Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 50/1995
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/9672@1995-06-08/da
Indhold
Den Tyrkiske Ambassade har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i Det Fri Aktuelt den 16. marts 1995, idet klager finder, at god presseskik er overtrådt.
I artiklen, der havde overskriften "Iman som trussetyv" hed det bl.a.:
"Islamisk overhoved grebet i butikstyveri, men hænderne og rygstykkerne var ikke i fare, fordi tyveriet skete i Odense og ikke i et fundamentalistisk samfund.
En 39-årig tyrkisk imam havde ved byretten i Odense stort besvær med at forklare, hvorfor han passerede kasseslusen i OBS! i Rosengårdscentret i Odense med røde blonde-bh'er og trusser krøllet sammen og gemt dybt i frakkelommen.
Det muhamedanske, religiøse overhoved, som altid skal stå som et godt eksempel for sin menighed, fik en bøde på 500 kr., ...
I et fundamentalistisk muhamedansk samfund havde det kostet stokkeslag eller en afhugget hånd!
Imamen og hustruen nægtede via en tolk pure, at der var tale om forsøg på tyveri, men havde ikke nogen anden forklaring.
Imamen stod overfor at skulle rejse tilbage til sit hjemland og opholde sig der permanent, så det er uvist, om tyveriet får arbejdsmæssige følger."
Artiklen var ledsaget af en tegning af en mand iført en kappe. Under kappen var manden iført dameundertøj.
Om årsagen til, at ambassaden klager på vegne af [K], har ambassadør, dr. Faruk Logoglu oplyst, at [K] har været ansat på ambassaden som en "civil servant". På grund af pressedækningen af den her omtalte sag har [K] sagt sit job op og forladt landet. Det er som leder af det tyrkiske diplomati i Danmark og endvidere på vegne af [K], at ambassadøren har klaget.
Til støtte for klagen er det anført, at bladet har udvist manglende hensynsfuldhed ved beskrivelsen af sagen. Ved at sammenligne den konkrete sag med islam og fundamentalisme og ved at bringe karikaturen har bladet gjort grin med klager og såret andre muslimers følelser.
Klager har endvidere anført, at skyldsspørgsmålet ikke er endelig afklaret, da [K] har anket afgørelsen.
[K]s stilling som religiøst overhoved er blevet misbrugt af bladet, og det har skadet hans karriere.
Klager har endelig anført, at den skete omtale ikke gavner freden mellem immigranter og danskere eller mellem islam og kristendommen.
I en udtalelse om klagen har Det Fri Aktuelt anført, at det er ambassaden og ambassadøren, der finder anledning til at klage, og ikke [K]. Da ambassadøren alene har en politisk og ikke en retlig interesse i sagen, skal denne afvises.
Bladet har endvidere anført, at når klager lægger vægt på, at det er de muslimske befolkningsgruppers følelser, der er krænket, er der tale om en politisk debat med "blasfemi-betragtninger", der er fremmede for dansk presseskik og ytringsfriheden i Danmark. Da denne holdning i klagen er så dominerende, er det en sag om politik og religion. Sagen bør derfor ikke realitetsbehandles af Pressenævnet.
Såfremt nævnet finder grundlag for at realitetsbehandle klagen, er det anført, at artiklen beskriver en retsafgørelse og et sagsforløb, som på grund af sagens mere kuriøse karakter omtales, men uden at nævne navne.
Det er endvidere anført, at fremhævelsen af den religiøse stilling ikke er uden væsentlig betydning for sagens usædvanlige karakter.
Det er endelig anført, at det er almindelig kutyme i dansk presse, at mennesker i særligt betroede stillinger eller ansvarsfulde jobs omtales selv i forbindelse med mindre lovovertrædelser. Omtalen må derfor anses for relevant og korrekt, også i forhold til [K]s menighed.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Henrik Antonsen, Kate Bluhme og Ole Malmqvist.
Pressenævnet udtaler:
Da klageren har forladt landet, finder Pressenævnet, at Den Tyrkiske Ambassade kan klage på hans vegne.
Klageren er religiøs leder og må derfor som alle andre i et offentligt embede tåle en omtale som den skete.
Artiklens referat af den islamiske tros retshåndshævelse over for tilsvarende mindre lovovertrædelser indeholder intet, der kan fortolkes som en kritik eller latterliggørelse af Islam eller dens tilhængere. Karikaturtegningen har alene relation til klagerens konkrete situation og overskrider derfor ikke de vide rammer, der i praksis gælder for satiriske gengivelser.
Pressenævnet finder herefter ikke, at bladet har overtrådt god presseskik.
Afsagt den 8. juni 1995.