Ekspropriation i forbindelse med motorvejsanlæg i Jylland. Et erstatningskrav om tab af råstofforekomster skal sammenholdes med, at ejendommen var blevet fuldt ud retableret som landbrugsejendom
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/17030@1995-11-29/da
Indhold
U D S K R I F T
AF
FORHANDLINGSPROTOKOLLEN
FOR
EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN
VEDRØRENDE MOTORVEJSANLÆG I JYLLAND
HOLSTED - VEJEN
(Protokoltilførsel den 29. november 1995)
46. hæfte
Onsdag den 29. november 1995 tilførte kommissarius protokollen nedenstående kendelse vedrørende det erstatningsspørgsmål, hvorom der ikke blev opnået forlig under forretningen den 20. september 1995.
Lb. nr. 154. Matr. nr. x, y by
Ejer: NN
Da der ikke har kunnet opnås forlig om mererstatning for råstofforekomster (sand/grus) på ejendommen, afsagdes sålydende
KENDELSE:
Ved ekspropriationsforretningen den 8. december 1993 afstod ejeren 190.614 (m2) og modtog som erstatning herfor og for samtlige ulemper, herunder for selv at etablere nyt vandingsanlæg, arealer på i alt ca. 242.456 (m2).
Dette erstatningsforslag, der blev sendt ejeren skriftligt den 13. december 1993, blev tiltrådt af ejeren, der på det tidspunkt intet kendte til råstofforekomsterne på ejendommen. I hvert tilfælde har han hverken givet oplysninger herom til jordfordelingsplanlæggeren eller til ekspropriationskommissionen. Først ved brev af 17. marts 1995 fra ejerens konsulenter i forbindelse med ekspropriationssagen er kommissionen anmodet om at genoptage erstatningssagen på grund af grusforekomster. I brevet anføres, at ejeren først nu er blevet bekendt med disse forekomster, og brevet er bilagt kopi af brev fra Ribe Amt af 13. marts 1995, hvoraf fremgår, at ejeren ville have kunnet forvente at få tilladelse til indvinding på de eksproprierede arealer.
Anmodningen om genoptagelse blev imødekommet i henhold til §21 i statsekspropriationsloven.
Gennemgang af det indgåede forlig om erstatning
Ved forliget blev 186.304 (m2) af det afståede areal sat til 1,80 kr. pr. (m2), og 3.500 (m2) som byggetomt samt 800 m2 vej blev sat til 0 kr. Arealerstatningen blev herefter inkl. skattekompensation på 3.070 kr. i alt 338.417 kr.
Af de tillagte arealer blev 189.908 m2 sat til 1,80 kr. pr. (m2), 51.526 (m2) til 1,40 kr. pr. (m2) og 1.022 (m2) vej til 0 kr. Købesummen blev herefter inkl. skattetilsvar på 3.900 kr. 417.870 kr.
Differencen 79.433 kr. blev udlignet af ulempeerstatningen, som omfattede tilskud til etablering af ny vandboring til erstatning for den boring, der fandtes på det eksproprierede areal (ca. 75.000 kr.) og godtgørelse for at tåle generne ved 1 el-mast på tillagte areal (ca. 5.000 kr.).
Ved erstatningsberegningen havde ekspropriationskommissionen lagt vægt på, at ejeren, hvis ejendom før ekspropriationsindgrebet var på knap 48 ha og blev udnyttet til kvægbrug, baseret på 52 køer, ikke alene fik et arealoverskud på godt 5 ha, men tillige fik en betydelig forbedring af arronderingen af sin ejendom derved, at arealerne blev trukket hjem og samlet omkring bygningerne.
Ved jordfordelingen, som blev gennemført i forbindelse med ekspropriationen fik anlægsmyndigheden et tab på ca. 212.000 kr., hidrørende fra ulempeerstatningen for ejendomsforringelse til de ejendomme, lb. nr. 152, 150 og 151, hvorfra den erstatnings- og tillægsjord, som ejeren fik ved ekspropriationens gennemførelse, direkte eller indirekte stammer. Det bemærkes i denne forbindelse, at modtageren af erstatnings- eller tillægsjord ikke pålignes sådan ulempeerstatning, som altså fuldt ud bæres af anlægsmyndigheden.
Vurdering af grusforekomsterne
Vejdirektoratet har beregnet følgende mængder i de eksproprierede arealer:
Matr. nr. x 213.000 m3.
Matrikelnumrene y og z 433.000 m3.
Mængderne er kontrolberegnet af ekspropriationskommissionens særligt sagkyndige, ingeniør Fredericia, der oplyser, at Vejdirektoratets beregning også blev lagt til grund af ejeren under den sagkyndiges besigtigelse den 15. juni 1995.
Mængdeberegningerne er foretaget ud fra følgende forudsætninger:
- Fremtidigt terræn skal efter retablering ligge mindst 1,5 m over grundvandspejlet, inkl. 30 cm muldpålægning.
- Afstand til naboskel skal ved udgravning være mindst 3,0 m.
- Afstand til levende hegn skal være mindst 5 m og til vejskel mindst 15 m.
- Skråningsanlæg skal være 1:7 ved retablering til landbrugsområde.
- Udgravning mod naboskel, hvor der tidligere er søgt om erstatning for grus, er regnet udført lodret.
I erklæring af 8. september 1995 udtaler ekspropriationskommissionens særligt sagkyndige:
»Der er tale om grusforekomster af god kvalitet, som i altovervejende grad vil kunne anvendes som bundsikringsgrus i henhold til kravene i DS 401. Muldlagstykkelsen er 0,30 m.
Der foreligger en forventet tilladelse til råstofudvinding på de berørte matrikelnumre, meddelt af Ribe Amt i brev af 13. marts 1995.
På baggrund af de foretagne observationer af grundvandspejlet vil der kunne påregnes følgende maksimale udgravningsdybder:
- Matrikel x: ca. 3,5 m
Matriklerne y og z: ca. 5,5 m
De samlede mængder af grusmaterialer er af en sådan størrelsesorden og kvalitet, at udvinding vil være hensigtsmæssig og rentabel.
Arealerne ligger i et område, hvortil der er gode vej- og adgangsforhold, men også i et område med andre større grusforekomster, hvorfor en øjeblikkelig udvinding ikke vil være sandsynlig. Ved en sædvanlig grusgravsdrift må det formodes, at udvindingen vil strække sig over ca. 10 år.
En fornuftig køber ville som entreprenør med kendskab til områdets afsætningsmuligheder, forekomstens beliggenhed, grusets kvalitet og lagtykkelse m.m. være villig til at betale ca. 5,50 kr./(m2) inbk. den landbrugsmæssige værdi af jorden.«
Endelig tilføjer den særligt sagkyndige i sin erklæring, at det selv i en større sammenhæng ikke vil være rentabelt på kommerciel basis at udnytte de forekomster, der findes på den del af matr. nr. , som er beliggende nord for x-vej og som ejeren beholder. Skænsmæssigt drejer det sig om et areal på ca. 15.000 (m2), som i halvbueform strækker sig ned mod et engareal. Idet der skal tages hensyn til afstandskravet til vejskel på 15 m og til kravet om skråningsanlæg på 1:7 vil de mulige grusudvindingsmængder maksimalt udgøre ca. 25.000 (m3).
Parternes påstande
Ejeren har fremsat et krav på 430.000 kr. i erstatning for tab af grusforekomster.
Kravet er baseret på 11,6 ha a 3,70 kr. pr. (m2), nemlig den af den særligt sagkyndige anslåede værdi 5,50 kr. pr. (m2) + jordens værdi som landbrugsjord, der ifølge det ovennævnte forlig med ejeren udgør 1,80 kr. pr. (m2).
Anlægsmyndigheden har ikke nedlagt nogen påstand, men forbeholdt sig sin stilling ved eventuel anke af erstatningsppørgsmålet.
Ekspropriationskommissionens afgørelse
Vælger ejeren af en landbrugsejendom at udnytte de råstofforekomster, der findes i hans jordtilliggende fremfor at udnytte jordtilliggendet til landbrugsmæssige formål, får han alene betalt den værdi, arealerne inkl. forekomsterne repræsenterer. Det vil f.eks. sige den værdi, som en fornuftig grusentreprenør med kendskab til de relevante forhold må antages at ville betale. Han får ikke derudover f.eks. værdien af en vandboring på det areal, der indeholder råstofferne, eller ulemperne ved i adskillige år at måtte undvære arealerne i landbrugsdriften betalt.
I den foreliggende sag har ejeren ved det indgåede forlig fået en vandboring i arealet, der indeholder råstoffer, erstattet. Endvidere har han gennem den i forliget indeholdte jordfordeling ikke alene fået de landbrugsmæssige driftsforhold neutraliseret i forhold til følgerne af ekspropriationsindgrebet, men tilmed fået dem forbedret derved, at jordtilliggendet er forøget med godt 5 ha, og ejendommen har fået en betydelig bedre arrondering. Disse forhold, som har medført omkostninger for anlægsmyndigheden, må indgå i kommissionens vurdering af ejerens supplerende erstatningskrav for tab af råstofforekomsterne. Idet ekspropriationskommissionen har kunnet tilslutte sig, at der tages udgangspunkt i en merværdi af de eksproprierede arealer på grund af grusforekomsterne af den størrelsesorden, som er indeholdt i ejerens krav, har kommissionen under henvisning til foranstående skønsmæssigt fastsat mererstatningen til 150.000 kr., der forrentes som nedenfor anført.
Af de af den særligt sagkyndige anførte grunde finder kommissionen ikke grundlag for at yde erstatning for de forekomster, der findes på den nord for x-vej beliggende del af matr. y
Herefter
b e s t e m m e s:
Den supplerende erstatning for tab af råstofforekomster fastsættes til 150.000 kr. Godtgørelse for udgifter til pant- haverdokumentation 3.000 kr. Renter 6,5% p.a. fra den 1. marts 1994 For konsulentbistand 2.000 kr.
Således passeret.
K. Junge Pedersen
Udskriftens rigtighed bekræftes.
K. Junge Pedersen