Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/1996/10083@1996-04-03/da

Indhold

1. Indledning

Den 30. april 1996 blev i sag nr. R-4/1994

Benny Christensen

mod

Registreret revisor Frank P. Frederiksen

afsagt sålydende K E N D E L S E:

Under denne sag har advokat Peter Carstensen på vegne Benny Christensen ved skrivelse modtaget den 14. februar 1994 indgivet klage over registreret revisor Frank P. Frederiksen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at revisor Frank Frederiksen har været optaget i Revisorregistret siden 31. august 1982.

Efter at indklagede ved skrivelser af 23. marts og 15. april 1994 havde meddelt, at der pågik forligsforhandlinger mellem parterne, blev sagen stillet i bero, indtil klagerens advokat den 16. november 1994 anmodede om, at behandlingen af klagesagen fortsattes. Det oplystes samtidig, at en tidligere indgivet salærklage til Foreningen af Registrerede Revisorers responsumudvalg var blevet tilbagekaldt.

Det fremgår af sagen, at indklagede har været revisor for klageren personligt og for nogle virksomheder, klageren har drevet enten i eget navn, BC-Engros, eller i anpartsselskabsform, Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS og Bejaru ApS.

Klagerens advokat har oplyst, at klageren var direktør og anpartshaver i Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS indtil 1. marts 1993, hvor anparterne med bistand fra indklagede blev overdraget til Jan Høgsberg. Endvidere var indklagede revisor og direktør i Bejaru ApS indtil 1. marts 1993, hvor klageren købte anparterne, mens indklagede fortsatte som revisor. Den 2. januar 1994 skrev indklagede til klageren:

»Vedr: diverse mellemværender

Denne skrivelse skal tages meget alvorligt.

Skrivelsen omfatter dig selv privat, BC-Engros, Bejaru ApS samt Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS.

Via læsning af registreringstidende er vi blevet klar over at Handelscompagniet er sendt til tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. Du har altså valgt at lade selskabet »knække« i forbindelse med Jan's indsættelse som direktør. Derved har du påført os et ikke ubetydeligt tab, hvilket vi naturligvis ikke kan acceptere.

Vi skal derfor, for god ordens skyld, meddele dig, at såfremt hele vores tidligere fakturerede tilgodehavende i forbindelse med arbejder udført for ovennævnte virksomheder ikke er indbetalt inden 8 dage fra dato, så agter vi at indgive konkursbegæring mod dig personligt, Bejaru ApS og Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS.

Alt arbejde ligger herefter stille.'

Den 8. januar 1994 overbragte indklagede klageren kopi af en skrivelse dateret 11. januar 1994 fra indklagede til dennes advokat, adv. Anne-Mette Hvidtsted. Skrivelsen indeholdt forskellige oplysninger til brug for indgivelse af konkursbegæringer mod klageren personligt, Bejaru ApS og Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS. Indklagede anførte i følgeskrivelsen, at skrivelsen til advokaten ville blive afsendt den 11. januar 1994. Skrivelsen indeholdt blandt andet følgende afsnit:

»Til orientering kan det oplyses, at Benny Christensens hustru er ansat i Bikuben. Vi kan ikke vurdere om det er betimeligt at meddele personaleafdelingen om konkursbegæringen mod ægtefællen.«

Klageren besvarede henvendelserne ved en skrivelse af 9. januar 1994.

Den 14. januar 1994 sendte indklagede en opgørelse over parternes mellemværender pr. 1. december 1993 til klageren. Det fremgik af opgørelsen, der blandt andet omfattede Handelscompagniet ApS, at en del af kravene endnu ikke var faktureret. Det samlede krav udgjorde 134.153,98 kr. Det fremgik videre, at kravet mod indklagede personligt opgjordes til 46.864,43 kr., hvoraf 14.292,15 kr. endnu ikke var faktureret. Mod Bejaru ApS opgjordes kravet til 4.787,50 kr., der i sin helhed var faktureret. Endelig opgjordes kravet mod Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS til 82.502,55 kr., hvoraf 41.137,50 kr. endnu ikke var faktureret. Indklagede oplyste samtidig, at konkursbegæringerne ville blive holdt tilbage til 31. januar 1994.

Klageren underskrev den 9. maj 1994 et frivilligt forlig, hvorefter han anerkendte at skylde indklagede 32.204 kr.

Klagerens advokat har anført, at indklagede ved brug af trusler om indgivelse af konkursbegæringer og om at skade klagerens ægtefælles arbejdsmæssige situation har forsøgt at formå klageren til at betale påståede, ikke-fakturerede tilgodehavender, og at denne handlemåde er utilstedelig og i strid med »god skik og brug«. Indklagede har endvidere forsøgt at formå klageren til at betale for en anden af indklagedes klienter, Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS. Forliget omhandler tilgodehavender pr. 31. december 1992 for klageren og hans personlige virksomhed, mens ikke-fakturerede beløb fra opgørelsen af 14. januar 1994 og krav mod Handelscompagniet ApS ikke er medtaget.

Indklagedes advokat har bestridt, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med fremsættelse af betalingskravene. Indklagedes overvejelse af konkursbegæring er ikke tilkendegivet klageren på nogen i formen krænkende eller generende måde og var i den konkrete situation ikke upassende eller irrelevant, da indklagede netop skønnede, at konkursbetingelserne var opfyldt. Spørgsmålet om omtale i forhold til ægtefællens arbejdsplads er kun udtryk for indklagedes foreløbige overvejelse og afspejler samtidig indklagedes erkendelse af, at en sådan henvendelse næppe er passende. Efter at der er indgået forlig om parternes økonomiske mellemværende står det fast, at klageren skylder et ikke ubetydeligt beløb til indklagede. Indklagede har reduceret sit krav under hensyn til klagerens økonomiske situation.

Nævnet har første gang behandlet sagen på sit møde den 22. maj 1995. Foranlediget af klagerens oplysninger om, at indklagede havde været ikke blot revisor, men tillige direktør for Bejaru ApS, besluttede nævnet af egen drift at få dette punkt nærmere belyst, selv om det ikke var rejst som et klagepunkt i sagen.

Af en herefter på nævntes initiativ indhentet fuldstændig udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremgår, at selskabet Bejaru ApS blev stiftet den 2. juli 1982 under et andet navn. Selskabets formål har stedse været handel og fabrikation. Den 13. september 1990 blev indklagede revisor for selskabet, men fratrådte den 2. november 1990, hvor indklagede blev direktør for selskabet, der tillige fik adresse hos indklagede. Efter at selskabet den 1. marts 1993 ændrede navn til Bejaru ApS, forblev indklagede som direktør, indtil klageren den 16. september 1993 overtog posten. Pr. samme dato blev indklagedes firma revisor for selskabet, hvilket det fortsatte med at være frem til 16. maj 1994. Den 9. december 1994 blev selskabet tvangsopløst af skifteretten.

Forelagt disse oplysninger har indklagede den 13. november 1995 oplyst følgende:

»1. Vor daværende klient Henrik Vinten erhvervede selskabet i september 1990, hvor vi indtrådte som revisorer.

2. I november 1990 erhvervede vi selskabet uden aktiviteter og jeg indtrådte som direktør. Samtidig fratrådte vi som revisorer og registrerede revisor Tenna Vest indtrådte som revisor.

3. Selskabet henligger herefter hos os uden aktivitet.

4. Den 1. marts 1993 erhverver Benny Christensen indskudskapitalen fra os. Navnet ændres til BEJARU ApS. Købesummen skal betales i rater.

Benny Christensen udstyres med en generalfuldmagt til at handle ubegrænset på selskabets vegne, således at de aktiviteter han ønsker selskabet skal drive frit kan indlægges.

Den eneste grund til, at jeg opretholdt posten som direktør, var en sikringsakt for købesummens betaling.

Driften i perioden fra Benny Christensens overtagelse af selskabet i marts 1993 til september 1993 har jeg på intet tidspunkt blandet mig i. I september 1993 betales sidste rate af købesummen, hvorefter jeg fratræder som direktør. Ved samme lejlighed fratræder Reg. revisor Tenna Vest, og Viva Revision ApS vælges som Revisor.

Det må således konstateres, at advokat Peter Carstensens oplysninger om, at jeg/vi på samme tid har været direktør og revisor for selskabet er ukorrekte.

Det er muligt at jeg/vi har været i nærheden af kanten af de formelle regler for revisors aktiviteter, men realiteten er, at selskabet i vor ejertid har henligget uden aktiviteter.«

På nævnets anmodning har indklagede den 20. december 1995 indsendt regnskabsmateriale vedrørende selskabet, herunder årsregnskaberne for 1991 og 1992, idet indklagede samtidig oplyste:

». . . at der i vor redegørelse af 13.11.95 Pkt. 4 har indsneget sig en fejl med hensyn til overtagelsestidspunktet for anparterne. Dette er ikke som anført sket i marts 1993, men allerede i maj 1992. Hvilket vi kan se af det materiale vi netop har modtaget retur fra politiet.

Fra 01.06.92 har Benny Christensens automatudlejningsaktivitet ligget i selskabet.

Øvriget forhold i redegørelsen henstår uændret. . . . »

Det fremgår af årsregnskabet for 1991 (regnskabsåret sammenfaldende med kalenderåret), at selskabet i 1991 henlå uden aktiviteter. Ifølge årsregnskabet for 1992 var der en »automatindtægt« på 1.488 kr., en bruttofortjeneste på 465 kr. og et underskud på 32.061 kr. Blandt aktiverne var der et ulovligt lån til ledelsen på 174.183 kr. Revisorpåtegningen er underskrevet den 27. oktober 1993 af indklagede. I revisionsprotokollen for 1992, der ligeledes er dateret den 27. oktober 1993 og forsynet med indklagedes navn, hed det blandt andet: » . . .

I henhold til Erhverv- og Selskabs styrelsens bekendtgørelse nr. 126 af 28. februar 1989 skal vi oplyse:

at vi opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbetingelser. . . . »

Erhvervs- og Selskabstyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har indgivet regnskab for 1993, hvilket afstedkom tvangsopløsningen.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Ved skrivelsen af 2. januar 1994 truede indklagede klageren med indgivelse af konkursbegæringer mod klageren personligt, mod Bejaru ApS og mod Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS, medmindre indklagedes »tidligere fakturerede tilgodehavende« hos de nævnte blev indbetalt inden 8 dage. Ved indklagedes følgende skrivelser af 8. og 14. januar 1994 fastholdt han truslen og opgjorde i sidstnævnte skrivelse kravet til i alt 134.153,98 kr. Det fremgik samtidig af indklagedes opgørelse, at 55.429,65 kr. heraf endnu ikke var faktureret. Endvidere fremgik det, at 82.502,55 kr. af det samlede krav angik Handelscompagniet af 1. januar 1991 ApS. Anparterne i dette selskab havde klageren afhændet efter det oplyste pr. 1. marts 1993. Klageren var således ikke længere indehaver af dette selskab og hæftede ikke personligt for dette selskabs gæld til indklagede.

Herefter findes det godtgjort, at indklagede under trussel om indgivelse af konkursbegæringer mod klageren og hans selskab, Bejaru ApS, har forsøgt at opnå betaling dels af endnu ikke forfaldne tilgodehavender, dels af et betydeligt beløb, som hverken klageren eller Bejaru ApS hæftede for. Ved denne adfærd findes indklagede at have handlet i strid med god revisorskik.

For så vidt angår den del af kravet, som klageren personligt hæftede for, og som på daværende tidspunkt var faktureret og forfaldent, underskrev klageren den 9. maj 1994 et frivilligt forlig på beløbet. Det må således lægges til grund, at indklagede forud herfor hverken havde opnået eksekutionsfundament eller havde begæret fogedforretning til inddrivelse af sit tilgodehavende. Truslen om indgivelse af konkursbegæring må derfor anses for et på daværende tidspunkt urimeligt og unødvendigt inkassoskridt, hvorfor indklagede også i denne henseende findes at have tilsidesat god revisorskik.

De i bilaget til indklagedes følgeskrivelse af 8. januar 1994 indeholdte bemærkninger om klagerens hustru og henvendelse til hendes arbejdsplads må anses for et retsstridigt og utilbørligt forsøg på at fremtvinge betaling. Indklagede findes derfor også herved at have tilsidesat god revisorskik. I den forbindelse må det anses for en skærpende omstændighed, at det krav, som indklagede på denne måde søgte at inddrive, som anført ovenfor i vid udstrækning var uberettiget, for så vidt som det i betydelig grad var uforfaldent og ikke kunne rettes mod klageren og hans selskab som debitor.

Efter det anførte findes indklagede således skyldig i de rejste klagepunkter.

Det må yderligere efter de på nævnets initiativ fremkomne oplysninger lægges til grund, at indklagede i tiden fra den 2. november 1990 til den 16. september 1993 var direktør for Bejaru ApS, der havde handel og fabrikation som sit registrerede formål, og som i hvert fald i 1992 havde en vis, om end beskeden erhvervsmæssig aktivitet bestående i automatudlejning. Efter § 2, stk. 1, nr. 4, i den dagældende bekendtgørelse nr. 126 af 28. februar 1989 om registrerede revisorers virksomhed og forretningsbetingelser, jf. nu § 6 a, stk. 2, i loven om registrerede revisorer, må en registreret revisor ikke beklæde stilling som direktør i en virksomhed, der driver anden erhvervsvirksomhed end bogførings-, regnskabs- og revisionsvirksomhed. Indklagede har således overtrådt denne bestemmelse og derved handlet i strid med god revisorskik.

Ligeledes må det lægges til grund, at indklagede den 27. oktober 1993 underskrev dels selskabets årsregnskab for 1992, dels en erklæring i revisionsprotokollen om, at han opfyldte lovgivningens habilitetskrav til revisor, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, litra a, i den ovennævnte dagældende bekendtgørelse og § 1, stk. 1, nr. 2, litra a, i den nugældende bekendtgørelse nr. 765 af 22. august 1994 om registrerede revisorers virksomhed.

Da indklagede imidlertid havde været direktør for selskabet frem til den 16. september 1993 og dermed også i hele det pågældende regnskabsår, finder nævnet, at han har været inhabil efter § 7, stk. 1 - dengang nr. 5, nu nr. 6 - i loven om registrerede revisorer. Ved desuagtet at underskrive årsregnskabet samt ved at afgive den nævnte erklæring i revisionsprotokollen har indklagede derfor handlet i strid med god revisorskik.

Nævnet har af egen drift fundet, at disse forhold, der ikke er omfattet af den rejste klage, må inddrages ved sagens påkendelse.

I medfør af § 11 a, stk. 1, i loven om registrerede revisorer pålægges indklagede herefter en bøde på 50.000 kr. T h i b e s t e m m e s :

Indklagede registreret revisor Frank P. Frederiksen pålægges en bøde på 50.000 kr.

Versioner

1. 1996-04-03