Gelex

Skrivelse om, hvorvidt et byrådsmedlem, der har vedtaget en bøde samt ubetinget frakendelse af førerretten i 1 år for overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, og § 3, stk. 1, er valgbar

GældendeVersion 1995-03-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/9066@1995-03-13/da

Indhold
  1. Indledning

(Fra Valgbarhedsnævnet til et byråd, j.nr. 502/1995)

I brev af 20. januar 1995 har X-kommune i henhold til § 101, stk. 4, i den kommunale valglov indberettet til Valgbarhedsnævnet, at byrådsmedlem NN har vedtaget en bøde på kr. 17.000 samt har accepteret en frakendelse af førerretten i 1 år for spirituskørsel.

Det fremgår af sagen, at den pågældende den 16. november 1994, ca. kl. 17.30, førte en personbil fra Y-by's lufthavn til den pågældendes bopæl efter at have indtaget spiritus i et sådant omfang, at alkoholkoncentrationen i blodet under eller efter kørslen oversteg 1,20 promille, ligesom den pågældende i rundkørslen ved Z-vej påkørte en færdselstavle.

Blodprøve udtaget den 16. november 1994, kl. 19.12 viste en alkoholkoncentration i blodet på mindst 1,22 promille.

Forholdet er begået, mens den pågældende var medlem af byrådet.

I denne anledning skal man meddele, at Valgbarhedsnævnet har fundet, at den begåede forseelse ikke i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af kommunale råd, jf. den kommunale valglovs § 4.

Den pågældende må derfor anses for valgbar.

Versioner

  1. 1995-03-13