Revisorskik
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/50899@1995-12-18/da
Indhold
Udskrift af Revisornævnets kendelsesprotokol.
Den 18. december 1995 afsagde Revisornævnet i sagen j. nr. 95-77.887: Læge Steffen Kelstrup mod registreret revisor Tage Kragh, sålydende
KENDELSE
Ved kendelse afsagt den 22. maj 1995 af Disciplinærnævnet for Registrerede revisorer (sag. nr. R-26/1994) blev registreret revisor Tage Kragh, Åbybro, på baggrund af en klage fra praktiserende læge Steffen Kelstrup, Åbybro, pålagt en bøde på 5.000 kr. for ikke at have handlet i overensstemmelse med god revisorskik.
Klagen omfattede følgende klagepunkter:
1) Manglende indsats for at finde og rette en grov posteringsfejl i regnskabet over personligt hævede beløb,
2) brud på tavshedspligten ved at fremsende breve omhandlende personlige forhold til forretningsadressen for det interessentskab, klageren var medindehaver af, og
3) chikanøs adfærd og bombastisk sprogbrug i et brev af 26. september 1994.
Disciplinærnævnet fandt indklagede skyldig i alle klagepunkterne.
Ved skrivelse af 25. august 1995 har indklagede indbragt afgørelsen for Revisornævnet. Indbringelsen er sket rettidigt i medfør af lov om registrerede revisorer § 11 b, stk. 1.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har besvaret en anmodning fra Revisornævnet om at udtale sig i et brev af 20. november 1995, hvori han fastholder klagepunkterne og gentager sin påstand for Disciplinærnævnet om at få tilkendt erstatning for tort.
Sagen er behandlet på et møde i Revisornævnet den 7. december 1995 med deltagelse af formanden og 4 medlemmer, jf. lov om registrerede revisorer § 11 d, stk. 2, jf. lov om statsautoriserede revisorer § 19, stk. 3, pkt. 1.
Parterne har ikke givet møde for Revisornævnet.
Indklagede har i sin indbringelsesskrivelse og i et senere indlæg anført, at han som revisor havde svært ved at afstemme interessenthævninger, fordi direkte overførsler fra fælles kassekredit for interessentskabet til private konti var uden kvitteringer, og fordi klageren anmeldte den nævnte kassekredit som privat kassekredit, dog med kvitteringer for kontanthævninger. Klageren stod for interessentskabets administration, og aftaler lægerne imellem om hævninger blev ikke meddelt revisor, hvorfor dennes eneste mulighed var at sammenholde med overførsler til den private bankkonto. Klageren førte selv sit private regnskab, og hans regnskab over hævninger var mangelfuldt. Tidligere år hævede lægerne faste beløb pr. måned, i det omhandlede år var der variable hævninger, hvilket medførte usikkerhed for revisor. Indklagede havde på baggrund af den foreliggende situation anvendt utraditionelle midler for at få sit tilgodehavende betalt.
Klageren har anført, at hævninger uden kvittering altid blev indført i kassejournalen, hvormed de kunne afstemmes med bankens månedlige kontoudtog. Klageren skrev altid et bilag, når han hævede privat på kassekreditkontoen.
Revisornævnets bemærkninger:
Revisornævnet tiltræder af de i Disciplinærnævnets kendelse anførte grunde, at indklagede i alle de påklagede forhold har tilsidesat god revisorskik. Nævnet finder, at han vedrørende det første klagepunkt tillige har udvist manglende omhu under udførelsen af sit hverv, jf. lov om registrerede revisorer § 4 a, stk. 2, (tidl. lov § 8, stk. 1).
Indklagedes skrivelse af 26. september 1994 med trussel om indgivelse af konkursbegæring, hvis indklagedes tilgodehavende på ca. 10.000 kr. ikke blev betalt, må efter nævnets vurdering anses for et på dette tidspunkt urimeligt og unødvendigt incassoskridt. Nævnet finder, at revisorer i lighed med andre erhvervsdrivende i tilsvarende fag bør have kendskab til og følge den fremgangsmåde, som sædvanligvis anvendes ved inddrivelse af tilgodehavender.
Fremsendelsen af brevet med konkurstruslen til klagerens forretningsadresse med sandsynlighed for, at klagerens kompagnon fik kendskab til forhold, der alene vedrørte klagerens og indklagedes mellemværende, og som må antages alene at have haft til formål at forstærke truslens virkning, finder Revisornævnet må anses for et brud på den en revisor påhvilende tavshedspligt og således en skærpende omstændighed.
Det tiltrædes, at det falder udenfor Disciplinærnævnets og Revisornævnets kompetence at tilkende en klager erstatning.
Som følge af det ovenfor anførte forhøjer Revisornævnet den indklagede pålagte bøde til 25.000 kr.
I medfør af bekendtgørelsen om Revisornævnet § 11, stk. 3, er det bestemt, at kendelsen skal offentliggøres.
Thi bestemmes:
Disciplinærnævnets kendelse stadfæstes med den ændring, at den registreret revisor Tage Kragh pålagte bøde forhøjes til 25.000 kr.
Henning Kjær
Udskriftens rigtighed bekræftes
Revisornævnet, den 18. december 1995
Winkler Kromann,
sekr.