Adoption - Helbred
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/11599@1995-10-27/da
Indhold
Samrådet afslog at godkende ansøgerne som adoptanter på grund af ansøgerens helbredsforhold.
Ansøgeren var på grund af hævelse af venstre testikel opereret med fjernelse af denne (orchiectomia). Samtidig vævsprøvetagning fra højre testikel viste ingen celleforandring.
Adoptionsnævnet konfererede sagen med overlægen på patologisk afdeling og med overlægen på onkologisk afdeling. Det fremgik, at der i den fjernede venstre testikel var fundet en velafgrænset svulst, ca. 10 x 12 mm, som ikke nåede kapslen. Histologisk drejede det sig om et seminom, der efter størrelse og afgrænsning var i stadium I. Der var derfor ikke grundlag for supplerende behandling. Prognosen skønnedes god, idet risiko for recidiv af svulstsygdom var særledes lille, formentlig af størrelsesordenen 1%. Dertil kom, at der ville være mulighed for behandling af et sådant recidiv.
På dette grundlag besluttede nævnet at sende sagen tilbage til samrådet til fortsat forundersøgelse og ny afgørelse i 1. instans, idet nævnet i den konkrete sag ikke fandt de helbredsmæssige forhold til hinder for adoption.