Gelex

Omgørelse, fikseret rente

GældendeVersion 1995-02-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/17115@1995-02-21/da

Indhold
  1. Indledning

- Omgørelse,

- fikseret rente,

- koncernforbundne selskaber

Reference: LV 1988 S.D.3., LV 1993 S.F.1.2.6.

En koncern bestående af et moderselskab, A A/S, som ejede 100 % af aktiekapitalen i begge datterselskaber, henholdsvis B A/S og C ApS, blev forhøjet med en fikseret renteindtægt på mellemregningskonti. Regionen fikserede en rente, der for skatteårene 1991/92 og 1992/93, udgjorde henholdsvis kr. 462.100 og kr. 394.800. Selskaberne var sambeskattede og havde et regnskabsår der løb fra den 1. november til den 31. oktober.

Det fremgår af sagen, at moderselskabet A A/S ydede et uforrentet lån til datterselskabet B A/S. Ligeledes ydede søsterselskabet C ApS et uforrentet lån til B A/S.

Landsskatteretten har ved kendelse af 5. januar 1994 vedrørende A A/S stadfæstet de stedlige skattemyndigheders afgørelse, hvorefter selskabernes skattepligtige sambeskatningsindkomst for skatteårene 1991/92 og 1992/93 blev forhøjet med fikserede renteindtægter af tilgodehavender med selskabets sambeskattede datterselskaber.

Landsskatteretskendelsen er indbragt for Vestre Landsret. Klager er indstillet på at hæve sagen, såfremt nærværende anmodningen imødekommes.

Klager vil gerne indrette sig i overensstemmelse med Landskatterettens kendelse, derved at tilgodehavender forrentes og betales i de omhandlende skatteår, således at renterne fratrækkes i det låntagende selskab B A/S og tilsvarende indkomstbeskattes i de långivende selskaber.

Klager anfører, at sagen er opstået, fordi selskaberne og deres revisor på det tidspunkt hvor låneforholdene blev etableret, var af den opfattelse, at det ikke ville have nogen skattemæssig betydning ikke, at foretage en forrentning.

Man fandt at et rentefradrag skattemæssigt ville blive modregnet i en renteudgift, fordi selskaberne var sambeskattede. Det bemærkes, at der ikke var underskud i koncernens selskaber.

Man gik derfor ud fra, at dispositionerne var skattemæssige neutrale og ville undgå, hvad man anså for unødvendig administration.

Da klager blev opmærksom på, at manglende forrentning gav skattemæssige problemer, derved at det låntagende selskab blev beskattet af et tilskud svarende til den manglende forrentning, ansøgte man regionen om tilladelse til omgørelse.

Regionen afslog at give tilladelse til omgørelse under henvisning til, at dispositionerne ikke havde været lagt klart frem.

Over for Ligningsrådet anfører klager, at selskaberne opfylder alle betingelser for omgørelse. Den manglende forrentning fremgik klart af regnskabsmaterialet, som blev indsendt til skattemyndighederne. En oplysning om manglende forrentning vil typisk fremgå af regnskaberne på netop den måde, som det også fremgik af klagers regnskaber. Der skal her henses til, at klager var af den opfattelse, at forrentning var unødvendig, også skattemæssigt, og havde på ingen måde søgt at skjule dette forhold.

At regionen først blev opmærksom på forholdet i forbindelse med et revisionsbesøg er ikke ensbetydende med, at forholdet ikke har været lagt klart frem.

Hertil tilføjes, at der er foretaget forrentning af tilgodehavender i koncernen i de efterfølgende år, altså efter at man blev opmærksom på fejlen.

Regionen udtaler, at den manglende forrentning ikke klart fremgår af regnskaberne. I regnskabet vedrørende B A/S fremgår det, at renteudgifter og renteindtægter ikke er opdelte. Da der er tale om relativt store beløb, kan det ikke umiddelbart konstateres, hvorvidt forrentning af mellemregnings kontiene er sket. Hertil kommer, at der hverken i teksten til regnskaberne eller i noterne udtrykkes noget konkret.

Det har således, været nødvendigt at gå ned i kontospecifikationerne for at få opklaret forholdet.

Med hensyn til, at virksomheden/rådgiver ikke vidste eller burde vide at transaktionerne ville udløse beskatning, må regionen henvise til, at allerede i ligningsvejledningen 1988 side 126 og 1989 side 128 og 129, er omtalt låneforhold i koncernforhold. Allerede da måtte det ligge klart, at der skulle ske forrentning.

Regionen ser derfor intet grundlag for at give tilladelse til omgørelsen.

Det må lægges til grund, at det allerede af ligningsvejledningen fra 1988 afsnit SD 3 fremgår, at der på uforrentede mellemregningskonti i koncernforbundne selskaber skal fikseres en rente. Dette selvom selskaberne er sambeskattede.

ØLD af 11. juni 1985 om låneforhold mellem søsterselskaber sta- turer, at det anses for en unormal

forretningsdisposition når der i koncernforhold ikke beregnes rente på mellemregningskonti.

Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at ændre den trufne afgørelse. Der kunne således ikke gives tilladelse til den ansøgte omgørelse.

Versioner

  1. 1995-02-21