Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/17034@1995-09-13/da

Indhold

1. Indledning

Lb.nr. 14 Matr. nr. x, y By

Ejer: NN

Fra ejendommen eksproprieres et ca. 1.540 m2 stort areal. Ejendommen pålægges servitut om bygggelinier og adgangsbegrænsning.

Til midlertidig brug som arbejdsareal skal anvendes ca. 1.070 m2. Erstatning herfor omfattes ikke af denne kendelse.

Ejendommen har et areal på 77227 m2. Ejendomsværdien pr. 1. januar 1994 var på 810.000 kr., heraf grundværdi 133.500 kr. Pr. 1. januar 1992 blev det eksproprierede areal ved vurderingen fastsat til 1,92 kr. pr. m2. Ejendommen er købt i 1991 for 500.000 kr.

Ejeren har påstået sig tillagt en erstatning på 250.000 kr. for værdiforringelse af ejendommen som følge af vejanlæggets etablering foran hans ejendom, særligt beboelsesbygningen. Personligt vurderer ejeren imidlertid værdiforringelsen til 400.000 kr.

Han har oplyst, at der siden køb af ejendommen i 1991 er investeret 2,5 mill. kr. i bygningerne. Skallen af det oprindelige stuehus er ganske vist brug ved renoveringen. Men anvendelsen af dette er for så vidt en biting. Han ville ikke have orienteret stuehusets facade mod den side, hvor vejanlægget nu kommer, hvis han havde haft nogen viden herom. Det ville ikke have været væsentligt dyrere at placere et nyt stuehus anderledes. Han har netop valgt denne bygningsplacering, fordi region- og kommuneplan har vist, at vejanlægget skulle komme på den anden side af ejendommen.

Han har således foretaget en betydelig investering i tillid til, at beboelsen ville få udsigt over et frit landskab med skovbræmme i baggrunden. Nu bliver der udsigt til et hovedlandevejsanlæg.

Selv om anlægget etablerer en støjvold foran ejendommen af hensyn til denne, skal ejeren have erstatning til støjdæmpende foranstaltninger på 1. sal, da der er udnyttet tagetage. Støjen vil være en betydelig gene på 1. sal.

Endvidere skal der ydes erstatning for tab af juletræer på det eksproprierede areal. De er plantet for 1 1/2 år siden for en pris af 3,55 kr. + moms pr. stk.

Anlægsarbejderne påførte som sådanne ejendommen gener i et sådant omfang, at der er krav på erstatning.

Til støtte for sit krav om erstatning for ejendommens generelle værdiforringelse har ejeren henvist til forskellige afgørelser fra en taksationskommission samt U 1995 s. 466 H.

Der afsagdes sålydende

K E N D E L S E :

Kommissionen er enig med ejeren i, at det er uhensigtsmæssigt, at der foreligger konkrete, anerkendte planer for en linieføring for et vejanlæg, og at disse planer kort tid før realiseringen ændres.

I sin protokol for besigtigelsesforretningen den 24. januar 1995 har kommissionen således skrevet:

»I idet omfang, hvori det kommissionen forelagte materiale muliggør en vurdering, finder kommissionen, at der ved justering af linieføringen for anlægget før lovforslagets fremsættelse ensidigt er lagt vægt på »et optimalt forløb i forhold til områdets naturværdier«. Nogen afvejning i forhold til vægten af de indgreb i ejendomsforholdene, som de respektive linieføringer vil indebære, ses ikke foretaget. En sådan afvejning ville være en naturlig opgave for ekspropriationskommissionen at foretage.

På baggrund af de bemærkninger, der er anført i forslaget til anlægsloven, finder kommissionen imidlertid, at den valgte linieføring i princippet er fastlagt ved anlægsloven'.

Heraf fremgår, at kommissionen ikke savner forståelse for den situation, som denne ejendoms ejer er kommet i. Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at der ikke kan gøres erstatningskrav gældende med en anlægsmyndighed, fordi tidligere planer om et anlægs placering og udformning senere ændres. Når planerne er ændret i overensstemmelse med gældende lovgivning, og når anlægget gennemføres ovenikøbet på grundlag af en speciel anlægslov, der utvetydigt tager stilling til den principielle linieføring, kan den grundejer, der angiver på grundlag af foreliggende planer at have disponeret i forventning om, at det pågældende anlæg ikke kom på et givet sted, ikke kræve erstatning for det tab, der måtte være påført ham i kraft af nævnte forventnings ikke opfyldelse. Kommissionen finder, at en modsat retstilstand ville have ganske uoverskuelige konsekvenser. Man må herved særligt være opmærksom på, at en interessegruppe, f.eks. myndigheder og foreninger, der repræsenterer naturbeskyttelse, kan gennemtvinge planændringer uden konsekvenser for kasser og bevillinger, som de har ansvaret for, idet udregning af erstatning i givet fald måtte udredes af vedkommende anlægsmyndighed, der muligt havde ønsket en anden linieføring. Af mange grunde ville en sådan situation være uholdbar.

I overensstemmelse hermed fastsætter kommissionen ikke erstatning for det tab, som ejeren muligt har lidt ved at disponere på grundlag af godkendte planer, visende en anden linieføring for vejanlægget,

Ejeren har imidlertid videre gjort gældende, at værdiforringensel af hans ejendom ved vejanlæggets placering foran hans ejendom under alle omstændigheder skal erstattes.

De elementer, som ejeren anser for værdiforringende, er vejanlæggets placering i forhold til hans ejendom i det hele taget, støjgener og forringet udsigt.

Hvad udsigten angår, kan bemærkes, at vejanlægget omtrent etableres i det eksisterende niveau foran ejendommen.

Hvad støjgener angår, må spørgsmålet om eksistensen af et ansvarsgrundlag efter kommissionens opfattelse afgøres på grundlag af de to højesteretsdomme i U 1988, st. 547, og U 1993, s. 685. Ifølge den førstenævnte dom skal der »ganske særlige forhold« til at give erstatning for støjgener fra vejanlæg til ejendomme, der ikke er omfattet af en ekspropriation. Erstatning blev ikke tilkendt. Fra vejmidten til husets gavn var der 11 m.

I den anden sag blev der eksproprieret areal fra ejendommen. Det må konstateres, at der heller ikke i den blev givet erstatning for støjgener, men dommen må dog vurderes i lyset af et forudgående planlægningsmæssigt hændelsesforløb.

Der bliver herefter at tage stilling til, om selve det forhold, at der eksproprieres et areal fra ejendommen har betydning for eksistensen af et ansvarsgrundlag. Det er i den sammenhæng påpeget, at det i princippet er uden betydning for en ejendoms værdiforringelse, om der foretages en eller anden tilfældig ekspropriation vedrørende den pågældende ejendom. Dette er efter kommissionens opfattelse en meget pragmatisk, forståelig betragtning. Betydningen af, at der foretages en (areal)ekspropriation fra vedkommende ejendom, er realsammenhængen mellem arealafståelsen og omfanget af den støjbelastning, som ejendommen udsættes for. Hvis ejeren fratages ejendomsretten til det areal, hvorfra der fremtidigt påføres ejendommens resterende del støjgener, ville han i kraft af sin ejendomsret kunne have hindret en sådan udnyttelse af det ham fratagne areal.

Betragtningen har relevans for den foreliggende sag. Som anført eksproprieres et ca. 1.540 m2 stort areal. Ca. 10 m bruges til regulering af Fællesejevej og er uden betydning. Resten ligger i et hjørne af ejendommen borte fra bygningerne. Den største del skal bruges til at etablere en del af den støjvold på, som anlægsmyndigheden etablere efter ejerens anmodning. Tilbage er ca. 430 m2 til hovedlandevejsanlægget. Den del af vejanlægget, som primært kan påføre ejendommens beboelsesbygning støjgener, ligger på naboejendommen.

Herefter er det kommissionens opfattelse, at selve arealafståelsen ikke kan have rationel betydning for, om der skal ydes erstatning for støjgener.

Af betydning for sagens afgørelse er videre, at der fra nærmeste kørebanekant (ikke vejmidte) til beboelsesbygningen er ca. 75 m.

Endelig må det tages i betragtning, at der af anlægsmyndigheden efter kommissionens bestemmelse etableres en støjvold alene af hensyn til denne ejendom. Beslutningen har nødvendiggjort, at kommissionen har måttet ekspropriere ca. 2.700 m2 fra naboejendommen.

Herefter fastsætter kommissionen ikke erstatning for ejendommens mulige værdiforringelse som følge af nærhed til vejanlægget, herunder for mulige støjgener fra dette og for muligt forringet udsigt.

Erstatning for midlertidige gener fra selve anlægsarbejdet kan kun erstattes, hvis de har påført ejeren et tab. Støvgener har været af et sådant omfang, at ekstraordinær rengøring har været nødvendig.

Erstatningen fastsættes således:

For afståelse af et ca. 1.540 m2 stort areal a 4,50 kr 6.930 kr.

For tab af juletræer og hegn 5.200 kr.

For defigurering, støvgener og øvrige ulemper 3.870 kr.

Samlet erstatning 16.000 kr.

Renter 5 1/2 % p.a. fra den 22. august 1995.

I godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand 2.000 kr.

således passeret.

F. Reidar Jørgensen

/ Mogens Pedersen

Udskriftens rigtighed bekræftes.

U. Lefmann

Versioner

1. 1995-09-13