Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, hysdyrgødning, ensilage m.v., er valgbar
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/50945@1995-03-13/da
Indhold
(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 498/1994)
I brev af 17. november 1994 har X-Byråd i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 1121 af 15. december 1992 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.
Det fremgår af sagen, at den pågældende den 14. december 1993 om eftermiddagen umiddelbart nær ved en vandboring har udbragt flydende husdyrgødning på en mark til ejendommen Y-vej 1 ved Z-vej, X-Kommune, uagtet der ingen beplantning var på marken, der var frossen. Nedbringningen kunne således ikke finde sted inden 12 timer.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar