Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1995/9937@1995-01-19/da

Indhold

1. Indledning

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over artikler i Ekstra Bladet i perioden den 19. november til den 27. november 1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik.

På forsiden af Ekstra Bladet den 19. november under overskriften " Lykketoft afviser utroskab" hed det:

"Det socialdemokratiske folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaards nære personlige forhold til finansministeren medførte ifølge Børsens Nyhedsmagasin, at hun ikke fik den skatteministerpost, hun var udset til. Lykketoft tilbageviser beskyldningerne om utroskab overfor hustruen, kulturminister Jytte Hilden."

Der var endvidere på forsiden et billede af Mogens Lykketoft og Jytte Hilden og et af Anne-Marie Meldgaard.

I en artikel samme dato under overskriften: "Det er løgn Børsens Nyhedsmagasin bryder tabu om politikeres privatliv. Bladet hævder, at Mogens Lykketofts forhold til partifællen Anne-Marie Meldgaard kostede hende skatteministerposten", hed det bl.a.:

"Det toppolitiske ægtepar finansminister Mogens Lykketoft og kulturminister Jytte Hilden blev i går hængt ud som hovedpersoner i et pikant ægteskabeligt trekantsdrama uden sidestykke i dansk politisk journalistik. Tredjeparten i dramaet er deres socialdemokratiske partifælle, skatteordfører Anne-Marie Meldgaard.

Det er det højt ansete 14-dags medie "Børsens Nyhedsmagasin" med et oplag på 15.000 og med en læserskare på 200.000 af landets mest betydningsfulde personer, der "på grund af de realpolitiske konsekvenser ved den nylige regeringsdannelse" har valgt at slagte én af de helligste køer i den skrevne presse. Nemlig dén, at politikeres privatliv er fredet - ikke mindst, når det drejer sig om regionerne under bæltestedet.

Det er journalist Peter Kjærgaard, der fra december skal være leder af De tre Stiftstidenders Christiansborg-redaktion, der har forfattet en analyse om Nyrups ledelse i nyhedsmagasinet. Han skriver på side 23 i det seneste nummer, som udkom i går, under kapitlet Forceret regeringsdannelse var en brøler blandt andet følgende:

Imidlertid indtraf den største fadæse denne grimme tirsdag aldrig. Statsministeren nåede at forhøre sig hos Socialdemokratiets skatteordfører, Anne-Marie Meldgaard, om hun var klar til at blive skatteminister. Hun fik sit livs skuffelse, da Nyrup sadlede om. Meldgaard har i perioder haft et nært forhold til finansministeren - hvilket Nyrup efter alle solemærker er bekendt med - og det ville have været undergravende for regeringens proklamerede moralske ansigt med en finansminister, der både havde sin kone, kulturministeren, og en nær bekendt med i regeringen.

KUN ÉN TOLKNING.

Dette afsnit, som bladets ledelse naturligvis har godkendt, fortolkes af samtlige politikere og embedsmænd, som Ekstra Bladet talte med i går, kun på én måde: Børsens Nyhedsmagasin mere end insinuerer, at Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard har haft en affære. Og denne affære kostede hende posten som skatteminister.

Og så var holdningen ellers den, at dén slags - altså om de to politikeres kærlighedsaffære - skriver man da ikke". Nyhedsmagasinets chefredaktør, Kristian Lund, er ikke enig:

- Vi har følt, at det var nødvendigt at træde over tærsklen om privatlivets fred, fordi forholdet havde realpolitiske konsekvenser. Der er nogle brikker, der falder på plads omkring regeringsdannelsen, og jeg synes, at vi præsenterer det på den rigtige måde. Men grænsen går selvfølgelig ved, at sådanne oplysninger skal have reel indflydelse på de politiske forhold, siger Kristian Lund til Ekstra Bladet.

Journalist Peter Kjærgaard har ikke ønsket at kommentere sin analyse og henviser til sin chefredaktion.

REGERINGSDANNELSEN.

At Mogens Lykketofts person har spillet en afgørende rolle i regeringsdannelsen er uomtvisteligt. Og derfor er Børsens Nyhedsmagasin gået ind i sagen.

Det står fast, at statsminister Poul Nyrup Rasmussens lederevner konstant har været til debat lige siden regeringsdannelsen i september. Her præsterede statsministeren at fyre Ole Stavad, tilbyde Anne-Marie Meldgaard posten, for så senere at genansætte Stavad og lade Anne-Marie Meldgaard stå tomhændet.

....

Under disse politiske fægterier har der på rygteplan ligget en langt mere pikant sag fra den private sfære. Finansminister Mogens Lykketoft er som bekendt gift med kulturminister Jytte Hilden - men rygterne kæder gang på gang Lykketofts navn sammen med Anne- Marie Meldgaard fra Århus. Det er en kendsgerning, at Meldgaard og Lykketoft har kendt hinanden i mange år.

Det er disse spekulationer - og altså de direkte politiske konsekvenser af det påståede erotiske forhold mellem Lykketoft og Meldgaard, der har fået Nyhedsmagasinet til at bryde det ældgamle tabu.

USANDT.

Peter Kjærsgaards artikler skabte i øvrigt fredag total panik i det politiske system. Ekstra Bladet traf Mogens Lykketoft midt i finanslovsforhandlingerne med V og K og forelagde ham oplysningerne fra Børsens Nyhedsmagasin.

- Det er usandt, og jeg synes, at det her er dybt forargeligt. Den fremstilling har intet med virkeligheden at gøre, siger Mogens Lykketoft.

- Fremstillingen er grundlæggende usand. På alle punkter.

- Med hensyn til regeringsdannelsen?

- Ja.

- Og med hensyn til dit påståede forhold til Anne-Marie Meldgaard?

- Ja.

Og så ønsker finansministeren ikke at debattere dén sag mere.

INGEN KILDER.

Talrige velplacerede kilder - både i Socialdemokratiet, i oppositionen og i embedsmandsværket omkring regeringstoppen - nikker genkendende til Nyhedsmagasinets version af forholdet mellem Lykketoft og Meldgaard. En udtaler:

- Men, men. Jeg kan den ondelynemig ikke tro på, at journalisten har nogle konkrete kilder til sine slibrige oplysninger. Det må være rygterne, han opererer ud fra.

En socialdemokrat fra Nyrup-fløjen siger:

- Sådanne nogle rygter er der jo mange af. Dem med Mogens og Meldgaard stammer tilbage fra formandsopgøret mellem Nyrup og Auken. Svend har mange støtter på Århus-egnen. Det er sgu da dem, der har ladet noget sive.

Poul Nyrup havde, da Ekstra Bladet fangede ham .... kun én kommentar, da vi høfligt bad om en udtalelse til det prekære afsnit i Børsens Nyhedsmagasin:

- Dét der har jeg ikke tid til.

....

Det var i går ikke muligt - trods talrige forsøg - at træffe Anne-Marie Meldgaard."

På forsiden den 20. november 1994 under overskriften " Nyrup om Lykketoft-affæren: Det er fortid" hed det:

"Det er et ondsindet rygte, som kan føres tilbage til formandsopgøret, siger vred Mogens Lykketoft - Anne- Marie Meldgaard har endnu ikke villet kommentere, at deres nære bekendtskab skulle have kostet hende skatteministerposten."

På forsiden var endvidere et billede af Mogens Lykketoft og Jytte Hilden og et af Anne-Marie Meldgaard.

I lederen samme dato hed det under overskriften "Privatliv og Politik":

"Ekstra Bladets hovedregler for omtale af politikeres følsomme privatliv er, at:

1) Enten skal oplysningerne have offentlig betydning.

2) Eller også skal de implicerede politikere selv føle trang til at fortælle om, hvad der foregår.

Hverken finansminister Mogens Lykketoft, hustruen, kulturminister Jytte Hilden eller det socialdemokratiske folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard har tigget Ekstra Bladet om at viderebringe Børsens Nyhedsmagasins oplysninger om, at Meldgaard blev forkastet af Poul Nyrup Rasmussen som ny skatteminister, fordi hun var kæreste med Lykketoft - hvis ægteviede kone allerede sad i regeringen.

Næ, det var ovennævnte regel 1), der trådte i kraft i vores lørdagsudgave. For selvfølgelig er det af offentlig interesse at vide, hvorfor den ene vælges til skatteminister frem for den anden. Baggrunden for, hvem der sættes til at udplyndre os, er ikke ligegyldig.

Og skulle oplysningen om Meldgaards og Lykketofts seksuelle træfninger være forkert, hvilket Lykketoft mener i Ekstra Bladets lørdagsudgave, er det fortsat interessant, at Børsens Nyhedsmagasin, der gerne vil være en seriøs opinionsleder i den politiske og økonomiske verden, føler sig så sikker på forholdets eksistens - og dets realpolitiske konsekvenser - at magasinet træder over tærsklen for privatlivets fred.

Ekstra Bladet har ærlig talt længe kendt rygtet om den hede socialkammeratlige forbindelse - men ikke hidtil ment, at den var udslaggivende for statsministerens valg af skatteminister. Kæresteri er der selvsagt en del af i Folketinget - som på andre arbejdspladser. Selv politikere i mindre partier markerer sig på feltet, hvilket vi plejer at forholde os diskret til. Netop fordi vi har det liberale synspunkt, at sådanne menneskelige forbindelser tilhører privatlivets fred, indtil det øjeblik, hvor de får politiske - det vil sige alment interessevækkende - virkninger.

For at nævne et tilfældigt eksempel undlod vi således at informere offentligheden om Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussens indbyrdes betagelse, indtil vi var sikre på, at to-parti-alliancen var en realitet, hvis følger vælgerne var nødt til at tage stilling til.

Tilsvarende beskæftiger vi os ikke med politikeres privatøkonomiske eller alkoholiske udskejelser, før disse får politiske konsekvenser. Så synes vi til gengæld, at private hensyn må vige for vælgernes berettigede interesse i at vide besked om de individer, om de har betroet den politiske magt.

Ud fra disse overvejelser har vi fremdraget Børsens Nyhedshedsmagasins omtale af Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard. Dersom fremstillingen er korrekt, smutter nogle fordækte kort fra regerings-rokaden på plads. Hvis den rummer fejl, er det på høje tid, at de implicerede rykker ud med en bedre offentlig forklaring end dyb rødmen."

Inde i bladet under overskriften " Auken og hans venner står bag sex-rygter - Sex-rygterne kan føres tilbage til formandsopgøret, siger Mogens Lykketoft om hans påståede affære med partifællen Anne-Marie Meldgaard", hed det bl.a.:

"- Det er et ondsindet rygte, som jeg har kendt til i nogen tid. Jeg kan føre det tilbage til formandsopgøret i 1992, siger Mogens Lykketoft til Ekstra Bladet om hans påståede affære med den socialdemokratiske folketingskollega Anne-Marie Meldgaard. Det tvang statsminister Nyrup Rasmussen til at vrage hende som skatteminister.

Det er Børsens Nyhedsmagasin, der har afsløret kærligheds-forholdet mellem Lykketoft og Meldgaard "for at få nogle brikker til at falde på plads omkring regeringsdannelsen", hvor Nyrup først tilbød Anne-Marie Meldgaard ministerposten, men efterfølgende alligevel udnævnte den ramponerede Ole Stavad.

FORTØRNET LYKKETOFT.

Klokken 10.30 var meget tidligt for finansminister Mogens Lykketoft, der havde siddet oppe hele natten for at forhandle om finansloven. Med strittende hår var han lige stået ud af kanesengen, da Ekstra Bladet i går ringede på i Odensegade nr. 17 på Østerbro i København.

Vi havde vækket ham, og da fru Jytte ikke var hjemme, måtte han selv modtage os, søvndrukken og i badekåbe og ikke spor andet. Forlegen over sit forpjuskede ydre stod han dér på bare fødder og bad fotografen holde sig væk.

Han var synligt fortørnet over historien i Børsens Nyhedsmagasin, hvor han anklages for at skrue sit privatliv så uheldigt sammen, at han selv, hustruen Jytte Hilden og elskerinden Anne-Marie Meldgaard nær var kommet til at sidde i regering sammen.

Irriteret og utilpas over dyneløfteriet og pressens behandling af det private gebet, som hidtil har været fredet i det liberale Danmark, vandrer han hvileløs rundt i stuen, mens han forklarer:

- Det er en lodret løgn. Pas på, hvad I skriver, ellers lægger jeg sag an. Ikke for krænkelse af privatlivets fred, for det hele har ikke noget på sig, men for bagvaskelse, siger Lykketoft og hans øjne bliver sorte af vrede.

Da Ekstra Bladet troskyldigt kaster et spørgende blik hen mod soveværelset, føler finansministeren, at han er nødt til at forklare sig også på dette punkt, og siger med et forlegent smil:

- Jytte er ikke hjemme. Hun havde et tidligt møde og er allerede taget afsted...

VENTEDE PÅ HÆVNEN.

Forhandlingerne om finansloven natten til lørdag og angrebet på hans privatliv har tilsyneladende taget på Lykketoft. Han ser træt og hærget ud, og han er også meget mere tavs, end man plejer at opleve ham.

Lige siden Nyrup Rasmussen blev valgt til S-formand på den ekstraordinære partikongres i april 1992, har Mogens Lykketoft ventet på hævnen for sin rolle i magtskiftet. Han var nemlig den, der hvæssede kniven til kongemordet. I et usædvanligt brutalt opgør måtte Auken vige for den politiske uerfarne Nyrup Rasmussen.

- Det er et ondsindet rygte, som kan føres tilbage til formandsopgøret, siger Lykketoft om anklagerne mod utilbørlig sammenblanding af sexliv og politik, der nu rejses mod ham. Dermed viser han, at han selv tillægger rygterne politisk betydning. Han har ligefrem sat adresse på ophavsmændene: Det er Auken & Co.

AUKEN: IKKE MIG.

Konfronteret med beskyldningen for rygtemageri som hævnakt for tabet af formandsposten, siger Svend Auken roligt til Ekstra Bladet:

- Per, du ved jo, at jeg aldrig udtaler mig om folks privatliv eller udspreder rygter om dem. Ring om noget seriøst en anden gang!"

Under overskriften " Anne-Marie siger ikke ja til alt - Men skatteminister-posten sagde Anne-Marie Meldgaard ja til, indtil Nyrup fortrød sit tilbud af "private" årsager" hed endvidere bl.a.:

"I socialdemokratiske kredse har Anne-Marie Meldgaard længe været et godt bud på en ministerpost.

Umiddelbart efter valget udråbte Socialdemokratisk Ungdom hende som den bedste til at overtage boligministeriet. I de højere socialdemokratiske cirkler var hun et varmt bud på skatteministerposten efter, at Stavad havde kludret i sagen om Himmerlandsbanken.

Men den chance fik hun aldrig.

Påstanden om et forhold til Lykketoft forvandlede hende fra et "varmt bud" til en "varm kartoffel"."

Endelig hed det i en artikel under overskriften "Det er fortid - Poul Nyrup afviser, at sex-rygter havde indflydelse på minister-kabalen":

"Det var en tydeligt beklemt statsminister, som Ekstra Bladet i går mødte uden for Marienborg.

Poul Nyrup Rasmussen havde mildest talt ikke meget lyst til at tale om den påståede affære mellem Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard.

- Hvorfor skal vi bruge tid på en historie, der ligger tilbage i tiden? Det er en gang person-snask, der ikke hører hjemme i en ordentlig politisk debat, siger Nyrup til Ekstra Bladet.

Statsministeren hævder, at sex-rygterne ikke har haft indflydelse på, hvordan skatteministerposten blev besat:

- De rygter har - og det vil jeg gerne slå fast - ikke haft nogen som helst indflydelse på ministerkabalen.

- Jeg kendte intet til rygterne, før jeg læste om det i avisen. De rygter må stå helt for journalisternes egen regning. Derfor havde de selvfølgelig heller ikke indflydelse på, hvordan posten som skatteminister blev besat.

Statsministeren mener, at dansk presse har bevæget sig i en farlig retning ved for første gang at have beskæftiget sig så indgående med politikernes privatliv.

- Jeg håber ikke, det er en ny vej, dansk presse vil slå ind på, sagde Nyrup.

- Min appel til den danske presse er, at den fremover vil tage fat i emner, der optager befolkningen: Arbejdsløsheden osv.

- Vi har forlængst passeret regeringsdannelsen og ministerkabalen. Der er ingen grund til at beskæftige sig med historier, der hører fortiden til. Nu må vi se fremad."

Den 22. november 1994 under overskriften "De skinhellige aber" hed det bl.a.:

""Hvad er det her for noget? Er der nogen, der læser det, vi skriver? Hvor er vi så henne? Jamen, der er jo skruen uden ende!" Nogenlunde disse spørgsmål må have foresvævet chefredaktøren for Børsens Nyhedsmagasin Kristian Lund og bladets journalist Peter Kjærgaard. Nu undskylder Peter Kjærgaard i Det ufri Aktuelt, at han har bragt sagen om Mogens Lykketofts påståede kæresteri med det socialdemokratiske folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaard frem.

Den ynkelige bodsgang i sæk og aske finder sted på denne måde:

"Jeg fortryder i dag, at jeg bragte sagen på bane, omend i nok så diskret form. Omtalen i Børsens Nyhedsmagasin byggede på troværdige kilder. De omtalte politikere fastholder imidlertid, at omtalen er usand. Jeg må tro på deres udsagn og skal derfor yderligere beklage, at jeg har bragt forkerte oplysninger og givet anledning til efterfølgende forkert omtale i Ekstra Bladet."

Her man hørt mage?

....

Lad os kort repetere: I det seneste nummer af Børsens Nyhedsmagasin fortæller journalist Peter Kjærgaard, at den største fadæse omkring regeringsdannelsen var, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen nåede at spørge socialdemokraternes skatteordfører Anne-Marie Meldgaard, om hun var klar til at blive skatteminister i stedet for Ole Stavad. At hun fik sit livs skuffelse, da han senere sadlede om. Årsagen skulle være, at statsministeren mente, det ville være undergraverende for regeringens proklamerede moralske ansigt, hvis finansminister Mogens Lykketoft kunne slæbe mere end én sengekammerat ind i regeringen. Den anden er som bekendt Mogens Lykketofts kone, kulturminister Jytte Hilden.

Se, det er en nyhed, der vasker sig. At den er forkert anbragt alenlangt nede i artiklen, gør den ikke til andet end det, den er: En ligefrem beskyldning om, at statsministeren anvender besynderlige argumenter for, hvem der skal være minister, og hvem der ikke skal. At der lugter langt væk af nedslidt sengehalm, når Nyrup foretager sine morsomme folkedansertrin: et skridt frem og to tilbage.

Ekstra Bladet gør efterfølgende det rigtige. Løfter nyheden op, hvor den hører hjemme: i toppen og på forsiden, og modsat Peter Kjærgaard og Børsens Nyhedsmagasin foretager vi den eneste anstændige manøvre i den sag.

Vi spørger Mogens Lykketoft og statsminister Poul Nyrup Rasmussen, om beskyldningerne passer. Lykketoft siger, det er løgn. Nyrup spørger, hvorfor vi skal bruge tid på en minister-kabale, der ligger tilbage i tiden. Som enhver kan se, er der en overordentlig interessant lille forskel på de to bemærkninger.

Modsat Børsens Nyhedsmagasin har Ekstra Bladet i fuld offentlighed afsøgt sagens muligheder, minus Anne-Marie Meldgaard, der indtil nu foretrækker at holde munden lukket.

Det er hun i sin gode ret til, men det hjælper ikke til sagens afklaring.

....

Men der er ikke noget forkert i Ekstra Bladets omtale. Vi kendte rygterne og valgte at lade det være Lykketofts og Meldgaards private sag. Indtil det øjeblik, sagen bringes i sammenhæng med regeringsdannelsen. Så er den ikke privat. Så enkelt er det.

....

I efterhånden rigtig mange år har dansk presses ledende poster været befolket af skinhellige aber. Ikke se. Ikke høre. Ikke tale. Den fornemste opgave har de set i at begrænse ytringsfriheden - især konkurrenternes - under alverdens klistrede moralske påskud. Ideen med aviser er ellers indlysende nok den modsatte: at bruge og udbygge ytringsfriheden eller de stumper, der er tilbage af den. Men nej da. Ytringsfriheden forudsætter konkurrence og hårdt arbejde.

....

Det er en typisk dansk presse-facon at ride rundt på løse rygter, forarges over dem og skælde ud på andre, som bringer lys over land."

I Ekstra Bladet den 24. november 1994 var overskriften "Journalisten smidt ud - Børsens Nyhedsmagasin fastholder sin version af Lykketofts og Meldgaards forhold, selv om journalisten selv dementerer artiklen."

Samme dato hed det under overskriften "Hykleri for åben skærm - Ekstra Bladets Bent Falbert udmanøvrerede fire frelste redaktør-kollegaer i tv-debat om påstået skred i presseetikken" bl.a.:

"TV 2's aftenudsendelse "Pressemøde" blev et mislykket forsøg på at mistænkeliggøre Ekstra Bladet for avisens dækning af Lykketoft/ Meldgaard-sagaen.

....

Ekstra Bladets redaktør redegjorde nøgternt for, at man i den konkrete sag - med udgangspunkt i analysen fra Børsens Nyhedsmagasin - måtte se på de overordnede politiske konsekvenser, som en sådan affære kunne have på reelle politiske forhold. Hér Nyrups valg af skatteminister.

Især Metz, Bistrup og Smidt slog knuder på sig selv for at tage afstand fra Ekstra Bladets dækning.

Falbert svarede igen og henviste til Bente Juncker-sagen, hvor det netop var Junckers udtalelser i privat regi, der blev hendes politiske endeligt. Havde Poul Nyrup ihukommet hendes udtalelser, før han gav CD'eren ministerposten, var der næppe blevet peget på hende, mente Falbert.

Det kunne de fire redaktører ikke give igen på.

....

.. konklusionen blev, at de fire redaktører mente, at der var sket et skred i dansk presse. Det kunne Bent Falbert ikke give dem ret i."

Den 27. november 1994 hed det i Ekstra Bladet under overskriften "Liderlighed er en dyd" bl.a.:

"Bagvaskelse! hvæser Mogens Lykketoft, da Ekstra Bladets Per Michaelsen beder finansministeren fortælle om sin forbindelse med Anne-Marie Meldgaard.

Jamen, jamen ... Mogens dog! At bagvaske betyder at føre ondsindet og æreskrænkende tale. Krænker det Lykketofts ære og er det ondsindet imod ham at påstå, at en velbegavet og smuk dame som Anne-Marie Meldgaard har forelsket sig i ham?

Det er da en anerkendelse af finansministeren - måske ikke som finansminister, men som menneske.

Man kan ikke lade være med at smile lidt ad Lykketoft og Nyrup. De bliver begge to helt ude af jaketten, fordi en kærlighedsaffære - nå ja, en formentlig kærlighedsaffære - som så mange af os har kendt et stykke tid, nu står at læse i Ekstra Bladet.

....

Kærligheden kommer ikke økonomien ved. Ergo kommer den heller ikke politikken ved, påstår de.

Helt forkert. En toppolitiker er ikke kun sit lands bogholder mellem kl. 9 og 17. Er man høvding, har man forskrevet sig til sit folk med hud og hår, hjerte, hormoner og det hele.

Vi kan godt tilgive, at vore høvdinge elsker flere end deres ægteviede hustru.

Jytte Hilden, der ikke er ukendt med kønslivets veje og vildveje, kan nok også tilgive det. Men vi kan ikke tilgive høvdingene, hvis de smækker døren i for næsen af os, der har valgt dem til vores høvdinge.

....

Jeg skrev omkring 1970 bøgerne "Tør du være fri?" og "Tør du være med?". Jens Otto Krag anbefalede på partiets kongres socialdemokrater at studere bøgerne. De var et opgør med klassekamptænkning, dårlig kvalitet og regeltvang. Men de hævdede også, at erotikken var en god og ikke en ond vejleder for det fællesskab, Socialdemokratiet arbejder for. Bøgerne var et opgør med en småborgerlige kønsmoral i Socialdemokratiet.

Ekspeditionen lykkedes over al måde.

....

Og sådan er sæderne mildnet.

....

Derfor virker det grinagtigt, når Lykketoft går i panik over at blive taget i at være menneske.

Liderlighed er en dyd. Kærlighed er en lykke. Frihed og kærlighed - det er faktisk det, vort partis politik går ud på, Mogens! Finansloven kommer i anden række."

Artiklen var ledsaget af billeder af de implicerede parter.

Klageren har fremlagt en pressemeddelelse af 19. november 1994, hvoraf fremgår:

"I anledning af en artikel i Ekstra Bladet lørdag, som tog udgangspunkt i en artikel i Børsens Nyhedsmagasin fredag, skal undertegnede dybt beklage, at jeg har givet anledning til skriverier om finansminister Mogens Lykketofts, kulturminister Jytte Hildens og folketingsmedlem Anne-Marie Meldgaards private forhold.

Jeg fortryder i dag, at jeg bragte emnet på bane, omend i nok så diskret form. Hensigten var af realpolitisk karakter og drejede sig om at kaste lys over statsministerens dømmekraft ved regeringsdannelsen.

Omtalen i Børsens Nyhedsmagasin byggede på troværdige kilder. De omtalte politikere fastholder imidlertid, at omtalen er usand. Jeg må tro på deres udsagn og skal derfor yderligere dybt beklage, at jeg har bragt forkerte oplysninger og givet anledning til efterfølgende forkert omtale i Ekstra Bladet.

Denne pressemeddelelse er for egen regning og på eget initiativ. Jeg har ikke mere at tilføje i sagen.

Venligst

Journalist Peter Kjærgaard,

Børsens Nyhedsmagasin."

Klageren har endvidere fremlagt en skrivelse af 25. november 1994 fra Poul Nyrup Rasmussen til Danmarks Radio, hvor det bl.a. er anført:

"Jeg er orienteret om din henvendelse til Statsministeriet, hvoraf det bl.a. fremgår, at du har "hørt" at artiklen i Børsens Nyhedsmagasin vedrørende regeringsdannelsen har været "til gennemsyn" i Statsministeriet forinden den blev offentliggjort.

....

Rygterne om finansministeren og et medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe er ondsindet sladder, der er afvist af de pågældende. Jeg har intet kendskab haft til denne sladder før de blev bragt til torvs af Børsens Nyhedsmagasin, og på den mest utiltalende måde fulgt op af Ekstra Bladet.

Allerede af den grund er de ikke på nogen måde indgået i mine overvejelser om regeringsdannelsen.

Artiklerne er et brud på dansk presseetik i en grad, vi ikke har set før.

Jeg vælger at tro, at der for Børsens Nyhedsmagasin er tale om en enkeltstående udskridning i dansk presse.

Jeg kan oplyse, at journalist Peter Kjærgaard i forbindelse med en anmodning om fotos af mig til illustration for artiklen har fremsendt et artikeludkast til Statsministeriet.

Anmodningen om fotos blev afvist. Statsministeriet tog i den forbindelse afstand fra sladderen om Mogens Lykketoft og advarede journalisten mod at bringe rygterne, herunder den påståede forbindelse til regeringsdannelsen, til torvs."

I anledning af klagesagen har Anne-Marie Meldgaard sendt en skrivelse til Pressenævnet, hvoraf bl.a. fremgår, at hun ikke på noget tidspunkt har ønsket at være bidragyder til medierne i sagen.

Ekstra Bladet har fremlagt en artikel fra Århus Stiftstidende fra den 30. september 1994. I artiklen hed det:

"Socialdemokratiets 46-årige - hidtidige skatteordfører sad på sit kontor på 2. sal i Proviantgården, da henvendelsen fra Nyrup kom om eftermiddagen. Et par timer var hun i den syvende himmel, men så brast drømmen som en sæbeboble.

- Jeg vil helst ikke snakke om det, siger hun. - Vi skal jo gerne kunne være her allesammen bagefter. Men jeg er i hvert fald ikke skatteordfører længere. Det ville ikke være til at bære.

Anne-Marie Meldgaard nedlagde sit ordførerskab i protest og skuffelse.

Som et plaster på såret opfyldte S-ledelsen til gengæld alle hendes andre ønsker.

Anne-Marie Meldgaard er nu blevet uddannelsesordfører og næstformand i folketingets uddannelsesudvalg. Hun er også blevet medlem af Europaudvalget, Grønlandsudvalget, arbejdsmarkedsudvalget, udenrigsudvalget og kulturudvalget.

- Det er jeg godt tilfreds med, når det nu skulle være, siger Anne-Marie Meldgaard."

Til støtte for klagen er det gjort gældende, at Ekstra Bladet har bygget en helt usmagelig kioskbasker op over en historie, der er usand og som er afvist af alle, der omtales i historien. Viderebringelsen af den ondsindede sladder er dybt krænkende for de implicerede parter. Samtidig har omtalen en karakter, der i praksis er umulig at værge sig imod, fordi ingen af de såkaldte kilder står frem med navns nævnelse. Ekstra Bladet burde have forholdt sig til, at de såkaldte kilders udsagn kunne være farvet af personlig interesse eller kunne være af skadevoldende hensigt.

Klageren har endvidere gjort gældende, at der er sket en grov manipulation i artiklen den 20. november 1994, idet den har efterladt det forkerte indtryk, at statsministeren har bekræftet, at der har været et forhold.

Klageren har endelig anført, at skriveri af den omtalte art er et voldsomt angreb på de impliceredes muligheder for at passe deres arbejde og blive bedømt på deres politiske indsats. En sådan krænkelse rammer hårdest hos den nærmeste familie, børnene og de gode venner.

I en udtalelse om klagen har Ekstra Bladet bl.a. anført, "at Danmark for tiden styres af et kabinet præget af usædvanligt tætte private bånd. Jeg nævner i flæng, at de regerende stats- og finansministre har haft samme hustru. I dag er statsministeren gift med en fremtrædende radikal politiker, mens finansministeren er gift med kulturministeren. Familierne deler i øvrigt sommerhus. Socialministerens samlever var indtil for nylig statsministerens højre hånd. Mange andre tætte forbindelser i regeringens top kunne nævnes....

Kort sagt: Danmark ledes af et kabinet, hvis sammensætning, gerninger og skjulte dagsordener påvirkes stærkt af personlige relationer. Netop denne tilstand bør påkalde sig pressens opmærksomhed, idet den stærkt påvirker den politiske beslutningsproces.

Udenlandske politikeres intimeste privatliv omtales uden betænkning af den samlede presse - fra Se og Hør til Weekendavisen. Men så snart politikere har dansk statsborgerskab, rammes mange medier af ikke blot moralske men dobbeltmoralske anfægtelser. Hvad de rask væk skriver om en Willy Brandts, en Bill Clintons eller talrige britiske politikeres privatliv, bliver pludselig upassende og forargeligt. Dog med mindre at politikerne er døde.

....

Spørgsmålet er altså: Hvor døde eller udenlandske skal folk være, for at danske moralvogtere kan godkende offentlig omtale af private forhold?

På Ekstra Bladet har vi den hovedregel for omtale af politikeres private forhold, at medmindre de implicerede selv har lyst til at udtale sig herom, skal sådanne tilstande, forbindelser eller forløb have konsekvenser af offentlig betydning for at kunne omtales. Typisk skal de spille en rolle for en politisk eller administrativ beslutning.

Særligt angående den foreliggende klage:

* Anonyme kilder er almindelige i politisk journalistik. I den påklagede sag har Ekstra Bladet foretaget selvstændig research, som bekræfter Børsens Nyhedsmagasins oplysninger. Det er ikke overraskende - men dansk sædvane - at oplysninger om utroskab afvises, idet sådanne benægtelser fremmer freden i familien. I anden form for politisk journalistik er det heller ikke almindeligt at lade sin reportage lede af politikeres benægtelse, hvis man har dokumentation fra anden side.

Ekstra Bladet har - journalistisk korrekt - opsøgt de implicerede, Mogens Lykketoft, Poul Nyrup Rasmussen og Anne-Marie Meldgaard. De to første fik lejlighed til at svare, så langt de ville - og deres reaktion fik plads i overskrifterne. Anne-Marie Meldgaard har valgt alene at udtale sig til Billed-Bladet.

* Offentligheden har en oplagt interesse i at vide besked, når andre hensyn end minister-kandidaters faglige kundskaber er udslaggivende for en udnævnelse eller en manglende sådan. I dette tilfælde er det kendt, at Anne-Marie Meldgaard blev stillet posten som skatteminister i udsigt ved regeringsrokaden efter valget. Det ved vi fra hende selv, jf. udtalelser til adskillige medier.

....

* Jeg bestrider, at Meldgaard og Lykketofts politiske karriere skulle lide skade ved omtalen af, at de er optaget af andet end statens økonomiske forhold. Men selv om dette antages at være en fejlslutning, fastholder jeg, at vælgerne har krav på at få oplyst, hvorfor Danmark fik en anden skatteminister end den, som statsministeren ubestridt først havde udpeget.

* Klageren kalder omtalen af sagen en "kioskbasker". Jeg kan afkræfte hans antagelse om, at historien har fremmet salget af Ekstra Bladet. Den første artikel fremkom i Ekstra Bladet lørdag den 19. november. Salget denne dag var det laveste af ni lørdage - og 5.000 lavere end den næstdårligste lørdag i denne periode. Hermed bekræftes det kendte fænomen, at sætter man politikere på forsiden, hæmmes salget. Det er altså ikke af økonomisk-spekulative grunde, at man gør det.

Sammenfattende er det mit syn, at vælgerne har krav på at kende baggrunden for deres politikeres karrierer og beslutninger. Medierne er folkets eneste mulighed for at følge magthaverne. Ekstra Bladet har intet moral-regulerende sigte med artiklerne. Men når privat adfærd giver realpolitiske udslag, må politikere tåle offentlig omtale heraf - i udlandet som i Danmark. Den avis, som foregiver, at alle beslutninger alene træffes ud fra saglige, politiske hensyn, fører sine læsere bag lyset."

For så vidt angår artiklen den 27. november 1994 er endvidere tilføjet, at der er tale om personlige synspunkter på kærlighedslivet i socialdemokratiet, hvilket må ligge indenfor ytringsfrihedens rammer.

Såfremt klagen tages helt eller delvist til følge, anmoder Ekstra Bladet om Pressenævnets vurdering af, hvorvidt den udbredte medieomtale af afdøde danskere og nulevende udenlandske politikeres privatliv ligeledes strider mod god presseskik. I benægtende fald ønskes meddelt, hvor længe danske politikere skal være døde, før en omtale af deres private forhold kan ventes godkendt.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens behandling: Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Det bemærkes, at Pressenævnet alene træffer afgørelser i konkrete klagesager, hvorfor Ekstra Bladets generelle spørgsmål om god presseskik ikke kan besvares.

I en sag som den foreliggende må der foretages en afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det påståede forhold skulle have haft indflydelse på regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om finansministerens privatliv har haft indflydelse på regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Ekstra Bladets handlemåde.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet herefter at offentliggøre følgende:

I artikler i Ekstra Bladet i perioden fra den 19. november 1994 til den 27. november 1994 blev et påstået forhold mellem Mogens Lykketoft og Anne-Marie Meldgaard omtalt. Det påståede forhold skulle have haft den betydning, at Anne-Marie Meldgaard ikke som lovet blev skatteminister.

Mogens Lykketoft har klaget til Pressenævnet over artiklerne, idet han mener, at Ekstra Bladet har overtrådt god presseskik.

Ekstra Bladet har gjort gældende, at offentligheden har en oplagt interesse i at vide besked, når andre hensyn end minister-kandidaters faglige kundskaber er udslaggivende for en udnævnelse eller en manglende sådan.

I anledning af klagen udtaler Pressenævnet, at der i en sag som den foreliggende må foretages en afvejning mellem hensynet til den enkelte borgers fred i forhold til ytringsfriheden.

Pressenævnet finder, at der er sket en krænkelse af de involverede personers privatliv.

Pressenævnet har herefter vurderet, om der foreligger en sådan sandsynliggjort sammenhæng mellem det påståede forhold og regeringsdannelsen og en så klar almen interesse for offentlig omtale, at krænkelsen er berettiget.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har afvist, at det påståede forhold skulle have haft indflydelse på regeringsdannelsen, og har fastholdt, at han end ikke havde hørt det omtalt, da regeringsdannelsen fandt sted.

Pressenævnet finder ikke, at Ekstra Bladet har sandsynliggjort, endsige dokumenteret, at påstanden om finansministerens privatliv har haft indflydelse på regeringsdannelsen.

Pressenævnet udtaler derfor sin alvorlige kritik af Ekstra Bladets handlemåde.

København, den 19. januar 1995.

Else Mols, Hans Dam, Tage Clausen og Preben Sørensen."

Afsagt den 19. januar 1995.

Versioner

1. 1995-01-19