Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2, er valgbar
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/9060@1995-03-13/da
Indhold
(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 499/1994)
I brev af 22. november 1994 har X-Kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget et bødeforelæg på 1.200 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf. § 26, stk. 2.
Det fremgår af sagen, at pågældende onsdag den 13. juli 1994, kl. 17.50, førte en personbil ad Y-gade i X-by i østlig retning og i krydset ved Z-gade foretog en svingning til højre uden at opfylde den ubetingede vigepligt, idet føreren af en motorcykel, der kom kørende fra venstre, måtte bremse kraftigt for at undgå påkørsel.
I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.
Den pågældende må derfor anses for valgbar.