen anførte grunde. Der henvistes til de fremlagte erklæringer af 7. februar 1989 og 10. oktober 1990, og det fremhævedes, at klagerens krav 1 og 11 ikke indeholdt nye træk eller adskilte sig væsentligt fra det kendte.

Ankenævnet skal udtale:

Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen findes indsigeren ikke at have ført dokumentation for, at anlægget har været almindelig tilgængelig for en bredere kreds, og en fagmand findes ikke ved på nært hold udefra at studere anlægget at have mulighed for at blive i stand til at udøve opfindelsen. Indsigelsen kan derfor ikke tages til følge, og sagen sendes tilbage til Direktoratet til fortsat behandling i realiteten, idet nævnet herved hverken har taget stilling til ansøgerens principale eller subsidiære krav.

Herefter bestemmes: Sagen tilbagesendes til Patentdirektoratet til fortsat behandling i realiteten. Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen T. Laubst P. Terndrup Pedersen Ansgar Sørensen

Versioner

1. 1995-06-26