Kassation af seks partier helkonserveret rogn
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/13040@1995-12-13/da
Indhold
ANKENÆVNET FOR FISKERIVARER
Onsdag den 13. december 1995 afholdtes møde i Ankenævnet for Fiskerivarer til behandling af en af Sandvad & Co A/S den 23. november 1995 indgiven anke over en af Fiskerikontrollen i Frederikshavn den 13. november 1995 truffen afgørelse, hvorefter 6 partier helkonserveret rogn - ialt 90.634 dåser a 200 gram - er erklæret uegnet til menneskeføde og henvist til tilvirkning i destruktionsanstalt eller lignende, jf. § 3, stk. 2, litra a, jf. stk. 3, jf. § 2, stk. 6, i lbk. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer. AFGØRELSE
For så vidt angår partierne 1,5 og 6 fandt ankenævnet ikke, at de pågældende produkter var utjenelige til menneskeføde, jf. § 3, stk. 2, litra a, i lbk. nr. 649 af 4. august 1993 om kvalitetskontrol med fisk og fiskevarer.
Hvad angår partierne 2,3 og 4 fandt ankenævnet ej heller produkterne utjenelige til menneskeføde, men ankenævnet fandt dog, at de på nuværende tidspunkt ikke kan betragtes som værende i god og velbehandlet tilstand, jf. § 3, stk. 2, litra b, i nævnte lovbekendtgørelse. Disse partier kan imidlertid frigives senest den 1. august 1996, såfremt Fiskerikontrollen ved fornyet undesøgelse vurderer, at de på frigivelsestidspunktet kan betragtes som værende i god og velbehandlet tilstand. Sagsfremstilling m.v.
Ved et rutinemæssigt besøg på Sandvad & Co A/S den 6. november 1995 destruerede Fiskerikontrollen i Frederikshavn et parti sejrogn, grundet at denne var meget sur.
Da rognen skulle anvendes til en igangværende produktion af rogn i dåse, nærmere bestemt »HAVBO ROGN«, blev der udtaget prøver fra dagsproduktionen til senere bedømmelse. Bedømmelsen gav som resultat, at der var misfarvning, lakløsning, dårlig lugt og smag i stort set samtlige dåser.
Herefter har Fiskerikontrollen den 10. november 1995 udtaget prøver af samtlige partier af »HAVBO ROGN« tillige med et parti »FREDERIKSHAVNER ROGN«, der beskrives som følger:
1. »FREDERIKSHAVNER ROGN« produktionsdato 16.10.95, ialt 624 dåser, sur lugt og smag.
2. »HAVBO ROGN« produktionsdato 7.6.95, ialt 15.707 dåser, blød og vandig.
3. »HAVBO ROGN« produktionsdato 12.6.95, ialt 18.481 dåser, blød vandig og misfarvet.
4. »HAVBO ROGN« produktionsdato 13.6.95, ialt 16.301 dåser, blød og vandig.
5. »HAVBO ROGN« produktionsdato 27.6.95, ialt 22.322 dåser, blød, vandig og misfarvet.
6. »HAVBO ROGN« produktionsdato 28.6.95, ialt 17.199 dåser, blød, vandig og misfarvet.
7. »HAVBO ROGN« produktionsdato 10.11.95, ialt 28.000 dåser. Ved åbning af prøverne forekom udpræget lakløsning i størsteparten af dåserne.
Sandvad & Co A/S har over for Fiskerikontrollen oplyst, at lakløsningen i dåserne forekommer p.g.a., at leverandøren har haft problemer med metalpladerne. Der har forekommet olie/fedt på pladerne, hvilket er årsag til, at lakken løsnes ved autoklaveringen.
Sandvad & Co A/S har anket punkterne 1 til og med 6, idet man er enig i Fiskerikontrollens afgørelse af, at dåserne som anført unde punkt 7 er uegnet til menneskeføde p.g.a. lakfejlen.
Fiskerikontrollen i Frederikshavn havde udtaget repræsentative prøver til brug ved ankesagens behandling.
Fiskerikontrollen var repræsenteret ved fiskerikontrollør Poul Erik Kirkedal.
Sandvad & Co A/S var repræsenteret ved Gitte Nielsen.
Lyngby, den 13. december 1995
Morten Blom Andersen
Jette Nielsen
Jens H. Møller
Jørgen Sieverts
Susanne Folmer