Kommentar, hundefører
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/17100@1995-02-13/da
Indhold
- Hundeførers driftsudgifter
- Skatteministeriets kommentar:
Skattemyndighederne, herunder Landsskatteretten, fandt, at skatteyderen alene var berettiget til et skønsmæssigt fradrag for foder, ekstra slitage på bil og indbo samt for "afskrivning" på hund med 6.940 kr. Dette beløb kunne fradrages som et ligningsmæssigt fradrag, i det omfang beløbet oversteg bundfradraget efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Skatteyderen indbragte Landsskatterettens kendelse for domstolene. Skatteyderen gjorde gælden de, at han var berettiget til at oppebære hundeførertillægget skattefrit ligesom politiets hundeførere, idet skatteyderens forhold ikke adskilte sig væsentligt fra disse.
Subsidiært påstod skatteyderen sig berettiget til et fradrag for udgifter til hundehold svarende til det hundeførertillæg, som ISS Securitas havde udbetalt.
Mere subsidiært påstod skatteyderen hjemvisning med rettens tilkendegivelse af retningslinjerne for udøvelsen af skønnet.
Skatteministeriet gjorde heroverfor gældende, at der ikke var hjemmel til at anse tillægget for skattefrit.
Dernæst fandt ministeriet, at da der for indkomståret 1989 ikke var fastsat et standardfradrag for udgifter til hundehold, kunne alene dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter fratrækkes. Ministeriet fandt ikke, at skatteyderen havde dokumenteret eller sandsynliggjort disse udgifter, hvorfor man anså myndighederne for berettiget til at foretage et skøn over udgifternes størrelse. Skønnet kunne ikke tilsidesættes som værende udøvet på et urimeligt eller mangelfuldt grundlag.
Under sagen kom det frem, at Landsskatteretten i en lignende sag havde givet skatteyderen medhold i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens tilslutning. Styrelsen havde i den sag henvist til en tidligere landsskatteretskendelse, hvor skatteyderen også havde opnået fradrag for hundeførertillægget svarende til tillæggets størrelse.
På den baggrund indgik Skatteministeriet og skatteyderen forlig i den foreliggende sag.
Forliget gik ud på, at Skatteministeriet anerkendte, at sagen blev hjemvist til fornyet ansættelse ved ligningsmyndigheden, således at der ved udøvelsen af skønnet over skatteyderens udgifter til hundehold for indkomståret 1989 skulle tages udgangspunkt i politiets standardsatser og tages hensyn til arbejdsgiverens tillæg. Endvidere blev fastsættelsen af sagens omkostninger overladt til landsrettens afgørelse med sædvanlig kæreadgang.
Når Skatteministeriet ikke blot tog bekræftende til genmæle over for skatteyderens subsidiære påstand, skyldes det, at kompetencen til at foretage et konkret skøn ligger hos ligningsmyndighederne.
Told- og Skattestyrelsen vil på baggrund af sagen udsende et genoptagelsescirkulære, hvorefter skatteydere, der har fået fradrag for hundehold ansat ud fra et skøn, der har medført et resultat, der er væsentligt mindre end politiets standardsatser og de af arbejdsgiveren ydede tillæg, kan anmode om genoptagelse af deres indkomstansættelser fra og med indkomståret 1989.
Politiets standardsatser var i 1989 13.195,74 kr. Tillægget blev i 1989 reguleret to gange, hvilket er årsagen til den mindre difference i forhold til beløbet i den foreliggende sag.